Her er tre hyppigt anvendte påstande om stress – og hvorfor de er forkerte

Dør 1400 danskere hvert år af stress? Er hver fjerde dansker stresset? Er 35.000 personer dagligt sygemeldt med stress? Der florerer mange påstande om stress, men de er ikke alle sammen korrekte

Analyser og rapporter om stress indeholder mange påstande, som florerer vidt og bredt i eksempelvis medier og organisationer. Men sagen er, at de ikke alle sammen er korrekte.
Analyser og rapporter om stress indeholder mange påstande, som florerer vidt og bredt i eksempelvis medier og organisationer. Men sagen er, at de ikke alle sammen er korrekte. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Det er efterhånden velkendt, at stress er et omfattende problem. Sandsynligvis derfor bliver talrige analyser og rapporter hvert år udarbejdet i bestræbelserne på at afdække omfanget og alvoren. Disse analyser og rapporter ligger til grund for mange påstande, som florerer vidt og bredt i eksempelvis medier og organisationer. Men sagen er, at de ikke alle sammen er korrekte.

Tage Søndergård Kristensen er professor emeritus og har i mere end 30 år beskæftiget sig med stress. Han har gennemgået en række påstande og konkluderer, at der i dag er et forvrænget billede af omfanget af stress. Det er der ifølge ham to årsager til:

”I dag er der mange, der så at sige lever af at beskæftige sig med stress som for eksempel konsulenter, oplægsholdere, forfattere og behandlere. De har en interesse i, at omfanget bliver blæst op. Dertil kommer, at meget få personer er uddannet til at skelne mellem god og dårlig forskning, og derfor har myterne let spil,” siger han.

Sammen med Tage Søndergård Kristensen dykker Kristeligt Dagblad her ned i tre hyppigt anvendte udsagn om stress. Er de korrekte, og hvorfor bliver de brugt?

”Hvert år dør 1400 danskere af stress”

Udsagnet stammer fra rapporten ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark” fra 2006. I den fremgår det, at der er en sammenhæng mellem indflydelse i arbejdet og dødelighed. Metoden er dog forkert, mener Tage Søndergård Kristensen:

”Der er ikke blevet kontrolleret for social status, så ud fra undersøgelsen kan man kun sige, at der er tale om overdødelighed blandt personer med lav social status,” siger han.

Knud Juel, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, var med for 12 år siden, da rapporten ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark” blev udarbejdet. Han fortæller, at udsagnet ikke er korrekt.

”1400 mennesker dør ikke hvert år på grund af stress. Det skriver vi heller ikke i rapporten. I den står der, at 1400 dødsfald kan relateres til psykisk arbejdsbelastning,” siger han og bemærker:

”Vi har ellers gjort os umage for ikke at skrive i rapporten, at stress er den direkte årsag til dødsfald.”

Han forklarer, at man ud fra deres undersøgelser blot kan konkludere, at der er tale om overdødelighed i en bestemt persongruppe karakteriseret ved psykisk arbejdsbelastning. Han kommer med et eksempel:

”Der er forskel på at sige, at X-antal personer dør på grund af søvnbesvær og så at sige, at i en bestemt gruppe af befolkningen, der lider af søvnbesvær, er der en overdødelighed. Kort sagt: Man ved ikke, om det er søvnbesværet, der er skyld i dødsfaldet.”

Balance Danmark er en virksomhed, som tilbyder professionel hjælp og rådgivning til arbejdsmiljøet. Direktør Britta Olsson, der, udover at drive virksomheden, også arbejder med at holde foredrag om arbejdsmiljø, fortæller, at både hun og andre oplægsholdere bruger påstanden.

I et blogindlæg på virksomhedens hjemmeside, skrevet af Britta Olsson, kan man læse, at der hvert år dør 1400 mennesker af stress.

”Jeg er indtil nu ikke stødt på noget, som indikerer, at udsagnet er forkert. Når jeg anvender det, plejer jeg dog også at sige, at der er tale om psykisk arbejdsbelastning,” forklarer hun.

Nu det er kommet til hendes kendskab, at det ikke er korrekt, at der hvert år dør 1400 danskere af stress, vil hun fremover bruge begrebet psykisk arbejdsbelastning.

”Hver fjerde dansker er stresset”

Ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil for 2017 er andelen af danskere med stress steget fra hver femte til hver fjerde på bare syv år – i hvert fald hvis man lytter rundt om i blandt andet medier og organisationer. Ifølge Tage Søndergård Kristensen er det imidlertid ikke muligt at konkludere på baggrund af rapporten.

Man måler stress ved hjælp af 10 spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene får hver medvirkende en score. En høj score er lig med et højt stressniveau. Forskerne bag Den Nationale Sundhedsprofil har så sat en grænse mellem høj og lav stress, og på det grundlag vurderes det, at 25 procent har et højt stressniveau. En såkaldt ”relativ grænseværdi,” som den kaldes i rapporten, hvilket reelt betyder, at forskerne selv kan bestemme, hvor mange danskere der lider af høj stress. Det forklarer Tage Søndergård Kristensen:

”Det svarer til at spørge, hvor mange høje danskere, der findes. Sætter vi grænsen ved 200 centimeter, får vi et lille tal. Sætter vi den derimod ved 170 centimeter, får vi et højt tal. I forhold til undersøgelsen kan man derfor lige så vel sige, at 10 eller 30 procent af befolkningen har stress,” siger han.

”Altså er resultaterne ikke nogle, som forskerne har fundet ud af, men nogle, de har skabt.”

Ola Ekholm er seniorrådgiver og en af forskerne bag Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil. Det er ifølge ham korrekt, at ”andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 20,8 procent i 2010 til 25,1 procent i 2017,” som det er formuleret i rapporten. Men han slår samtidig fast, at undersøgelsen ikke siger noget om den generelle forekomst af stress i befolkningen:

”Tage Søndergård Kristensen har derfor ret i, at man med lige så stor ret kan sige, at 10 eller 30 procent af befolkningen er stresset,” siger han.

Påstanden florerer vidt og bredt. En af organisationerne, der bruger udsagnet, er Dansk Sygeplejeråd. Med udgangspunkt i en pressemeddelelse fra regeringen om oprettelsen af det såkaldte stresspanel skriver den på sin hjemmeside, at ”hver fjerde dansker føler sig stresset”. Informeret om, at man ikke kan konkludere dette ud fra undersøgelsen, som regeringen refererer til, siger kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd Morten Jakobsen:

”Vi har blot hæftet os ved, hvad regeringen selv skriver,” siger han.

Undersøgelsens resultater er altså blevet misforstået af mange. Det er ifølge Ola Ekholm naturligvis problematisk:

”Jeg tror, at vi skal have en intern diskussion om, hvordan vi fremadrettet formidler resultater som disse,” siger han.

”Hver dag er 35.000 personer sygemeldt med stress”

Instituttet Analyse Danmark udarbejdede i 2006 en undersøgelse, hvor 15 procent af de adspurgte danskere svarede ja til, at de ”af og til havde meldt sig syg på grund af arbejdspres eller stress”. Undersøgelsen blev foretaget for Ugebrevet A4, der sammenholdt resultaterne med en undersøgelse, som viser, at omtrent en fjerdedel af sygemeldingerne i Danmark skyldes dårligt arbejdsmiljø. Den undersøgelse stod det daværende Arbejdsmiljøinstituttet – i dag: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) – for.

Fejlen er blot den, at NFA ikke vurderer, hvor mange sygemeldte der er grundet stress, men kun fokuserer på andelen af sygemeldinger, som skyldes psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet. Det begreb dækker over alt fra arbejdets organisering til forholdet til chefen.

Tage Søndergård Kristensen arbejdede dengang for Arbejdsmiljøinstituttet, og han forklarer, at koblingen, som Ugebrevet A4 dengang foretog, ikke er gyldig.

”Det er forkert at sige, at stress er det samme som psykisk arbejdsmiljø. Det er derfor forkert at sige, at 35.000 personer dagligt melder sig syge på grund af stress,” siger han.

Påstanden har levet i bedste velgående de seneste 12 år og blev også for kort tid siden brugt i en kronik i Politiken af Pernille Nyvang Jørgensen. Hun er selvstændig ledelsesrådgiver og erfaringsekspert i stress og forklarer, at ”det er de data, som florerer i miljøet, og at tallet for hende ikke er det væsentlige:”

”Jeg ved fra min omgangskreds, hvor mange der er sygemeldt med stress. Jeg ved, at tallet er stort,” siger hun og bemærker, at hun fremover dog ikke vil bruge påstanden.

”Men det her er jo blot et eksempel på, at det er svært at vide, hvilke kilder man kan stole på,” siger hun.