I 50 år har CPR-numrene skabt sammenhæng

Det er i år 50 år siden, den første dansker fik et CPR-nummer. Systemet har klaret sig over forventning og er trods en række debatter gennem årene stadig et uovertruffent redskab for det danske samfund. Bemærkelsesværdigt, at en så gennemgribende registrering blev indført så let, påpeger eksperter

– Tegning: Rasmus Juul
– Tegning: Rasmus Juul

Hurtighed, nemhed og entydighed.

Det er tre ord, der kendetegner det system, vi i Danmark bruger til registrering af landets borgere, nemlig CPR eller Det Centrale Personregister. I år fylder CPR-numrene 50 år, og selvom systemet ikke længere er nogen vårhare i den offentlige forvaltning, holder det sig overordentlig godt, påpeger eksperter.

Systemet, der i korte træk går ud på, at enhver borger med adresse her i landet tildeles et ticifret nummer bestående af fødselsdato samt en sikkerhedskode, kom til verden i foråret 1968. Politikerne barslede med at indføre en ny type indkomstskat, kildeskatten, og det krævede en bedre registrering af borgerne, forklarer Peter Blume, professor i persondataret ved Københavns Universitet.

”CPR-systemet handlede om et statsligt behov for en meget præcis identifikation af borgerne. Da man skabte det, var man virkelig ikke ret langt med it og datasystemer i den offentlige forvaltning, men selve grundidéen holder altså den dag i dag,” siger Peter Blume.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til at begynde med var nummeret i høj grad tænkt som et redskab til at sammenkøre oplysninger om skat og arbejdsmarked. I dag er CPR alle steder: Lægesekretæren beder om nummeret, vi taster det ind, når vi låner bøger på biblioteket, og vi bruger det, hver gang vi skal læse post fra det offentlige i vores eBoks. Og en lang række institutioner og virksomheder, herunder Danmarks Statistik, er i besiddelse af vores personnummer og den viden, der knytter sig til det.

Noget af det, der også gør CPR-nummeret til en succes, er den betydning, det har haft for forskningen, mener Anette Faye Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ph.d. i rets-, idé - og politisk historie.

”CPR-systemet har gjort det muligt at koble alle mulige ting til personnumre. Alt fra sociale ydelser til sygdomme og køb af større ting. Med CPR-nummeret følger i dag et nærmest uoverskueligt sæt af data tilhørende hver enkelt borger, og det har selvfølgelig haft enormt stor betydning for både socialforskningen, sundhedsforskningen og den historiske forskning, vi har fået,” siger hun.

Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker ved Rigsarkivet og ph.d. i socialhistorie, har beskæftiget sig med embedsmændenes debat om indførelsen af CPR-systemet tilbage i 1960’erne. De debatter handlede ikke om det samme, som de ville have gjort i dag, påpeger han.

”Hvis man havde indført systemet i dag, tror jeg, det ville have skabt masser af debat og også en frygt for privatlivsrettigheder og konsekvenserne af muligheden for at sammenkøre registre. Men det, man hæftede sig ved dengang, var noget helt andet,” siger han.

”Udvalgets embedsmænd er tydeligvis bekymrede for, hvordan borgerne nu vil reagere på at få hver deres ’individuelle kontonummer’, som de siger. Anden Verdenskrig er i frisk erindring og ingen ønsker et system, der eksempelvis oplyser, hvem der er jøde, og hvem der er kristen.”

Én af de involverede embedsmænd ytrer på et tidspunkt uro for et andet forbehold i befolkningen, fortæller Asbjørn Romvig Thomsen.

”Nemlig det, om kvinder da ikke vil have modstand mod på den måde at få deres fødselsdato nævnt. Men hverken det eller befolkningens grimme minder fra Besættelsen giver for alvor anledning til tvivl.”

Også Else Hansen, seniorforsker ved Rigsarkivet og forfatter til bogen ”Ny viden og gamle idéer” om CPR-systemet, ser det som påfaldende, at debatten ikke var større dengang.

”Når vi i dag ser tilbage på den tid, hvor det blev indført, så er det virkelig overraskende, hvor lidt modstand der var. Måske tænkte mange, at ’det er de nye tider, det er nok meget moderne’. Men hvor kommer al den tillid til staten fra? Hvorfor bliver den tillid sat til diskussion nu, og ikke dengang?”, spørger hun.

”Jeg tror, det kan skyldes, at det var en lille ting i forhold til alle de forandringer, der ellers skete på den tid. Der var eksempelvis en meget større diskussion om kildeskatten: Kunne man holde ud, at ens arbejdsgiver skulle stå for at betale ens skat, turde man lægge alle de penge over i hænderne på ham? I 1970 etablerede man de nye kommuner, og det var også en stor ting. Det blev i hvert fald set som meget vigtigere end et datasystem,” siger Else Hansen.

Set i forhold til resten af verden er CPR-systemet ret unikt. Der er kun få europæiske lande, heriblandt Sverige, der har lignende systemer, og i USA har man eksempelvis et social security card, der fungerer til visse ting, men altså ikke som en helt generel nøgle til samfundet.

”I USA eller Storbritannien vil man betragte dette her som noget, kun en diktaturstat kunne finde på. Ofte er det baseret på den misforståelse, at vi skulle have pligt til at gå rundt med vores nummer, som var det Nazityskland eller Sovjet,” siger Peter Blume.

Herhjemme er det en anden sag:

”Borgerne er delt op i to grupper, når det kommer til deres CPR-nummer. Mange betragter det som uskadeligt og tænker, at selve nummeret, de 10 cifre, reelt ingenting siger. Og så er der dem, der betragter deres nummer som den dybeste statshemmelighed ud fra den betragtning, at nummeret fungerer som en slags dåseåbner til alle mulige andre systemer og anden viden om vores liv.”

Det sidste er måske klogt.

”Det er med rette, når vi betragter nummeret som følsomt, og der er for eksempel særlige regler for, hvordan virksomheder må bruge et CPR-nummer. Men selvom vi har høj sikkerhed, så er det alligevel helt klassisk, at vi hvert år ser en sag, hvor én eller anden offentlig myndighed sjusker med sikkerheden, og pludselig er mange numre frit tilgængelige,” siger Peter Blume.

Eksempelvis lagde Region Syddanmark 69 patienters CPR-numre og dertilhørende oplysninger ud på nettet ved en fejl i 2013. Og i 2016 sendte Statens Serum Institut fem millioner CPR-numre til en kinesisk virksomhed ved en fejl.

På trods af fadæserne er der alligevel flere fordele end ulemper ved CPR-systemet, og Peter Blume ser ingen grund til, at fødselaren skulle blive afløst af en yngre model lige om lidt.

”Der har været en kritik af systemets sikkerhed i en digital tidsalder, men den kritik er tilsyneladende stilnet af. Det ser ud som om, at det er et system, vi kommer til at leve med et godt stykke frem i tiden.”