Prøv avisen

I gymnasiet hjælper ingen kære curlingmor

Ifølge en ny rapport synes mange gymnasielever, at det kan være svært at leve op til de mange krav om succes, som både handler om at få høje karakterer, at se ud på den rigtige måde og være populær i festkulturen. Dette foto stammer fra en religionstime på Borupgaard Gymnasium i Ballerup vest for København. – Foto: Emil Kastrup Andersen

Ifølge ny rapport træder unge brat ind i de voksnes rækker, når de introduceres til gymnasiets hårde fest- og testkultur, samtidig med at deres forældre trækker sig

Den danske gymnasiekultur er som et realityshow, bare uden tv-kamera. På den ene side er det hele iscenesat som en glamourøs verden af fest og fællesskab. På den anden side er det en benhård kamp om at præstere både i forhold til karakterer og kammerater. Ganske mange bliver ”stemt hjem” i den betydning, at de bliver udstødte og ensomme. Og i forhold til deres forældre står gymnasieungdommen ret alene. I det omfang fænomenet ”curlingforældre” overhovedet findes, er det kun få gymnasieelever, der har sådan nogle.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en rapport, som Center for Ungdomsstudier offentliggør i morgen, og som kortlægger, hvordan danske gymnasieelever oplever og håndterer livet. Rapporten ”Det er vigtigt at være en succes... men det er bare ikke altid at det lykkes!” er skrevet af forskerne Thomas Willer og Søren Østergaard og bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 2000 unge på 21 almene gymnasier og handelsgymnasier.

”Når man i dag går ud af skolen og begynder i gymnasiet, er det for mange unge et meget markant skifte. På de seks ugers sommerferie, der ligger imellem, skal man indstille sig på at kunne håndtere en helt anderledes festkultur med meget alkohol, en markant større mængde lektier og faglige krav og samtidig nogle forældre, der trækker sig tilbage og stiller den unge ret alene med ansvaret,” siger Søren Østergaard, der er ph.d. og daglig leder af Center for Ungdomsstudier.

Han hæfter sig blandt andetved, at andelen af unge, der ofte føler sig ensomme, fra 2010 til 1017 er steget fra 6 til 9 procent, og 43,5 procent har erfaringer med at føle sig ensomme. Stress er også markant stigende, især blandt piger. Hvor det i 2010 var cirka hver tredje pige, der gav udtryk for ofte at følge sig stresset, er andelen nu 45,6 procent, altså næsten hver anden.

”Jeg synes, det er overraskende, at vi nu kan se, at der i hver eneste gymnasieklasse sidder to piger, som slet ikke føler, de har meningsfyldte relationer med andre mennesker. Gymnasiets kultur betoner fællesskabet, men kræver, at du skal være en succes. Er du ikke det, står du meget alene,” siger Søren Østergaard.

Samtidig er det tydeligt, at både test og fest, karakterer og kammerater stresser. Når forskerne spørger, hvilke emner der optager de unge i deres samtaler med hinanden, er festerne suveræn topscorer som noget, 67 procent ofte taler om. Men andelen, der ofte taler om lektier, er siden 2010 mere end fordoblet fra 15 til 38,6 procent.

”Der er opstået en præstationskultur, hvor det perfekte ses som det normale, og hvor det anses for vigtigere at bestå end at forstå,” siger Søren Østergaard, som vurderer, at det ikke alene vil være gavnligt for de unges trivsel, men også deres viden, hvis det var muligt at flytte fokus væk fra karaktererne.

I forhold til festkultur plejer fortællingen at være, at danske unge er europamestre i druk, men at de drikker mindre end for 10-20 år siden. Det er også korrekt, ikke mindst fordi de unge begynder at drikke i en lidt senere alder. Men netop derfor bliver introduktionen til den stadig ret alkoholiserede gymnasiefestkultur så meget desto voldsommere, konstaterer forskeren.

Når aviserne kan bringe historier om unge, der ringer til deres forældre og beder om at blive hentet fra Roskilde Festival, fordi det regner, danner der sig en fortælling om overbeskyttende curlingforældre, der forsømmer at gøre deres børn robuste ved at give dem et personligt ansvar.

Denne fortælling finder ungdomsforskerne ikke mange spor af, når de ud af spørgeskemaerne kan aflæse en hverdag, hvor forældre ofte kun taler med de unge om deres problemer, hvis det virkelig brænder på, og hvor hver femte gymnasieelev har en længsel efter at tale mere med far og mor om ”mine tanker om frem- tiden”, og ”hvad der kan stresse én”.

”Vi står med den første generation af forældre, som ikke kan opdrage deres børn ved at reproducere deres egen opdragelse, fordi hele relationen mellem forældre og børn har ændret sig. Der er i dag intet egentligt forældreopgør, i stedet er der en masse uudtalte forældreforventninger, som stresser de unge,” siger Søren Øster- gaard.

Karen Margrethe Dahl er familiesociolog og analytiker ved VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Hun har selv undersøgt relationen mellem teenagere og deres forældre i moderne familier og er enig i, at forældre i betydelig grad trækker sig fra deres børns liv i løbet af 15-19-årsalderen.

”Det er helt naturligt, at de unge gradvis får stadig mere ansvar for deres eget liv. Men min vurdering er, at det for mange er svært at finde den rigtige balance for, hvordan man fortsat støtter de unge, men uden at tage over,” siger hun og tilføjer:

”Al kritikken af curling- forælder-fænomenet har fået mange forældre til at tro, at de skal trække sig, for at de unge kan lære at håndtere tingene selv. Selvfølgelig kan man være for meget pylremor, men min vurdering er, at det modsatte er et mere udbredt problem: At de unge, når de har problemer, oplever, at deres forældre ikke er til rådighed.”

Der er opstået en præstationskultur, hvor det perfekte ses som det normale, og hvor det anses for vigtigere at bestå end at forstå

Søren Østergaard