Hvornår er vi lige nok?

Med diskussionen om mandlig amning rykkes vores opfattelse af mænd og kvinders roller. Spørgsmålet er, om man i ligestillingens navn kan gå for langt. Forskerne er ikke enige

Der vil blive vendt op og ned på vores opfattelse af den traditionelle kernefamilie, hvis mænd begynder at amme børn.  -- Foto: Scanpix.
Der vil blive vendt op og ned på vores opfattelse af den traditionelle kernefamilie, hvis mænd begynder at amme børn. -- Foto: Scanpix. Foto: .

Er fuldstændig ligestilling noget, man skal stræbe efter? Eller vil det bare dræbe den mystik og fascination, som i menneskehedens lange historie har eksisteret mellem kønnene?

Spørgsmålet har fået ekstra relevans, efter at videnskaben i stigende grad er begyndt at udfordre den biologiske opfattelse af forskellen på mænd og kvinder.

For hvor man tidligere mente, at kun kvinder kunne føde børn og at mænds brystvorter var et overflødigt levn fra urmennesket, mener forskerne i stigende grad at kunne bevise, at selv de fysiske forskelle kan udjævnes eller måske slet ikke eksisterer.

Det seneste eksempel er en debat om mandlig amning, som i flere år har kørt blandt forskere i USA og netop nu skaber diskussion blandt kønsforskere og ligestillingsorganisationer i vores naboland Sverige.

Debatten er primært baseret på artikler fra den amerikanske forsker Jared Diamond fra University of California, men har fået så stor vægt i Sverige, at formanden for den svenske regerings ligestillingsudredning, Gertrud Åström, har udtalt, at hun ikke ser noget forkert i mandlig amning, som hun betegner som "sundt".

Mandeforsker Kenneth Reinicke fra Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter, ser dog udviklingen som væsentligt mere dramatisk.

– Hvis noget kan lade sig gøre, er der altid nogen, som vil gøre det. Alene det, at der foregår en debat om mandlig amning, hvilket de fleste af os nok har svært ved overhovedet at tro på, endsige fatte, viser, at vores opfattelse af kønnene hele tiden rykker sig, siger Kenneth Reinicke, som principielt ikke mener, at der kan eller bør sættes grænser for ligestillingen.

– Man har aldrig fået noget godt ud af at forhindre det ene køn adgang til det andets rettigheder og muligheder. Men når det er sagt, så er det da klart, at et opgør med de biologiske forskelle på mænd og kvinder virkelig vil revolutionere vores opfattelse af kønnene. Vi har altid troet, at nogle ting lå helt fast. Nu siger forskningen, at det gør de ikke, siger Kenneth Reinicke.

Mandlig amning er ikke det eneste eksempel på en diskussion, som gør op med de biologiske forskelle på mænd og kvinder. Flere forskere mener, at det i fremtiden vil være muligt for homoseksuelle at få deres egne børn, og at det på et tidspunkt vil være muligt at nedbryde den ultimative barriere, nemlig at gøre mænd gravide.

Læge og seksualforsker Christian Graugaard, formand for Sex og Samfund, har umiddelbart svært ved at tro på mandlig amning som en reel mulighed. Men skulle det være sandt, vil det dog markere endnu et afgørende brud med vores traditionelle kønssyn, påpeger han.

– Allerede i dag taler man om, hvordan det om nogle år vil blive muligt at krydse en sædcelle med en sædcelle eller et æg med et æg, så bøsser og lesbiske kan få deres egne biologiske børn. Der er også forskere, som i alvor taler om, at det på et tidspunkt vil være muligt for mænd at blive gravide. Set i det lys kan man sige, at vi efter en lang historie med stigende kønsligestilling på det sociale og økonomiske område nu er nået til et punkt, hvor vi tager hul på en form for fysiologisk ligestilling, siger Christian Graugaard.

Denne ligestilling vil formentlig dele vandene i befolkningen, mener kvinde- og kønsforsker Jytte Larsen fra kvindeforskningscentret KVINFO i København. For om man opfatter den totale udligning af kønnene som noget godt eller skidt vil afhænge af hvilket ligestillingsideal, man har.

– Der vil være dem, der mener, at man ved at fjerne fokus fra kønnet kan give det enkelte menneske mere rum. Andre vil føle et tab, fordi de finder værdi i deres kvindelighed eller mandighed, siger Jytte Larsen.

I Ammekomiteen, som arbejder for kvinders mulighed for at amme, kan koordinator Tine Jerris hverken af- eller bekræfte, om mandlig amning kan lade sig gøre. Men selv om det kan, mener hun, at mændene bør lade være.

– Vi bør ikke stræbe efter ligestilling på dette område. Amning er den eneste ting, manden ikke kan i forhold til kontakten til et spædbarn. Det udfordrer ham til at udnytte de mange andre muligheder for også at komme tæt på barnet, og det synes jeg er en styrke. Barnet har også brug for det, som mænd er særlig gode til, siger hun.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk