Mens første skoledag nærmer sig med hastige skridt her i Danmark, har de fleste andre skolebørn på den nordlige halvkugle fri længe endnu. Selvom der i de seneste år har verseret mange myter om, at danske elever kun får lidt undervisningstid, skiller Danmark sig nemlig især ud i forhold til det øvrige Europa ved at have den korteste sommerferie. Og kun i enkelte tyske delstater samt i Finland begynder skoleåret tidligere, til gengæld gik finnerne på sommerferie hele fire uger før danskerne.
Det viser de seneste tal fra EU’s uddannelsesnetværk Eurydice, statistikportalen Statista samt hjemmesiden schoolholidayseurope.eu, der samler skoleferiedatoer for de europæiske lande.
For alle lande gælder det, at der kan være mindre variationer fra region til region. Men det billede, der tegner sig, er, at danske børn sammen med børn i Holland og nogle tyske delstater har den korteste sommerferie i Europa. Danmarks seks ugers ferie er to uger kortere end den norske og tre uger kortere end den svenske, som omtrent svarer til det europæiske gennemsnit. I Spanien, Portugal og Italien har eleverne omkring dobbelt så lang sommerferie som de danske elever.
Mens vi i Danmark typisk kun ser juli som den regulære feriemåned, har august samme status i de fleste lande nord for ækvator. I USA varierer skoleferiens længde meget, men Labor Day – første mandag i september – er den mest udbredte skolestart-dato efter en sommerferie, som ofte varer to måneder. Kina har ry for at have ambitiøse skoler, men her varer sommerferien også typisk hele juli og august.
Selvom netop denne august kunne være rar at holde varmefri i, synes Mette With Hagensen, formand for foreningen Skole og Forældre, hverken, at den danske skolesommerferie er for kort eller for lang, men måske er den for ufleksibel.
”Der skal være tid til at komme på ferie. Der er mange skilsmissefamilier i Danmark, men med seks ugers fri kan børnene også nå at komme på ferie med både far, mor og eventuelt bedsteforældrene. Vi har ikke behov for det system, man har mange steder med et meget kompakt skoleår efterfulgt af 10-12 ugers sommerferie, hvor børnene keder sig så meget, at de bliver sendt på lejr for at blive aktiveret. Men vi kunne godt diskutere, om der skal være mere fleksibilitet, så man lokalt kan lægge sommerferien anderledes, og så forældre får øgede muligheder for at holde sommerferie uden for industriferien,” siger Mette With Hagensen.
Hun nævner som eksempel, at på Bornholm er mange forældre travlt beskæftiget i turisterhverv netop i skolernes sommerferie, så her kunne man overveje, om nogle af ferieugerne kunne ligge bedre på et andet tidspunkt.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, er der formentlig en sammenhæng mellem den korte danske sommerferie og den kendsgerning, at mange danske og skandinaviske familier har to udearbejdende forældre.
Også klimaet spiller ind, idet varmen i august ville kunne udgøre en indlærings-barriere i de italienske skoler. Det var også temperaturen, der var årsagen, da den danske sommerferie med virkning fra skoleåret 2008/2009 blev en uge kortere i juni og en uge længere ind i august, hvor det gennemsnitligt er to grader varmere. Antallet af ferieuger blev dog ikke ændret dengang, og det skete heller ikke ved folkeskolereformen i 2014, som ellers var kraftigt præget af et politisk ønske om at forlænge skoletiden.
”Siden reformen er diskussionen om skoledagens længde blevet mere nuanceret. Der er blevet øget opmærksomhed på, at vi ikke bare skal se på mængden af tid, men på, hvad vi kan gøre for at sikre kvaliteten. I Frankrig har man lange skoledage uden at opnå de ønskede resultater. I Finland har man relativt korte skoledage og lange ferier, men præsterer alligevel gode skoleresultater,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Over hele verden diskuterer forskere og skoledebattører i disse år ivrigt, om børns hjerner bliver sløvet og vigtigt pensum glemt i løbet af en lang sommerferie. Eller om der tværtimod ligger en kvalitet i, at ”Alt hvad vi har lært, alt det, der var så svært, vil vi glemme, for ho’det skal ha’ ro”, som Victor Skaarup formulerede det i den gamle sommerferiesang fra 1950’ernes ”Far til fire”-film, som selv efter reformen fortsat synges med stor begejstring i mange danske skoler.
”Vi har haft en periode, både internationalt og i Danmark, med meget stærkt fokus på præstationer og karakterer. Nu er pendulet igen ved at svinge i retning af et bredere skolefokus og betydningen af ikke at stresse alt for meget,” siger Andreas Rasch-Christensen og tilføjer:
”Der er ingen grund til at bekymre sig over, at børnene får seks ugers pause fra skolen, for pauser er utrolig vigtige. Og man skal i øvrigt heller ikke tro, at hjernerne ikke arbejder i ferien, som for mange børns vedkommende er nærmest overlæsset med oplevelser og indtryk.