Fastetiden er over os. Men det er hård kost at gå i Jesu "food-spor". Imponerende 40 dage gik han ifølge Bibelen rundt i ørkenen uden fast føde og uden så meget som at lade sig friste af Satan til at lave en sten om til et brød.
”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund,” svarede han Djævelen. Men Jesus kunne vel også leve længe på sine dåbsord: ”Dette er min elskede søn. I ham har jeg fundet velbehag,” lød det jo fra faderen i det høje, og måske hjalp de ord ham også til udholde den lange faste, men mindre kan også gøre det. Og nu er periodisk faste eller den såkaldte intermitterende fastediæt blevet populær. Især i USA, hvor en facebookgruppe for intermitterende fastediæt har samlet næsten 200.000 følgere. Selv Jesus startede jo kun med beskedne 12 følgere. Og trenden med periodisk faste spreder sig også på de sociale medier herhjemme, bemærker madsociologien Naja Buono Stamer fra den selvejende videns- og forandringsorganisation Madkulturen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
”Der bliver snakket stadig mere om spisevinduer, selvom vores tal i Madkulturen viser, at det stadig kun er en trend blandt måske 1-2 procent af befolkningen. For nogle år siden talte man meget om 5-2 kulturen. Og nu er det så den daglige periodiske faste, der vinder frem,” siger hun og tilføjer:
”En forklaring på, at periodisk faste spreder sig, kan udover de sundhedsmæssige fordele, som jeg ikke er ekspert i, være, at det er en enkel måde at regulere sine kostvaner. Mange andre kure kræver jo, at man er meget bevidst om, hvad man indtager, men her skal man bare være bevidst om, hvornår man indtager sin mad,” siger hun.
Alle faster i forvejen periodisk, kan man indvende. Hvis man ikke faster mellem måltiderne (eller i det mindste mellem mellemmåltiderne), gør man det i hvert fald, når man sover.
”Den, der sover, synder ikke,” som man siger. Men periodisk faste betyder selvfølgelig, at man for eksempel kun spiser otte timer i døgnet, og det skulle efter sigende være både slankende og ligefrem sundt for kroppen, der stadig er indrettet til stenaldertiden, før køleskabet og fastfood (ikke at forveksle med fasteføde) kom til. Sådan har ufrivillig faste været en stor del af menneskehedens historie, ligesom faste jo også er blevet brugt i flere religiøse traditioner, påpeger Naja Buono Stamer.
”En del af interessen for fastediæter kan måske også findes i, at folk søger tilbage til deres kulturelle rødder,” siger hun.
Den kristne faste varer lige til påske, hvor vi jo markerer, at Jesus døde og opstod, efter han havde indstiftet nadveren ved det sidste måltid før sin korsfæstelse. Men mad er en del af menuen i hele Bibelen, fra der var breakings news ved æbletræet, da Adam og Eva forspiste sig ud af Edens Have, inden opgøret mellem fødevareproducenterne Kain og Abel. Og selv den opstandne Kristus spiste igen. I Apostlenes Gerninger lyder der endda en røst til kirkens grundlægger, som siden har præget den kristne madkultur: ”Rejs dig, Peter, slagt og spis!” Så det må man vel også lytte til…