Prøv avisen

I herberget Hørhuset vil hjemløse gerne tælles

I denne uge har været hjemløsetælling. Her udfylder social receptionist Ida Hansen fra Frelsens Hærs herberg Hørhuset det såkaldte personskema sammen med den 49-årige Claudio Zucca fra Italien, der har boet i Danmark siden 2008 og har været hjemløs de seneste to år. – Fotos: Leif Tuxen.

Claudio Zucca har ikke haft sin egen bolig i to år. Han er en af de hjemløse, der indgår i hjemløsetællingen, der foregår på væresteder og hjemløsetilbud over hele landet i denne uge

49-årige Claudio Zucca tripper rastløst foran skrivebordet i det trange kontor, mens receptionist Ida Hansen plotter krydser ind på det såkaldte personskema, der indgår i den landsdækkende hjemløsetælling.

”Hvor længe har du været uden bolig?,” spørger Ida Hansen.

Claudio Zucca er en slank og ikke særlig høj mand iført sorte joggingbukser og med et skælmsk glimt i de mørke øje. Han svarer beredvilligt, at han nok har været hjemløs i over to år. Han fortæller, at han har boet på Frelsens Hærs herberg, Hørhuset, siden foråret 2018, og at alkohol nok er den væsentligste årsag til hans hjemløshed.

Der er helt stille i det store fællesrum, hvor et stort trådindhegnet fuglebur er placeret på endevæggen. Claudio Zucca sætter sig i sofahjørnet for at drikke et krus kaffe, mens tre mænd sidder tavse ved computerne lige foran fugleburet. Claudio Zucca fortæller på en blanding af dansk og engelsk, at han kommer fra Sardinien. Han kom til Danmark i 2008 og har opholdstilladelse her i landet og dansk sygesikringsbevis. Han har arbejdet inden for restaurationsbranchen indtil for to-tre år siden.

Kort efter kommer en ung mand med somalisk baggrund ind på Ida Hansens kontor. Han er 32 år, modtager kontanthjælp og har været hjemløs i to år og fortæller også, at alkohol er en væsentlig forklaring på hans hjemløshed, mens Ida Hansen udfylder skemaet.

Frelsens Hærs herberg på Hørhusvej i København er et af de herberger, der i denne uge har deltaget i den landsdækkende optælling af hjemløse. I denne uge har Ida Hansen registreret de 65 beboere samt de 10-12 hjemløse, der dagligt ringer for at høre, om der er plads.

”Vores beboere tager som regel godt imod det. Men nogle gange lader vi de sidste fire cifre i cpr-nummeret stå blanke, fordi den pågældende ikke ønsker at lade sig registrere,” fortæller Ida Hansen.

Den nationale hjemløsetælling begyndte i 2007, og de seneste 12 år har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – Vive (tidligere Socialforskningsinstituttet red.) talt hjemløse hvert andet år i uge 6.

Godt 1400 væresteder, herberger, socialforvaltninger og andre sociale tilbud er blevet bedt om at udfylde et personskema for hver af de hjemløse, de møder eller har kendskab til. Gadeplansmedarbejdere tæller hjemløse på gaden, som dog udgør en mindre del af tællingen. I 2017 blev der optalt 6635 hjemløse. Det var en stigning på otte procent i forhold til 2015. Heraf boede 648 på gaden.

”Uge 6 er valgt, fordi vi på grund af vejrliget om vinteren kan antage, at det er et af de tidspunkter, hvor flest hjemløse er i kontakt med de sociale tilbud,” forklarer seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive.

Lars Benjaminsen vurderer, at hjemløsetællingen giver en kvalificeret vurdering af antallet af socialt udsatte, der mangler et sted at bo.

”Det er en styrke ved definitionen af hjemløshed, at vi ikke kun registrerer personer, der mangler tag over hovedet den kommende nat, men også registrerer personer på herberger eller unge sofasovere, der må overnatte hos venner og bekendte,” fortæller Lars Benjaminsen.

Han forklarer, at antallet af hjemløse er vokset støt siden den første tælling i 2007. Det skyldes blandt andet, at der er blevet dobbelt så mange hjemløse mellem 18 og 24 år siden 2007.

En væsentlig forklaring på den stigende hjemløshed er ifølge Lars Benjaminsen, at udsatte borgere bliver ramt af den stigende boligmangel i de større byer.

”Hjemløshed opstår både på grund af sociale problemer hos den enkelte, men også på grund af mere strukturelle faktorer som boligmangel og lavere sociale ydelser. Der er brug for, at vi får mere øje på de strukturelle årsager,” siger Lars Benjaminsen.

Lige nu er der ikke udsigt til, at Claudio Zucca kan forlade det lille værelse på herberget med adgang til fælles køkken og bad. Og sådan er situationen for en stor del af de hjemløse på Hørhuset. Ifølge afdelingsleder Kim Nissen fra Hørhuset er det blevet tiltagende vanskeligt at skaffe lejligheder i København, der er til at betale for en kontanthjælpsmodtager. Og ifølge hans kollega Ida Hansen er en udflytning heller ikke lykken.

”På herberget er man vant til at have mennesker omkring sig, og så kan en lille lejlighed føles som et fængsel. Vi drømmer om boliger med fælles områder, hvor man kan få støtte af sociale viceværter og have kontakt til andre,” forklarer Ida Hansen.