Tirsdag begynder den gradvise genåbning af Danmark, og med den bliver coronapasset en del af hverdagen. Med passet skal man vise, at man er enten færdigvaccineret, har overstået sygdommen eller er testet negativ inden for 72 timer, hvis man vil for eksempel til frisøren. I genåbningens næste faser bliver passet adgangsbillet til blandt andet besøg på cafeer, museer, biblioteker, til organiseret idræt og på et tidspunkt udlandsrejser.
Og meget tyder på, at coronapasset vil blive pænt modtaget af danskerne – i hvert fald har debatten om det været beskeden, siger en række iagttagere til Kristeligt Dagblad.
Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, så på forhånd en mulighed for, at passet ville vække ramaskrig, som det skete for eksempel, da regeringen foreslog tvangstest i bydelen Vollsmose eller udpræget brug af tvang i det første udkast til en ny epidemilov.
”I vores tal kan vi se, at 20-25 procent af befolkningen er bekymrede for deres demokratiske rettigheder under corona. Coronapasset kunne komme ind i samme forståelse af, at nu griber myndighederne dybt ind i borgernes frihedsrettigheder. Men den debat er i vid udstrækning udeblevet,” siger Michael Bang Petersen, som også er leder af Hope-projektet, der følger danskernes coronaadfærd.
Rammerne for passet er vedtaget af et bredt flertal på Christiansborg, hvor kun Nye Borgerlige modsatte sig passet. Politisk enighed er én forklaring på, at modstanden heller ikke for alvor har slået rod folkeligt, mener Michael Bang Petersen.
En anden er, hvordan man grundlæggende opfatter passet:
”Man kan se det ud fra et tvangs- og kravperspektiv, hvor vi altså har set i andre tilfælde, at der er grobund for stor folkelig modstand. Men man kan også se coronapasset som en måde, hvorpå vi alle sammen kan vende tilbage til en mere normal hverdag og samtidig beskytte hinanden; som en kontrakt mellem mennesker. Når der ikke har været mere debat, indikerer det, at det er den sidste måde at tænke på, der har resoneret bedst i befolkningen eller i hvert fald fået overtaget,” siger Michael Bang Pedersen.
Debatten er i en vis grad forstummet, fordi man netop har valgt et corona -pas fremfor et vaccine- pas, hvor alene vaccination – og ikke test – giver rettigheder, mener Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet.
”En test er en ret lille omkostning i sammenligning med et pres for eller krav om vaccination, der for nogen kan være en kæmpe omkostning. På den måde er coronapasset mere at sammenligne med et forslag: Hvis man vil de her ting, må man overholde nogle regler, ligesom du skal have mundbind på, hvis du vil køre i offentlig transport,” siger han og peger på, at det smallere vaccinepas er langt heftigere debatteret, for eksempel har et borgerforslag mod vaccinepas samlet mere end 41.000 underskrifter.
Mia Amalie Holstein, cheføkonom i SMVdanmark, filosof og medlem af Det Etiske Råd, mener derimod, at den etiske debat om coronapasset er druknet.
”Under hele coronaepidemien har det altoverskyggende fokus været på at reducerere dødsfald af covid-19. Coronapasset passer fint ind i det regime, og derfor er etikken diskuteret mindre,” siger hun.
Det Etiske Råd vil om få dage komme med en udtalelse om coronapasset.