Prøv avisen

I de dunkle lag af lyst ligger den himmelske kærlighed

Foto: Zentropa

Med Lars von Triers nye film Nymphomaniac bliver den seksuelle drift som et menneskeligt grundvilkår med alle dets dilemmaer italesat. Men filmen rummer også en eksistentiel debat om, hvorvidt fornuften altid kan og bør forenes med begæret

På filmfestivallen i Cannes i 2010 sagde den danske filminstruktør Lars von Trier, at han ville lave en pornofilm med masser af ubehagelig sex. Den film, han hentydede til, var den længe ventede og vidt omtalte Nymphomaniac, der får premiere i de danske biografer den 25. december.

Den fulde film er fem og en halv time lang og får premiere i 2014, men den forkortede og censurerede version med en spilletid på 4 timer, som har premiere første juledag, er stadig et kraftigt og saftigt bekendtskab. Filmen er den sidste i instruktørens Depressions-trilogi, som desuden består af Antichrist og Melancholia, og som alle har skuespillerinden Charlotte Gainsbourg i hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Britisk avis kommer først med Nymphomaniac-anmeldelse

Den ældre, intellektuelle ungkarl Seligman (Stellan Skarsgård) finder på en kold vinteraften filmens hovedperson, den selverklærede nymfoman, Joe, efterladt og forslået i en mørk gyde. Han tager hende med hjem, giver hende tørt tøj på og en kop te, hvorefter hun begynder at fortælle ham sin livshistorie. Igennem otte kapitler får vi historien om Joes forgrenede og mangfoldige oplevelser med sex som den bærende røde tråd, og det hele vendes med den uerfarne men belæste og dannede mand, som sætter hendes erfaringer i perspektiv med kulturhistorien.

For Nymphomaniac er ikke en film om sex og porno, men synes at være en film om en kvindes ensomhed og det svære ved at være et menneske i en verden, hvor man skal binde sig og forpligte sig. Man kan se hovedpersonens konflikt som det svære ved at forene en uudtømmelig lidenskab og et begær, som konstant kræver hendes opmærksomhed, med det intellekt, man som menneske fornuftsvæsen er udstyret med og forventes at leve i overensstemmelse med. Forholdet mellem instinkter og dannelsen. Men nymfomanen Joe insisterer på ikke at blive kaldt sex-afhængig, og som hun siger til den lyttende Seligman:

Måske er den eneste forskel på mig og alle andre, at jeg altid har forlangt mere af solnedgangen, flere forunderlige farver, når solen rammer horisonten. Det er måske min eneste synd.

Det illustrerer en måde at opleve filmen om nymfomanen Joe: Som en kvinde, der jagter en større skønhed, vildere farver på solnedgangen og det ultimativt sanselige, så det til sidst ender med at blive et misbrug.

Selvom Lars von Triers film egentlig ikke er en film om sex, ender seksualiteten med at blive det bærende billede på det moderne menneskes konflikt og desperation over de to svært forenelige størrelser: Fornuften og lidenskaben eller lysten, der griber ind i hendes liv på en ekstraordinær måde.

Udtrykker orgasmen den himmelske forening, altså en kosmisk forening med skabelsen, eller udtrykker den snarere magt og grådighed?

Ordene kommer fra sexolog og sognepræst ved Ousted, Tåning og Hylke kirker, Benedikte Vejlby Baggesgaard, da hun bliver præsenteret for den scene i filmen, hvor en 12-årig Joe på sommerlejr løber afsides for at onanere uforstyrret. Her opnår hun en religiøs oplevelse i sin orgasme: Hun ser den Babylonske Skøge fra Johannes Åbenbaring og den romerske kejser Claudius kone, Messalina, som var symbol på promiskuøsitet, stå på hver side af hende, mens hun hæves op mod himlen. Benedikte Vejlby Baggesgaard har i skrivende stund ikke selv set filmen, da hun bliver ringet op af Kristeligt Dagblad for at tale om nogle af filmens hovedpunkter, som denne skribent har udvalgt.

Hvilken himmel stræber man efter, og hvilken gud tilbeder man? spørger hun retorisk og fortsætter:

Vi kunne blive bedre til at skelne mellem lyst og begær. Begær er egoet, når man bare vil have og vil have magt. Men lysten er noget helt andet, og den er ikke ego-præget. Tværtimod ser man den anden, som han eller hun er. Det kan der ikke være noget forkert ved. Det er ikke syndigt at have lyst.

I sit arbejde som sexolog rådgiver Benedikte om forskellige måder at fortolke sine lyster og behov på, og hvordan man kan integrere dem i sine forhold, så begge personers behov bliver hørt. For en nymfoman ender ofte i sit misbrug med at blive forbruger af sex:

Ofte er der en grund til, at man ikke kan møde hinanden ægte, men ender med at forbruge sin partner.

I Nymphomaniac får man indtrykket af, at Joe jagter det fuldkomne i form af den maksimale orgasme, som hendes veninde i teenageårene beskriver for hende på følgende måde: Den hemmelige ingrediens i sex er kærlighed. En vigtig pointe, mener Benedikte Vejlby Baggesgaard:

Magt er det modsatte af kærlighed. Derfor er det smukt sagt af Joes veninde. Sex kan ikke stå alene. Det behøver ikke nødvendigvis at være romantisk kærlighed, men det er en kærlighed forstået som respekt for det menneske, man deler situationen med. Ellers er der ingen udveksling, for to, der har det godt, kan udveksle meget kærlighed. Men én, der mangler kærlighed, vil blot suge det til sig som et tomt kar med et hul i. For ofte er der en grund til, at man ikke kan møde hinanden ægte, men ender med at forbruge sin partner.

I en ensom tilværelse bliver orgasmerne måske en åbning til en større mening med den tilværelse, som Joe ikke er i stand til at tage ansvaret for:

Grundlæggende virker det til, at Joe udtrykker en stor tomhed og ensomhed. Hun ser ingen mening med livet, og der er ingen glæde ved børn, mand og arbejde. En sund seksualitet kan selvfølgelig også have mørke sider. Tantrasex handler netop om, at jo dybere i de dunkle lag i vores lyst, vi kommer, jo højere kommer vi op i den himmelske forening af ren kærlighed, for vi bliver nøgne og kan være os selv. Men vi har brug for at få øjnene op for nuancerne og alle de følelser, vi kan komme igennem. Fra vrede og aggression, alt det hører med i den seksuelle drivkraft, for vi er hele mennesker.

LÆS OGSÅ: Danske anmeldere skamroser von Triers sexfilm

På internetsiden Adamogeva.dk kan unge kristne få ærlig og fordomsfri oplysning og vejledning om sex og samliv, som sidens skabere mener sagtens kan forenes med en klassisk, kristen etik. Konstitueret redaktør for hjemmesiden, Asbjørn Asmussen, genkender det problematiske forhold mellem et begær, der kan gå sine egne veje og fornuftens eller etikkens forsøg på at kontrollere den:

Hvis sex kommer til at handle om kun at få opfyldt sig eget begær, er det ikke den rigtige måde at bruge sin seksualitet på. Vi prøver at finde en balance mellem at være tro mod den bibelske etik og samtidig være tro mod os selv og vores krop og følelser som mennesker. Grundlæggende mener vi på adamogeva.dk dog ikke, at der er nogen konflikt imellem de to. Når Gud har givet os seksualiteten, har han ikke lagt den konflikt ind i sex. Men synden kan forvride vores oplevelse af det gode, som Gud har skabt. Seksualiteten for Nymphomaniacs hovedperson er dog sygelig, for hun kan ikke kontrollere den.

For Asbjørn Asmussen er det nødvendigt for mennesket at stræbe efter en kontrol med sin seksualitet for at forhindre, at vore drifter bliver ødelæggende for andre og for os selv i sidste ende:

Et ord som selvbeherskelse optræder flere steder i Det Nye Testamente. Allerede i skabelsen blev vi kaldet til at tage hånd om skaberværket, både blomster, dyr og hinanden. Deri ligger beherskelsen også, at vi har ansvar til at forvalte de drifter og den krop, vi selv har. Så det er et livsvilkår for os.

Hovedpersonens begær og jagt efter tilfredsstillelse er derfor ikke nogen negativ længsel, for det handler mere om måden at tackle det på:

Det ligger nok som en del af vores natur at længes efter noget fuldkomment. Gud skabte os som fuldkomne mennesker til et fuldkomment liv, og det er blevet tabt eller brudt ved syndefaldet. Siden den tid har vi længtes tilbage efter det paradisiske, siger Asbjørn Asmussen, og tilføjer:

I bund og grund tror jeg, at et samleje er et glimt af, at der er noget himmelsk. Men tilfredsstillelsen udelukkende af egne behov er en skævvridning. Seksualitet er en integreret del af vores personlighed, så hvis den bliver fordrejet, er det også her, vi bliver mest sårede og ødelagte.


3 steder i Bibelen, der nævner sex:

  • 1. Mosebog 1,27-28: Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«
  • 1. Mosebog, 1,24-25: Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.
  • Højsangen, 1,4: Tag mig i hånden, kom, lad os løbe!Kongen fører mig ind i sit kammer. Lad os juble og glæde os over dig, vi vil prise din elskov højere end vin. Med rette elsker de dig.