Det har længe været et af de mest ømtålelige emner på Christiansborg, hvor S-regeringen har som erklæret mål at bekæmpe den: Børnefattigdommen i Danmark.
I de senere år har antallet af børn, der vokser op i fattigdom, været støt stigende. Men nu viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at kurven er knækket.
61.200 børn var i 2018 fattige i Danmark ifølge den nye opgørelse. Det er et fald fra det rekordhøje antal på 64.500 børn, der året forinden blev opgjort som fattige.
”Det er glædeligt, at færre børn i dagens Danmark oplever de store udfordringer, der er forbundet med at vokse op i fattigdom,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”På grund af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen blev markant flere børnefamilier fattige under den forrige regering. Højkonjunktur og økonomisk vækst ser ud til at have vendt udviklingen,” siger Lars Andersen.
Den nye analyse medregner ikke effekten af den saltvandsindsprøjtning – et nyt midlertidigt børnetilskud på en kvart milliard kroner – som S-regeringen sammen med støttepartierne har besluttet at give til børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.
Det trådte i kraft fra årsskiftet og giver familierne et ekstra månedligt beløb på mellem 550 og 700 kroner pr. barn.
”Det betyder et yderligere fald i antallet af børn i fattige familier. Men selv da er der for mange fattige børn i Danmark,” siger Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tallene viser også, at visse kommuner er overordentlig hårdt ramt af børnefattigdom. På Lolland og Langeland vokser mere end hver tiende barn op i fattigdom. Også de københavnske vest-egnskommuner Brøndby, Ishøj og Høje-Taastrup er hårdt ramt. Omvendt er nordsjællandske kommuner som Allerød, Egedal, Gentofte og Rudersdal næsten forskånet for fænomenet.
”Den geografiske polarisering er meget bekymrende. Velstanden samles. Svage borgere presses ud af de store byer og til eksempelvis Lolland, hvor mulighederne for jobs og gode uddannelser kan være ringere,” siger Lars Andersen.
Debatten om fattigdom blandt samfundets mindste er betændt og præget af uenighed om, hvad reel fattigdom er. Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd benytter man Danmarks Statistiks definition. Den er relativ, ikke absolut. Desuden er man fattig, hvis ens indkomst har været tilpas lav i ét år. Tidligere, eksempelvis under Helle Thorning-Schmidts S-ledede regeringer, var grænsen tre år.
Sådan bør det igen være, hvis man skal have en officiel fattigdomsgrænse, mener cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen:
”Børn vokser ikke op i fattigdom, fordi deres forældre har en lav indkomst i blot ét år. Hvis man bruger treårsgrænsen, falder antallet fra cirka 61.000 til 13.000 fattige børn. Det er langt mere retvisende.”
”Når det så er sagt, er analysen godt nyt. Den viser, at reformer og højkonjunktur er de bedste midler til at få børn ud af fattigdom. Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er gode tiltag, der øger mors og fars incitament til at få sig et arbejde,” siger han.
Cepos anbefaler, et en ny fattigdomsgrænse kun omfatter familier, der oplever tre år i træk med lav indkomst.
”Det vil gøre debatten langt mindre skinger og få den til passe ind i virkelighedens verden,” siger Mads Lundby Hansen.
Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær, kalder omvendt problemet med børnefattigdom reelt og alvorligt.
”Det er altid godt, når tingene går i den rigtige retning.”
”Men vi ser stadig alt for mange børn, der lider afsavn. Børn, som ikke får ordentlig ernæring eller oplever en mangel på muligheder, hvor skoleudflugter eller nissegaver til klassekammeraterne i juletiden bliver en udfordring i stedet for en glæde,” siger hun.
Kirkens Korshær er som social hjælpeorganisation til stede i hele landet og nikker genkendende til de geografiske huller i danmarkskortet, som analysen påpeger.
”61.200 er et højt antal, specielt fordi fattigdommen er udpræget i nogle kommuner. Der er nødt til at være et større politisk fokus på den geografiske skævhed,” siger Helle Christiansen.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er glad for tendensen i de nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men ifølge ministeren findes der næppe 61.200 fattige børn i Danmark.
”Jeg mener ikke, at man uden videre kan bruge Danmarks Statistiks indikator for fattigdom. Derfor har vi fra regeringens side startet en diskussion om, hvornår man er fattig i en dansk kontekst,” siger hun.
Regeringen har sammen med støttepartierne aftalt at indføre en ny fattigdomsgrænse, men ifølge ministeren er ”det for tidligt at sige,” hvornår den er klar.
Astrid Krag kalder det også ”for tidligt at sige meget konkret om”, da Kristeligt Dagblad spørger, om den nye fattigdomsgrænse skal være absolut eller relativ. Ministeren kan desuden ikke sige, om regeringen har en fattigdomsgrænse klar, inden den såkaldte ydelseskommission har færdiggjort sit arbejde om 12 måneder.
Men er man fattig efter ét år med lav indkomst? Eller er tre år med lav indkomst mere retvisende?
”Om det er ét år eller tre år, og om vi snakker om forholdsvis eller absolut fattigdom, er alt sammen noget, vi kigger på, når vi skal finde ud af, hvilke metoder, der er bedst til at få det mest brugbare redskab for vores socialpolitik,” siger Astrid Krag.