I en kælder på Fyn står der knap 10.000 menneskehjerner. Nu skal de bruges til forskning

9479 hjerner fra danske psykiatriske patienter gøres nu tilgængelige for forskning i blandt andet skizofreni, demens og Parkinsons Sygdom

Potentialet i hjernesamlingen er stort, især hvis man ser hjernerne som en kilde til at undersøge de genetiske årsager til psykisk sygdom, siger Martin Wirenfeldt Nielsen. (Genrebillede. Billedet er ikke fra samlingen).
Potentialet i hjernesamlingen er stort, især hvis man ser hjernerne som en kilde til at undersøge de genetiske årsager til psykisk sygdom, siger Martin Wirenfeldt Nielsen. (Genrebillede. Billedet er ikke fra samlingen). . Foto: Robina Weermeijer/Unsplash.

9479 menneskehjerner i 9479 hvide spande, bevaret i formalin. Det er et biologisk datasæt af de helt særlige, der står i en kælder under Syddansk Universitet. Den såkaldte hjernesamling rummer tusindvis af hjerner fra danske psykiatriske patienter, der blev udtaget 1945-1982 og gemt. Intet sted i verden findes i dag en samling velbevarede hjerner af dén størrelsesorden, og netop nu er samlingen tætttere end nogensinde før på at opfylde sit oprindelige formål: at sikre banebrydende forskning i psykisk sygdom.

Forskere fra Syddansk Universitet er i øjeblikket ved at skaffe midler til et større forskningsprojekt om biologiske årsager til skizofreni, hvor der blandt andet skal indgå hjerner fra næsten 2000 afdøde skizofrenipatienter.

Et ph.d.-projekt om Parkinsons sygdom er tilsvarende godt i gang. Her ledes der, ved hjælp af computerscanninger af tynde hjerneskiver, efter sygdomstegn i hjernerne på patienter, der har haft Parkinsons. Sammenholdt med oplysninger fra tilknyttede journaler undersøges det blandt andet, om patienterne for eksempel havde tarmsygdomme.

Og som det allerseneste tiltag er en dataforsker ved Syddansk Universitet ved at undersøge, hvordan man kan lave digital tekstgenkendelse og få en computer til at gå på jagt efter ord som ”vrangforestillinger” og ”hallucinationer” i de gamle skråskrevne journaler, der er tilknyttet hjernerne i hjernesamlingen.

På den måde håber man at kunne identificere symptomer, der går igen hos patienterne, og også kunne få journalerne ”oversat” til den måde, vi diagnosticerer psykisk sygdom på i nutiden.

”Det, vi har gjort og gør lige nu, handler om at gøre hjernesamlingen så tilgængelig som overhovedet muligt, så alle, der har lyst til at bruge den til videnskab i bred forstand, har mulighed for at gøre det. Det er vores topprioritet,” siger Martin Wirenfeldt Nielsen, der er lektor i klinisk patologi ved Syddansk Universitet og daglig leder af hjernesamlingen.

Fra 1945 og frem til 2017 befandt hjernesamlingen sig på Risskov Psykiatriske Hospital, men på grund af hospitalets nedlæggelse flyttede man samlingen til Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

I den forbindelse opstod en debat om formålet med hjernesamlingen, og den var tæt på at blive kasseret. Der var gennem årene skrevet enkelte forskningsartikler og en videnskabshistorisk ph.d.-afhandling om samlingen, men den relativt bekostelige vedligeholdelse af samlingen gjorde, at den alligevel blev foreslået nedlagt. Efter protester fra en række forskere og læger, danske og internationale, endte det med, at samlingen blev bevaret.

Potentialet i hjernesamlingen er stort, især hvis man ser hjernerne som en kilde til at undersøge de genetiske årsager til psykisk sygdom, siger Martin Wirenfeldt Nielsen:

”Det er en hel unik samling, fordi den er så stor, som den er. De hjerner, der er flest af, er hjerner fra patienter med skizofreni og demens. Og de i nærheden af 2000 hjerner med skizofreni gør, at vi for eksempel har mulighed for at se på mange forskellige individer med samme diagnose, lave bedre dna-analyser og dermed kunne gå i dybden med det genetiske i sygdommen.”

Det Etiske Råd forholdt sig i forbindelse med flytningen i 2017 til det etiske i en eventuel destruering af hjernesamlingen. Rådet har tidligere udtalt sig om hjernesamlingen, blandt andet da Kristeligt Dagblad i 2005 var med til at rejse politisk debat om den. Blandt andet har det været et spørgsmål, hvordan rådet stillede sig til de pårørende til de mennesker, hvis hjerner er udtaget til samlingen.

Formand for Det Etiske Råd og overlæge Anne-Marie Axø Gerdes fremhæver, at de etiske spørgsmål om hjernesamlingen mest har drejet sig om de pårørendes følelser:

”For mig er der ikke den store forskel på det, at det er hjernen og ikke alt muligt andet væv, der er tale om. Det er det, at hjernerne er indsamlet uden hverken patientens eller de pårørendes samtykke, der gør, at der stadig er et etisk dilemma. At indsamle hjerner på den måde strider imod god videnskabsetisk praksis, og det ville man aldrig gøre i dag. Men man kan også spørge, hvor etisk forsvarligt det er at stå med et materiale, man ved, man kan bedrive god forskning med, og så ikke gøre det,” siger hun.

Hun tilføjer, at noget af det vigtigste vil være at hjernerne, der benyttes til forskning, anonymiseres:

”Så man ikke ved tilfældighedsfund står i en situation, hvor man må sige: ’Hovsa, vi har fundet noget, vi bør gå ud og meddele de pårørende,’” siger hun.