I dag afsluttes politiske karrierer med et tweet

Politikere benytter i stigende grad sociale medier til at præsentere afgørende beslutninger med deres egne ord og uden mulighed for kritiske spørgsmål. Det forfladiger debatten, siger retoriker om Lars Løkke Rasmussens afskedstweet i weekenden

Da Lars Løkke Rasmussen lørdag meldte sin afsked efter knap 25 år i Folketinget – heraf 10 år som partiformand og to perioder som statsminister – gav han kun offentligheden 46 ord at forholde sig til. De ord skrev han i et opslag på det sociale medie Twitter.
Da Lars Løkke Rasmussen lørdag meldte sin afsked efter knap 25 år i Folketinget – heraf 10 år som partiformand og to perioder som statsminister – gav han kun offentligheden 46 ord at forholde sig til. De ord skrev han i et opslag på det sociale medie Twitter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix.

Når store partiformænd gennem tiden er trådt tilbage, har begivenheden ofte været forbundet med en tale. I den har den afgående leder kunnet begrunde sin afsked og takke for årene på posten, hvorefter medierne typisk har fået mulighed for at stille opfølgende spørgsmål ved et pressemøde eller særskilte interviews.

Men da Lars Løkke Rasmussen i lørdags meddelte sin afsked efter knap 25 år i Folketinget – heraf 10 år som partiformand og to perioder som statsminister – gav han kun offentligheden 46 ord at forholde sig til. De ord skrev han i et opslag på det sociale medie Twitter, hvor han forklarede, at det handlede om selvrespekt, og derefter afsluttede han sin politiske karriere med et ”tak for mange gode år”.

Selvom mange medier var mødt frem ved Venstres hovedbestyrelsesmøde i Brejning ved Vejle, fik de aldrig mulighed for at spørge til Lars Løkke Rasmussens beslutning. I stedet måtte de tage til takke med den afgående næstformand, Kristian Jensen, som delte overvejelserne om sit eget exit og besvarede spørgsmål – efter at han vel at mærke også først havde offentliggjort sin afgang i et tweet.

Dermed blev lørdagens to tilbagetrækninger endnu et eksempel på, hvordan politiske ledere i stigende grad bruger de sociale medier til at meddele deres store afgørelser. Det siger Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor i kommunikation, journalistik og medier ved Roskilde Universitet og forsker i politikeres brug af sociale medier.

”I dag laves langt størstedelen af den daglige politiske journalistik på baggrund af ting, som politikere først skriver på Twitter og Facebook. Tilfældet med Lars Løkke Rasmussen stikker ud, fordi det er så vigtig en beslutning.”

”Men derudover er det blevet normalen, at de store historier først kan læses i opslag på sociale medier. De har erstattet den gode gamle pressemeddelelse,” siger han.

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst har Lars Løkke Rasmussen som politiker været særligt god til at bruge de sociale medier til at kommunikere med sine vælgere, og det er derfor heller ikke underligt, at han vil udnytte fordelen ved Twitter ved sin afsked.

”Når man skriver på sociale medier, kommunikerer man som politiker direkte til sit eget publikum, og man får dermed jubelkoret i ørerne med det samme. Ens budskab står også uimodsagt, og man detailstyrer, hvad der kommer ud,” siger han.

Selvom sociale medier længe har været et populært værktøj for politikere, er det først inden for de seneste år, at det for alvor er blevet brugt i forbindelse med negative sager. Det siger Lena Kjeldsen, der er lektor på Via University College i Aarhus og for nogle år siden færdiggjorde en ph.d.-afhandling om politikeres brug af sociale medier.

Den første politiker, som hun mindes har meddelt sin afgang på sociale medier, var Alternativets formand, Uffe Elbæk. I 2012 meddelte han på Facebook, at han trak sig som kulturminister for De Radikale efter en dårlig sag. Opslaget kom om aftenen, og han stillede først op til interview den næste eftermiddag.

”Hans argument var, at hans vælgere og bagland skulle høre det fra ham, før det ramte mediemøllen. Men det var også meget belejligt for ham at have en halv dag, hvor alle medier måtte bruge hans udtalelser fra Facebook uden at kunne stille kritiske spørgsmål. På den måde kan man sige, at brugen af sociale medier også kan udfordre mediernes ideal om at være demokratiets vagthund,” siger hun.

Af nyere eksempler på politikere, der bruger sociale medier til at styre negative historier, nævner Lena Kjeldsen folketingsmedlemmet Camilla Fabricius (S). Da det for nogle dage siden kom frem, at hun stadig fik løn fra Aarhus Byråd, lavede hun et Facebook-opslag, hvor hun undskyldte og forklarede, at problemet var løst.

”Det handler om at forklare sin side af sagen først og om at få en del af redaktionsmagten i forbindelse med dårlige sager. En ulempe er til gengæld, at man ikke kan styre, hvordan folk reagerer på det, man sender ud.”

Mens sociale medier kan være en fordel for den enkelte politiker, risikerer de at skade den offentlige debat. Det siger Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet og forsker i politisk kommunikation. Ifølge ham er lørdagens afsked på Twitter udtryk for en ’Twitterisering’, som særligt kendes fra USA’s præsident, Donald Trump.

”Det skaber en forfladigelse af den politiske debat og samtale, at man skal holde sig på få tegn på Twitter. For du kan ikke komme med et kvalificeret budskab, men får kun plads til én tanke, som ofte handler om, at de andre er dumme, mens man selv er uskyldig. Hvis man læser Lars Løkke Rasmussens tweet, er det netop et forsøg på at skyde skylden på alle andre. Der står intet om, at mange har været utilfredse med ham,” siger han.

Ifølge Noa Reddington, der er politisk kommentator og tidligere rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, får Lars Løkke Rasmussen næppe noget positivt ud af sit afskeds-tweet.

”Det er selvfølgelig meget effektfuldt at tage terrassedøren og forsvinde, men for mig at se var det underligt, at han ikke satte flere ord på det selv. Det er fair nok, at man kan være følelsesmæssigt påvirket af så stor en beslutning, men det er vigtigt for dit eftermæle som formand, at du sætter ord på din sortie. Det var hans store afsked i går, og så var han der ikke selv. Han forspildte en mulighed for at fortælle sin historie og gav i stedet Kristian Jensen et godt mediedøgn,” siger han og tilføjer, at afskeden på Twitter samtidig ikke gør situationen i Venstre bedre.

”Der er mange, der har stemt på Lars Løkke Rasmussen og gerne vil høre hans udlægning af sagen. Er han rasende på baglandet, sur på Kristian Jensen eller på folketingsgruppen? Han tager på en måde Venstre som gidsel i det her. Situationen i partiet bliver ikke stabil, før vi hører, hvad han tænker.”