De er næppe mere end nogle milliontedele millimeter store, men de har på få måneder sat hele verden på den anden ende. De bittesmå coronavirus-partikler har foreløbig smittet over 1000 danskere og flere end 200.000 mennesker over hele kloden. Al viden og erfaring siger, at tallene vil blive meget højere, før sygdommen aftager. Covid-19, som den nye virus er døbt, har det som alle andre virus: Den fortsætter med at sprede sig, så længe der er mennesker, den kan formere sig i. Vi er bogstaveligt talt omvandrende madpakker.
”Virus er en ultimativ parasit. Den skal finde noget at snylte på for at overleve. Den kan ikke eksistere uden for en celle,” siger Rune Hartmann, professor i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i virus og immunforsvar.
Han forklarer, at det, der sker, når man bliver smittet med en virus som corona er, at den i første omgang sætter sig i cellerne i vores slimhinder i munden, næsen og svælget, og siden breder sig til lungerne, hvis den ikke bliver standset undervejs. Hver gang en viruspartikel har sat sig fast i celle, pakker den en ny lille partikel, som den skyder ud til en ny celle, og på den måde formerer den sig i tusindvis gennem luftvejene.
Samtidig gør kroppen dog alt, hvad den kan for at forsvare sig, og på et tidspunkt vil de allerfleste mennesker have nedkæmpet virus.
”Det er kampen, der gør os syge. Man kan sige, at der foregår en krig i lungerne, og det er aldrig behageligt at være værtsland for en krig. Fordelen er, at den efterlader os med et immunforsvar mod den pågældende virus, for eksempel corona,” siger Rune Hartmann.
Hvis man skal blive i billedet, kan man sige, at det afgørende for, hvor udsat en person er for coronavirus, er, hvor mange ”soldater” kroppen kan stille med. Har man et godt immunforsvar og mange soldater, er der stor sandsynlighed for, at coronavirus bliver slået hurtigt og let tilbage. Har man ikke så mange soldater, trækker krigen ud, og det kan i værste fald ende med, at virus vinder.
Netop udviklingen af immunforsvar er afgørende for, at smitten på et tidspunkt går i sig selv igen. Kurverne, uanset om de er røde eller grønne, topper og begynder at falde. Det sker, når viruspartiklerne får svært ved at finde nye ”ofre” at slå sig ned i. Derfor er det paradoksalt nok også en fordel, at mange bliver smittet, fordi det betyder, at der også bliver flere og flere, der er immune over for coronavirus og vil ryste partiklerne af sig. Og uden en krop med levende celler at snylte på, dør de.
”Man forventer, at når omkring 60 procent af befolkningen har haft virus og er blevet immune, er der en stor chance for, at mange af dem, man vil møde, hvis man er bærer af sygdommen, allerede har været smittet og derfor er immune. Virus er fuldstændig afhængig af, at den får inficeret en organisme,” siger Troels Scheel, lektor i virologi ved Københavns Universitet, hvor han forsker i virus.
Andre skøn ligger højere. Ifølge den britiske avis The Guardian vurderer den britiske sundhedsstyrelse NHS, at op imod 80 procent af briterne vil blive smittet inden for de næste 12 måneder. Epidemilogen Marc Lipsitch fra det amerikanske universitet Harvard vurderer, at coronavirus kommer under kontrol, når 50 procent af alle mennesker har fået smitten og er blevet immune, skriver den amerikanske nyhedsside Vox.
Troels Scheel peger på, at selvom de fleste danskere må regne med at få coronavirus, før smitten aftager igen, er det ikke ligegyldigt, i hvilket tempo det sker. Det giver god mening, at regeringen og sundhedsmyndighederne i øjeblikket med stadig skrappere tiltag forsøger at forhale smittespredningen, selvom det formentlig ikke ændrer antallet af det samlede antal smittede.
”Hvis vi kan sænke tempoet for smitten, giver det sundhedssystemet en chance for at nå at behandle de cirka 20 procent af patienterne, der skal på sygehuset,” siger han.
I teorien kan man også få virussen til at brænde ud ved at isolere alle mennesker på en gang. Så vil viruspartiklerne ikke kunne hoppe fra krop til krop, men dø ud dér, hvor de er. I praksis er det dog umuligt.
”Vi kan ikke standse samfundet. Vi skal have mad, og sygehusene skal fungere,” siger Rune Hartmann.
Der er bred enighed om, at Danmark og de øvrige coronaramte lande stadig kun er i begyndelsen af epidemien. Nogle forskere skønner, at vi når frem til maj, før epidemien topper. Andre, at det vil tage længere tid.
Dertil kommer usikkerheden om, hvorvidt coronavirus er kommet for at blive en tilbagevendende sygdom på linje med influenza. Blandt andet derfor er der også meget stor interesse for en vaccine. Selvom den ikke når at blive færdig til brug under den aktuelle pandemi, kan den blive særdeles gavnlig ved et nyt udbrud.