Hyggeflaget er kommet i modvind

Dannebrog kan i år holde 797 års fødselsdag, og vi kan fejre flaget med, at 8 ud af 10 danskere ser det som et positivt symbol. Men faktisk er det en tilbagegang, som ifølge professor skyldes stigende politiske modsætninger og vigende tilslutning til traditionelle forestillinger om danskhed

Illustration: Rasmus Juul.

Alle verdens lande har et flag, men der findes mange måder at bruge et flag på.

I USA er flaget et symbol, som nationalsangen besynger i storladne vendinger, som soldater går i kamp og dør for, og som elever sværger en ed til i skolen.

Det franske flag symboliserer republikken, staten og en abstrakt forestilling om frihed, lighed og broderskab, men franskmænd har næsten ingen privat brug af deres flag.

I Tyskland indførte man forbundsrepublikkens sort-rød-gyldne dug efter det store sammenbrud i 1945, men på grund af fortiden var tyskerne i mange år forbeholdne over for overdreven flagning andre steder end på officielle statsbygninger. Først omkring VM i fodbold i 2006 benyttede tyskerne hjemmebanen til at flage ubekymret for deres fodbolddrenge, som dog kun kom på tredjepladsen.

I Japan er det endnu værre. Her hviler fortidens skygger så meget over nationalflaget, at befolkningen har et mildt sagt køligt forhold til det, og landets lærere har gennem en protest forhindret, at det bruges i skolen.

Og så er der Danmark. Landet med verdens ældste nationalflag, Dannebrog. Flaget, som vi godt kan lide at tro på, at vi fik direkte fra Vorherre, da han den 15. juni i det Herrens år 1219 under slaget ved Lyndanisse i Estland lod det falde fra himlen, så kong Valdemar kunne besejre hedningene og få sit tilnavn Sejr.

Selvom man også samles om flaget andre steder som statsmagtens symbol på officielle bygninger og som symbol på nationen ved fodboldkampe eller Melodi Grand Prix, er eksperter i nationalsymboler enige om, at der er noget særligt ved Dannebrog, som siden 1840’erne har udviklet sig til ikke alene at være nationalsymbol, men også symbol på fest, fødselsdag og hjemkomstfejring i lufthavnen.

Vi er nationen, der hænger nationalflaget på juletræet og sætter det i lagkagen. En skik, som ellers kun giver mening for broderfolkene i Sverige og Norge.

Mens amerikanernes Stars and Stripes signalerer patriotisme for mennesker af alle hudfarver, der vil sværge en ed for et bestemt politisk system, mens den franske Tricolore signalerer revolution og republik, og mens den japanske nedgående sol har en bismag af skam, så signalerer den danske røde dug med det hvide kors først og fremmest hygge.

Men ifølge Christian Albrekt Larsen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og forfatter til ”Den danske republik – forandringer i danskernes nationale forestillinger”, er noget af hyggen på retur.

”Når Dannebrog stadig ses som et positivt symbol af langt de fleste, er det, fordi det passer sammen med en grundfortælling om Danmark som et forholdsvis fredeligt land. Fordi vi har tabt alle krige siden 1864, er der så lidt blod på Dannebrog, at vi ikke ser det som et negativt symbol på nationalisme. Men vores forståelse af den danske stat og nation som én og samme ting er ved at vige for en mere sammensat og reflekteret danskhedsforestilling, og det vil også påvirke vores forhold til flaget,” siger professoren.

Som gengivet her på siden har Kristeligt Dagblad fået analyseinstituttet YouGov til at gennemføre en meningsmåling om danskernes syn på Dannebrog, som – sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse, Epinion lavede for Grænseforeningen i 2012 – viser, at tilslutningen til Dannebrog er stor, men faldende.

Vi kan godt lide vores flag, og kun få forbinder det med nationalisme. Alligevel er brugen af flaget tilsyneladende i tilbagegang både i lagkagen, i lufthavnen og i flagstangen. At kun 21 procent bruger flaget ved sportsbegivenheder kan hænge sammen med, at de danske roligans ikke har haft så meget at flage for de senere år. Men når andelen af personer, der flager på nationale mærkedage, næsten er halveret, er det ifølge Christian Albrekt Larsen tegn på en forandring i de nationale forestillinger.

”Der er kommet en nationalkonservativ aura omkring Dannebrog. Det forbindes i stigende grad med de værdier, som Dansk Folkeparti står for. Derfor bruges flaget gerne af de danskere, som støtter denne forståelse af danskhed, men det bliver sværere at anvende for dem, som ser mere republikansk på nationen,” forklarer professoren.

Begreberne refererer til hans bog, hvor han opstiller i alt fire typer nationale forestillinger. Kulturkonservative ser danskhed i en kulturel, historisk og etnisk kontekst. Som noget, der har eksisteret i 1000 år og skal værnes mod at blive løbet over ende. Republikanere er i denne sammenhæng ikke folk, der vil monarkiet til livs, men dem, der ser danskhed mere som et spørgsmål om politisk sammenhængskraft og den danske samfundsmodel.

De to øvrige betegnelser er nationalliberale, som både vægter kulturtradition – om end mindre end de nationalkonservative – og samfundsmodel, og globale multikulturalister, som slet ikke tillægger nationen så stor betydning.

Ifølge Christian Albrekt Larsens analyse er Danmark ikke holdningsmæssigt på vej i multikulturalistisk retning, men derimod bliver vi stadig mere republikanske og mindre nationalkonservative i vores danskhed. Og når samtidig de nationalkonservative DF’ere har været bedst til – og har haft lettest ved – at gøre Dannebrog til deres symbol, får det andre grupper, som for eksempel ville stemme på de ”republikanske” partier Socialdemokraterne, De Radikale og SF til at vende sig fra flaget.

Forud for folketingsvalget i 2011, som førte til, at de tre partier vandt regeringsmagten, erklærede alle tre partier ellers, at de ville fratage Dansk Folkeparti ”patentet” på Dannebrog. For eksempel udtalte partiets nuværende formand, Mette Frederiksen, den 18. april 2009 til Politiken, som den dag offentliggjorde en Megafonmåling, der viste, at 44 procent af danskerne forbinder Dannebrog med DF, kun 19 procent med Socialdemokraterne:

”Den vigtige diskussion om danskheden handler ikke om Dannebrog, men er diskussionen om, hvilke søjler vores samfund skal bygge på. Og der tror jeg ikke, at DF er i samklang med flertallet. Det her drejer sig om den danske identitet, og derfor er det vigtigt, at alle blander sig. Dansk Folkeparti har fået lov til at tage patent på danskheden.”

Nu har YouGov for Kristeligt Dagblad her syv år efter stillet samme spørgsmål igen. Stort set lige så mange forbinder DF og Dannebrog med hinanden. Socialdemokraterne er nede på syv procent.

Socialdemokraterne har takket nej til Kristeligt Dagblads anmodning om en kommentar hertil fra formanden eller en anden talsperson. Men Christian Albrekt Larsen er ikke i tvivl om, at centrum-venstres forsøg på at fravriste DF patentet på Dannebrog er slået fejl. Til gengæld kan disse partier så glæde sig over, at en voksende del af befolkningen deler deres forestilling om det nationale.

”Slaget ser ud til at være tabt i forhold til Dannebrog. Men der er mange andre nationalsymboler, som vil kunne bruges i den republikanske forståelse af danskhed,” siger Christian Albrekt Larsen og foreslår tre bud på mere moderne, dynamiske symboler på et Danmark, der arbejder sammen og kan hævde sig internationalt på kvalitet: Storebæltsbroen, Nyt Nordisk Køkken og Danmarks Radios mange internationalt berømmede tv-serier som ”Forbrydelsen” og ”Borgen”:

”Alle nationer har et flag, og et flag kan sende mange signaler. Det franske er republikansk som Socialdemokraternes og Radikale Venstres danskhed. Det amerikanske er nationalliberalt som Venstres danskhed. Det japanske forhold til flaget er det nærmeste, vi kommer den globale multikulturalisme, som Enhedslisten og Alternativet repræsenterer. Men Dannebrog er mest et nationalkonservativt symbol, og det harmonerer bedst med Dansk Folke- parti.”