– Visionen om et hospice som et sted på landet med hybensuppe og frisk luft lyder umiddelbart godt. Men man risikerer, at de almindelige hospitaler fraskriver sig ansvaret, så pleje af døende bliver et eksklusivt tilbud for de få.
Stein Kaasa er professor ved Trondheims Universitetshospital i Norge. Som en af Europas førende eksperter i behandling af døende, såkaldt palliativ medicin, har han netop besøgt Danmark for at forklare de danske politikere og sundhedsmyndigheder, hvordan de bedst kan realisere planerne om en bedre pleje af døende.
Og umiddelbart er han ikke begejstret for den kurs, der er lagt i Danmark. Beslutningen om at oprette et bestemt antal hospicepladser i alle landets regioner kan meget vel ske på bekostning af den generelle pleje af døende på hospitalerne. Og det er trods alt her, at langt de fleste dør, både i Norge og Danmark, påpeger Stein Kaasa.
– For ti år siden havde vi en lignende diskussion i Norge. Skal man satse på selvstændige hospicer, ude i den friske luft? Eller skal vi integrere den palliative behandling i den almene, offentlige sundhedssektor? Konklusionen blev, at palliativ behandling ikke skal betragtes som noget specielt, men som et almindeligt tilbud. I dag vil jeg sige, at vi valgte den rigtige model, lyder det fra Stein Kaasa, der indtil for nylig var præsident for det europæiske selskab for palliativ behandling.
Når den norske professor med så stor overbevisning anbefaler hospitaler og plejehjem som fundamentet for pleje af døende, har det flere forklaringer.
En afgørende er selve kvaliteten af plejen. På et hospital vil plejen af døende foregå i samarbejde med eksperter fra alle medicinske områder, hvilket er en gevinst for både patient og personale.
– Man bør oprette en sammenhængende behandlingskæde, som også inkluderer plejehjemmene. Lægerne og det øvrige personale på sygehusene skal også have et medansvar for kvaliteten af den palliative behandling. Så hvis man i Danmark satser på en hospice-model, bør man vurdere, hvordan hospicer bliver en del af en sammenhængende behandling, siger Stein Kaasa.
Den 53-årige læge peger samtidig på, at det i høj grad også handler om bevidstgørelse. Hvis ikke tilstrækkeligt mange læger får både ansvar og erfaring i at behandle døende, vil det stadig kun være et fåtal af patienter, der får gavn af tilbudet.
– Løfter du plejen af døende ud fra hospitalerne og over i selvstændige hospicer, risikerer du, at det offentlige fraskriver sig ansvaret, når en patient bliver særligt problematisk og vanskelig at behandle. Man gør pleje af døende til noget eksklusivt, hvor du måske kan give et godt tilbud til nogle ganske få patienter. Men du løfter ikke kvaliteten for det store flertal af patienter, fordi palliativ behandling ganske enkelt ikke bliver en del af hverdagen, siger Stein Kaasa.
I Norge skal alle medicinstuderende lære om pleje af døende. Stein Kaasa har selv skrevet en lærebog om emnet og underviser studerende på alle årgange i lægeuddannelsen. Men skal fremtidens læger være i stand til at give døende den bedst mulige pleje, kan den danske vision om selvstændige hospicer være problematisk.
– Man skal huske, at sygehusene er præmis-leverandører for kommende læger. Det er her, de får en vigtig del af deres uddannelse, og det er her, de får en fornemmelse af, hvad der er af karrieremuligheder. Og hvis palliativ medicin ikke er en del af livet på sygehuset, men noget, der foregår sådan lidt udenfor det almindelige sundhedssystem, mister området prestige, siger Stein Kaasa og forklarer, at man i Norge netop nu oplever en stigende interesse for behandling af døende blandt unge læger.
Den danske beslutning om at oprette flere selvstændige hospicer har flere begrundelser, som Stein Kaasa grundlæggende godt kan se det fornuftige i.
Det gælder blandt andet argumentet om, at en patient i sine sidste dage ikke kun har brug for medicin, men også for ro og mental pleje. Det er bare en misforståelse at tro, at den slags kun kan foregå på et selvstændigt hospice, beliggende i naturskønne områder.
– Jeg siger ikke, at selvstændige hospicer ikke har en funktion. Det har de bestemt for en gruppe af patienter. Men jeg mener, at vi på mit eget hospital har bevist, at en medicinsk pleje af meget høj kvalitet ikke står i modsætning til en mental pleje af lige så høj kvalitet. På min afdeling, som er integreret i kræftafdelingen, har vi 12 senge, alle patienter har enerum og får den tid, de ønsker. Og vores erfaringer viser, at både patienter og pårørende er meget tilfredse, forklarer Stein Kaasa.
I dag er den smertelindrende behandling af døende ofte rettet mod patienter med kræft. Men behandlingen af kræft og kræftens bivirkninger er de seneste ti år blevet meget mere effektiv, hvilket også taler til fordel for at pleje døende på hospitalerne, påpeger Stein Kaasa.
– For ti år siden kunne dødsforløbet for en patient bedst beskrives som en konstant faldende kurve. Patienten fik det dårligere og dårligere og døde til sidst. Men i dag er specialisterne blevet så dygtige, at patienten flere gange i sygdomsforløbet får en behandling, der forbedrer deres tilstand. Det forlænger livet, og betyder også, at de i perioder kan bo hjemme. Den samme gevinst får man ikke i et system uden specialister, siger Stein Kaasa.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Hospicer i Danmark
Sankt Lukas Hospice, Hellerup: 12 enestuer
Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg: 10 enestuer
Arresødal Hospice, Frederiksværk: 8 enestuer
Hospice Sjælland, Roskilde: 12 enestuer
Sct. Maria Hospice Center, Vejle: 12 enestuer
Hospice Fyn, Odense: 12 enestuer
Hospice Søholm, Århus: 11 enestuer
Anker Fjord Hospice, Hvide Sande: 12 enestuer
Hospice Sønderjylland, Haderslev: 12 enestuer
Kamilianergaardens Hospice, Aalborg: 12 enestuer