I Danmark lever den gode fortælling om alkohol

Når unge danskere drikker langt mere end svenskere, afspejler det, at de to lande historisk har helt forskellige holdninger til alkohol

– Illustration: Morten Voigt.
– Illustration: Morten Voigt.

Tallene taler for sig selv. Danskerne drikker i gennemsnit 13,4 liter ren alkohol om året, og det er tre liter mere end svenskerne og næsten fem mere end nordmændene. Og mønstret smitter af på de unge.

De såkaldte Espad-undersøgelser af 15-16-årige europæiske unges tobaks- og rusmiddelvaner viser, at 36 procent af de danske piger og 38 procent af drengene har været fulde inden for de seneste 30 dage. Og det er dobbelt så mange som i Sverige og Norge.

LÆS OGSÅ: Nordisk samarbejde vil ændre dansk alkoholkultur

En væsentlig forklaring er, at både Norge og Sverige har en mere restriktiv holdning til alkohol, og det smitter af på de unge. Salget foregår i begge lande i monopol, hvor der er høje priser. I Norge er der forbud mod alkoholreklamer, og man skal være 21 år for at få udskænket alkohol på værtshuse. De samfundsmæssige signaler rettet til forældrene og de unge er mere restriktive, og det får en effekt på de unges forbrug. Forskningen viser, at det, der er mest effektivt i forhold til at reducere alkoholforbruget, er pris, tilgængelighed og påvirkning fra alkoholreklamer, forklarer specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen.

Baggrunden for den mere restriktive svenske og norske model er historisk. Det forklarer Sidsel Eriksen, historiker ved Københavns Universitet, der har forsket i dansk og svensk alkoholkultur.

Der er kontinuitet i kultur, og forskellene på dansk og svensk kultur kan identificeres 100 år tilbage. Et samfunds forekomst af alkoholskader og de unges forbrug handler om, hvordan hele samfundet drikker og om den fortælling om alkohol, der gennemsyrer samfundet, siger Sidsel Eriksen.

Hun peger på, at afholdsbevægelsen stod stærkt i Sverige i begyndelsen af 1800-tallet.

Afholdsbevægelsen fik næsten religiøs karakter i Sverige. Det betød, at svenskerne fik et syn, hvor den enkelte skal gå foran med det gode eksempel. Den indre kamp kom blandt andet til at handle om at kunne afholde sig fra at drikke, fortæller Sidsel Eriksen og henviser til, at denne historiske udvikling har udmøntet sig i en række idealer, der gennemsyrer samfundet.

Et samfund konstruerer en fortælling om den gode samfundsborger. I Sverige har man en fortælling om den ansvarsfulde, ædru borger. Det er en fortælling, der går igen for eksempel i lærernes undervisning, film, medier, politik og litteratur, og som sådan ubevidst påvirker hele samfundet. Selvom svenskerne også drikker, så er der en mere tilbageholdende kultur i forhold til alkohol også blandt de unge. Man bliver hurtigere end i Danmark set ned på, hvis man overskrider grænsen og bliver fuld. Og denne grænse er dikteret af en ubevidst fornemmelse for, hvad der er godt og skidt. Disse holdninger gennemsyrer samfundet og går helt ind i den unge generation, lyder det fra Sidsel Eriksen.

I Danmark er der ifølge Sidsel Eriksen en anden grundfortælling om alkohol, for herhjemme fik afholdsbevægelsen slet ikke fat på samme måde som i Sverige.

Forsamlingshuse, den grundtvigske højskolebevægelse, arbejderbevægelsen samt det faktum, at Danmark har en række bryggerier, har medvirket til udviklingen af en kultur, der i højere grad betragter alkohol som en integreret del af socialt samvær. Desuden er Danmark i højere grad end Sverige præget af øldrikkende tysk og engelsk kultur.

I Danmark handler frelsen ikke så meget om at afsværge forskellige, syndige ting. Vi har et mere grundtvigiansk billede, hvor vi ser på hele mennesket, forklarer Sidsel Eriksen, der mener, at dette grundsyn afspejles i de aktuelle holdninger:

I Danmark er der en grundfortælling, som går på, at det enkelte individ kan styre sig selv, og at man appellerer til det enkelte individs fornuft. Men der eksisterer også flere fortællinger på samme tid. Vi har både opfattelsen af, at vi skal styre os, samtidig med at vi skal have det morsomt i weekenden. Vi går ud fra, at de unge selv kan finde grænsen, blot de bliver ordentligt informeret blandt andet gennem Sundhedsstyrelsens kampagner. Det er svært for de unge, når vi har en så kraftig alkoholiseret kultur i medierne, siger Sidsel Eriksen, som understreger, at den danske grundfortælling er ved at ændre sig.

Forslaget om forbud mod alkoholreklamer for unge er blot et eksempel på, at stærke strømninger hælder til en mere restriktiv alkoholpolitik. Omvendt er der kræfter i Sverige, som arbejder for en mere liberal kurs.

Hvis danske unge skal drikke mindre, er det ikke nok med oplysningskampagner. Det kræver en helt anderledes diskussion af, hvad vi vil med vores samfund. Hvis samfundet generelt er positivt over for alkohol, kan det ikke nytte, at vi kræver en anden adfærd af de unge. Hvis vi skal ændre alkoholforbruget, er vi nødt til at diskutere og måske også ændre den danske grundfortælling, mener Sidsel Eriksen.

I Sundhedsstyrelsen er specialkonsulent Kit Broholm ikke i tvivl om, at der er ved at ske en holdningsændring.

Der er en positiv udvikling både på nationalt og kommunalt niveau i retning af en mere systematisk indsats for at forebygge, opspore og behandle alkoholproblemer. Skoler og børnehaver griber også tidligere ind og diskuterer alkohol langt mere åbent end for 10 år siden. Samtidig falder alkoholforbruget blandt de unge en smule for første gang i mange år, siger Sundhedsstyrelsens alkoholekspert.