Prøv avisen
Interview

Morten Messerschmidt: I dag er Dansk Folkeparti det eneste borgerlige parti i dansk politik

På valgaftenen den 5. juni stod det klart, at Morten Messerschmidt igen får plads i det, han ser som et ”åndløst” Folketing efter 10 år i Europa-Parlamentet. Han vil nu gøre op med al uklarhed om Dansk Folkepartis linje. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I sin ungdom befandt Morten Messerschmidt sig i en ”liberalistisk vildfarelse”, men efter 10 år i Europa-Parlamentet har han besindet sig på, at kultur- og åndskamp vægter højere end skattelettelser. Nu er stemmeslugeren tilbage i dansk politik og vil eliminere al tvivl om Dansk Folkepartis borgerlige og nationalkonservative profil

Hvad gør vi nu, lille du?

Sådan fristes man til at spørge både Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti efter den læsterlige vælgerlussing, partiet fik ved det netop overståede folketingsvalg, da det blev decimeret fra 37 til 16 mandater. Morten Messerschmidt er tilbage i Folketinget efter 10 år som medlem af et Europa-Parlament, han mildt sagt ikke nærer den store veneration for, og nu vil han kæmpe for at hæve over enhver tvivl, hvad Dansk Folkeparti er: et borgerligt og nationalkonservativt parti – to begreber, han i øvrigt mener, kan slås sammen i ét.

For selvom der kan peges på mange grunde til, at Dansk Folkeparti fik så stor en tilbagegang, er en væsentlig faktor, at der er blevet sået tvivl om Dansk Folkepartis profil, siger han.

”Der er brug for, at vi får gjort det fuldstændig klart, hvad DF repræsenterer, og hvilket syn på tilværelsen, som er det borgerlige eller det konservative. Borgerligheden er konkret forankret i det nationale, i det kristne og i det folkelige fællesskab, som nu engang er det givne,” siger Morten Messerschmidt.

Som oppositionsparti står Dansk Folkeparti friere til at fremhæve, hvad de faktisk står for, mener Morten Messerschmidt. Han kalder Dansk Folkeparti for selve ”inkarnationen af borgerlighed” og det eneste egentlig borgerlige parti, der er tilbage i dansk politik.

”Ser du på de andre blå partier, er de jo stærkt internationalistiske og ideologiske og dyrkere af konventionsregimentet og dermed også af det syn på tilværelsen, at mennesket er hævet over det nationale. Det mener jeg i sin grundessens er imod borgerligheden.”

Andre vil påstå, at borgerlighed handler mere om en slankere offentlig sektor og lavere skatter og sætter altså lighedstegn mellem borgerlighed og liberalisme. Du er uenig?

”Ja, jeg mener bestemt ikke, at liberalisme i sine forskellige afarter behøver være særlig borgerlig. Jeg er ikke tilhænger af en afvikling af staten overhovedet. Du kan altid diskutere velfærdsstatens måde at agere på, om den nu krænker familiens enhed og den rolle, familien skal spille i relation til børnene og den slags. Men at sige, at borgerlighed er lig med så lille en stat som muligt, er simpelthen forkert,” siger Morten Messerschmidt og påpeger, at det snarere handler om kultur-, ånds- og identitetsspørgsmål.

Men har I som parti været for dårlige til at lægge vægt på disse værdier?

”Når man igennem en lang periode laver meget politik sammen med nogle stærkt ideologisk bårne partier, så bliver man påvirket af det. Og det kan nogle gange være svært at kende forskel på, hvad der er DF’s politik, og hvad der er de forlig, vi indgår,” siger Morten Messerschmidt.

Han har netop derfor fået plads i et nyt internt udvalg, som skal skærpe Dansk Folkepartis nationalkonservative profil. En nationalkonservatisme, der ifølge tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Christian Langballe var helt fraværende i valgkampen. Og som i øvrigt er det blandt alle andre partier på Christiansborg, tilføjer Morten Messerschmidt.

”Den var fraværende i valgkampen i bred forstand, fordi alle andre partier er systempartier. Udændingepolitikken er den letteste katalysator for denne debat. Hvis alle andre kun ser problemerne i udlændingepolitikken som økonomi- og kriminalitetsbårne, og den eneste udfordring for indvandringen er, at det er en dårlig forretning, så bliver det en meget åndløs debat. Selvom alle udlændinge var en god forretning for Danmark, betyder det selvsagt ikke, at alle udlændinge er velkomne i Danmark. Danmark er ikke et aktieselskab, det er et fædreland. I den forstand har Christian Langballe fuldstændig ret. Men jeg vil sige, at det er vanskeligt at komme ind med det værdibårne i et politisk landskab, der er fuldstændig styret af utilitarister. Men jeg synes da, vi forsøger,” siger Morten Messerschmidt.

Selvom Morten Messerschmidt tidligere har talt varmt om samarbejdet mellem DF og S, frygter han for den næste valgperiode med støttepartier som De Radikale, som han mener ser på mennesket som ”et rent dyr og ikke et åndsvæsen”. Kampen mod åndløsheden fortsætter, siger han, men her finder han ikke megen opbakning til sine holdninger i resten af oppositionen:

”Her har De Konservative og Venstre fuldstændig kapituleret. Der, hvor alt grundtvigiansk ryger ud af Venstre, og alt nationalt ryger ud af De Konservative, er jo nok i virkeligheden allerede med afstemningen om EF i 1972, hvor de sætter økonomi, vækst og bnp-tal over dansk selvbestemmelse.”

I 2000’erne talte du selv om udlicitering i sundhedsvæsenet og lavere skatter. Hvad er det for en holdningsændring, du har gennemgået?

”Jeg var op igennem 20’erne i en form for liberalistisk vildfarelse. Det er jo enormt nemt at sidde i sit studenterkammer og finde ud af, hvad der rationelt er den bedste løsning, hvis det var sådan, at mennesket var rationelt hele vejen igennem. Men jeg tror, det åndelige og det følelsesmæssige er langt stærkere end det rationelle. Det er nok den erkendelse, jeg igennem de sidste måske 10 år er kommet til. I den forstand har det været vældig godt at være i Europa-Parlamentet. Det har givet mig en masse spændende kontakter og anledning til fordybelse i forskellig forstand. Det kan du vel kalde en form for modning i retning af at besinde sig på livets uperfekthed. Ideologerne tror på, at paradis ligger lige om hjørnet, hvis man bare indretter tilværelsen efter deres manifester. Jeg er kommet til den erkendelse, at paradis er noget, Vor Herre tager sig af. Og at der er andre værdier end paradis at styre efter her i tilværelsen,” siger Morten Messerschmidt.

Kunne en værdi at styre efter mon være en fremtidig formandspost for Dansk Folkeparti for Morten Messerschmidt, som i mange år har været en profil for partiet? Selv afviser han spekulationer om, at det på et tidspunkt skulle blive aktuelt. Han kalder den nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl, for ”fremragende”.

”Så formandsambitioner, dem har jeg ingen af.”