I Gellerup har nedrivning ikke løst integrationsproblemerne

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i sin nytårstale varslet nedrivning af bygninger i ghettoområder for at sikre befolkningsspredning. Det har man gjort i Gellerupplanen i Brabrand ved Aarhus, men med blandede erfaringer

Foreløbig er fem boligblokke revet ned og flere hundrede mennesker genhuset som led i en ny helhedsplan for Gellerup. –
Foreløbig er fem boligblokke revet ned og flere hundrede mennesker genhuset som led i en ny helhedsplan for Gellerup. – . Foto: Finn Frandsen/ritzau.

”Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind”.

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til danskerne i sin nytårstale i forgårs. Og netop nedrivning og genhusning har man allerede foretaget i et af de ghettoområder, der huser flest indvandrere, Gellerupplanen i Brabrand vest for Aarhus.

Her blev der for 10 år siden igangsat en ny helhedsplan for området, og siden er fem boligblokke revet ned og flere hundrede mennesker genhuset, mens man håber at etablere flere end 1000 nye, attraktive boliger til ressourcestærke borgere på de gamle grunde.

Men hvad angår integrationen, har nedrivningerne og genhusningen endnu ikke lettet presset i det udsatte område. For da beboerne i de nedrevne bygninger fik valget mellem at flytte i en tilsvarende bolig i Gellerupplanen eller i lejlighed i Aarhus by, valgte adskillige af de dårligst stillede at blive i Gellerupplanen, siger Keld Albrechtsen, formand for Brabrand Boligforening.

”Mange af dem, der flyttede i en anden lejlighed i Gellerupplanen, var de fattigste og dem med sociale problemer, mens dem, som flyttede ind i byen, var de meget stærke beboere. Det er jo ikke, hvad statsministeren går efter,” siger Keld Albrechtsen, der dog også fremhæver positive ting ved nedrivningerne.

”Det var med til at skaffe plads til fornyelse i form af nogle store byggerier, der er i gang med at blive opført, og de kommer til at forandre bydelen. Men først og fremmest har det givet private investorer tro på, at der er basis for at investere, så på den måde har det været positivt. Men det korte af det lange er, at det i sig selv ikke er nok, at man bare river nogle blokke ned og ellers ikke foretager sig noget. Så er det tæt på, at det ikke løser nogen problemer,” siger han.

Samme holdning har Peter Nannestad, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med indvandring og integration. Han understreger, at det endnu er for tidligt at sige, om nedrivningen af bygningerne i Gellerupplanen vil have en positiv effekt på den lange bane, men forklarer, det er naturligt, at det mestendels er ressourcesvage indvandrere, der har valgt at blive boende.

”De er mere afhængige af deres netværk end de ressourcestærke borgere. Så derfor vil de have en tendens til at blive boende, hvor der er mange som dem selv,” siger Peter Nannestad, der ser det nye boligprojekt som en smule risikabelt.

”Hele derouten i Gellerupplanen startede jo med, at man byggede nye lejligheder til den øvre middelklasse, men da omkostningerne og dermed priserne steg, ville folk alligevel hellere bo i parcelhus andre steder. Så det er efter min mening et sats,” siger han.

Keld Albrechtsen, der ud over sit formandskab i Brabrand Boligforening er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, håber på, at en samlet indsats kan være med til at gøre op med Gellerupplanen som et belastet område og skabe en varieret befolkningssammensætning.

”Det skal følges op med nye byggerier og en social- og kriminalpræventiv indsats, for desværre er kriminaliteten ikke væk. Politiet fik standset skyderierne, men kriminaliteten og antallet af beboere uden uddannelse er stadigvæk høj i området. Min pointe er, at man kan godt bruge nedrivningerne som et fornuftigt redskab med det mål for øje at skaffe plads til fornyelse og føre nye ting ind i området. Men man kan ikke løse disse problemer ved bare at fjerne nogle blokke,” siger han.

Men det kan tage tid, formentlig mindst 10 år mere, før man for alvor vil se en effekt, mener Keld Albrechtsen. Samme vurdering kommer fra Peter Nannestad.

”Det er en ophobet sum af politiske fejl over de sidste 40-50 år, og det kommer man ikke uden videre over. Nu har de været i gang i snart 10 år med at forsøge at forbedre området, og de skal i hvert tilfælde nok regne med at skulle bruge det dobbelte,” siger Peter Nannestad.