I Danmark stoler vi på myndighederne og lader os vaccinere. Det er guld værd for samfundet

Modsat i flere andre EU-lande er der i Danmark meget stor tillid til myndighederne. Det har store positive effekter, som det sidst er set under udrulningen af coronavaccinerne. Men det er ikke nogen naturlov, at tilliden forbliver på det nuværende høje niveau med alle de fordele, som det giver

Danskernes tillid til sundhedsmyndighederne og myndighederne som helhed er guld værd for det danske samfund. I tilfældet med vaccinerne bidrager det stærkt til, at Danmark kommer gennem pandemien med langt færre økonomiske sår og langt færre døde end andre lande.
Danskernes tillid til sundhedsmyndighederne og myndighederne som helhed er guld værd for det danske samfund. I tilfældet med vaccinerne bidrager det stærkt til, at Danmark kommer gennem pandemien med langt færre økonomiske sår og langt færre døde end andre lande. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mange franskmænd har været uvillige til at lade sig vaccinere imod covid-19. Selv i det franske hospitalsvæsen er det kun 64 procent af personalet, som i dag er vaccineret, mens tallet for ansatte i franske plejehjem er 57 procent. I begge tilfælde er de danske vaccinationstal næsten 100 procent. Derfor har den franske præsident, Emmanuel Macron, bebudet tvangsvaccination i de to sektorer. Hvis man ikke er vaccineret inden midten af september, får man ganske enkelt ikke udbetalt løn.

En væsentlig årsag til mange franskmænds manglende vaccination er mistillid til sundhedsmyndighederne, således som de ofte også har mistillid til de franske myndigheder i det hele taget. Den samme mistillid gør sig gældende i en lang række andre lande, hvilket betyder, at store befolkningsgrupper ikke lader sig vaccinere. Dermed lever smitten videre i disse grupper, hvor den eventuelt kan mutere og danne nye virusvarianter.

I visse lande er man også begyndt at give borgerne forskellige former for gaver, hvis de lader sig vaccinere. Det hjælper lidt på situationen, men det får langt fra alle overbevist om, at man skal følge myndighedernes råd om at lade sig vaccinere. Det er baggrunden for, at man diskuterer tvangsvaccination i Frankrig og i andre lande.

I Danmark er det anderledes. Langt, langt de fleste borgere møder op i vaccinationscentrene, når de får vaccinen tilbudt af myndighederne.

Danske borgere stoler på myndighedernes anbefalinger angående vaccinationerne og på, at de anvendte vacciner er sikre.

Forskere fra Hope-projektet på Aarhus Universitet, som følger bekæmpelsen af pandemien tæt, gennemførte fra september 2020 til februar 2021 en spørgeskemaundersøgelse i følgende otte lande: Danmark, Frankrig, Italien, Sverige, Storbritannien, Tyskland, USA og Ungarn. Resultatet var blandt andet, at der var en betydelig forskel i villigheden til at lade sig vaccinere mellem de undersøgte lande.

Årsagen hertil hænger ifølge Hopeundersøgelsen sammen med tilliden til sundhedsmyndighederne og tilliden til videnskabsfolkene på området. Jo større denne tillid er, desto mere villige er de adspurgte til at lade sig vaccinere. I den forbindelse ligger Danmark og Storbritannien i toppen. USA og især Frankrig og Ungarn halter omvendt langt bagefter. For eksempel har dobbelt så mange danskere som franskmænd og ungarere svaret, at de vil lade sig vaccinere, hvis sundhedsmyndighederne anbefaler det.

Danskernes tillid til sundhedsmyndighederne og myndighederne som helhed er guld værd for det danske samfund. I tilfældet med vaccinerne bidrager det stærkt til, at Danmark kommer gennem pandemien med langt færre økonomiske sår og langt færre døde end andre lande.

På et overordnet plan er tilliden til myndighederne med til at sikre, at danskerne agerer hensigtsmæssigt på henstillinger og råd, uden man at behøver at skride til lokkemidler, sanktioner og konflikter – eller at man simpelt hen må opgive at få borgerne i tale.

Danskernes tillid til myndighederne hænger naturligvis sammen med, at der er en god grund til tilliden. Det er næppe tilfældigt, at korruptionen hos de danske myndigheder ligger i bund sammenlignet med stort set alle andre af verdens lande. Myndighederne i Danmark kan ikke købes.

Samtidig spiller det også en rolle for danskernes tillid til myndighederne, at landets valgte politikere traditionelt har valgt at bakke op om myndighederne. Det er ellers en udbredt sport blandt politikere i mange andre lande at smide myndighederne under bussen i en krisesituation, således at man som politiker kommer til at fremstå bedre.

Spørgsmålet er imidlertid, om der i Danmark er tegn på en udvikling til det værre. Er politikerne blevet mere villige til i en prekær sag at kaste skylden på myndighederne og dermed udstille en uenighed? Desværre er der noget, som kunne tyde på det. Tidligere integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs ageren i forbindelse med den ulovlige adskillelse af flygtningepar kunne tyde på det.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) ser ud til at være villig til at udstille en kløft mellem, hvordan myndighederne og politikerne ser på sagerne, selvom det foregår mere subtilt end hos den tidligere Venstre-minister. Blandt andet har Mette Frederiksen ladet en journalist – i form af Anne Sofie Kragh i bogen ”Det første år” – frit berette fra Statsministeriet om, hvor uenige det politiske center og sundhedsmyndighederne var i begyndelsen af pandemien.

Tilliden til myndighederne i Danmark har en lang tradition og en solid og reel basis. Det er imidlertid ikke nogen naturlov, at tilliden forbliver på det nuværende høje niveau med alle de fordele, som det giver. Men det ville være til stor skade, hvis Danmarks tillidsguld faldt ned på en bronzeplads. Derfor bør alle råbe vagt i gevær, når der er tegn på, at det er ved at ske.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab, Københavns Universitet.