Højsæson for svampeplukkere

I begyndelsen af september bugner skovbunden af svampe, som kan blive til lækkerier på middagsbordet

Der er rig mulighed for at få fyldt svampekurvene i begyndelsen af september. –
Der er rig mulighed for at få fyldt svampekurvene i begyndelsen af september. –. Foto: Henrik Pyndt Sørensen.

Når sommeren går på hæld, titter rørhatte og kantareller op igennem skovbunden. Og svampeplukkerne finder kurve, knive og svampebøger frem fra gemmerne for at finde frem til de lækreste svampe, som for eksempel kan blive til en lækker svampestuvning på ristet brød.

LÆS OGSÅ: Havens spisekammer

I statens skove, der er markeret med røde pæle, må man færdes døgnet rundt også uden for vej og sti.

Det giver gode muligheder for svampejægeren, siger naturvejleder Sabine Jensen på hjemmesiden naturguide.dk.

Det er de færreste garvede svampesamlere, der afslører de gode svampesteder i skoven, men hen over efteråret inviterer naturvejledere over hele landet på svampeture, hvor de både lærer fra sig om kunsten at kende de gode svampe fra de giftige og viser, hvordan man finder de steder, hvor der er god chance for at finde svampe.

Er man nybegynder, gælder det dog om at tage sig i agt for ukendte svampe, understreger naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen:

Spis aldrig en svamp, som du ikke er 10o procent sikker på, hvad er. Hvis man gerne vil blive klogere på svampe, så køb en god svampebog, eller tag med en svampekyndig på tur, lyder opfordringen.