Prøv avisen

I kemilokalet er der ikke forskel på ny- og gammeldanskere

De tre studerende Patrik Radan Pedersen (yderst til højre), Cheyenne Billones (yderst til venstre) og Alzbeta Zverbikova (i midten) under gruppearbejdet i et af DTU’s laboratorier. Alzbeta Zverbikova, der oprindeligt kommer fra Slovakiet, oplever ikke, at de studerendes forskellige baggrund er noget, der fylder i hverdagen. Men hun foretrækker alligevel ofte at være i gruppe med andre nydanskere blandt andet, fordi de har lettere ved at forstå hendes accent. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen

På Danmarks Tekniske Universitet har op mod halvdelen af de studerende på kemi- og fødevareingeniøruddannelsernes andet semester anden etnisk baggrund end dansk. I dagligdagen skænker de studerende ikke etniske og kulturelle forskelle mange tanker

Det er tirsdag morgen i et af laboratorierne i bygning 202 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. De ingeniørstuderende på andet semester er iført hvide kitler og er udstyret med pipetter og petriskåle, mens de er i gang med dagens øvelse i biologisk kemi: at lære metoder til undersøgelse af dna. Ved et af bordene viser den 20-årige Sara Al-Rashedi og 27-årige Mahmoud Awkal en petriskål, hvis brungrumsede masse indeholder mælke- syrebakterier, som Sara Al-Rashedi har isoleret fra blomster som erantis og kaprifolie. På den måde bidrager de studerende til et forskningsprojekt, der skal undersøge muligheden for at bruge de isolerede mælkesyrebakterier fra naturen i nye typer af plantebaserede fødevarer. De to unge er ligesom de øvrige godt 30 studerende i laboratoriet ved at tage en diplom-ingeniøruddannelse som enten fødevare- eller kemiingeniør. Det er uddannelser, der ifølge en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tiltrækker mange nydanske unge med ikke-vestlig baggrund.

I laboratoriet denne formiddag har godt halvdelen af de studerende rødder i lande som Filippinerne, Irak, Syrien, Sri Lanka, Somalia og Slovakiet, mens den anden halvdel er gammeldanske unge.

De studerendes sammensætning er på flere måder mangfoldig. De yngste studerende forlod gymnasiet sidste sommer, de ældste er i slutningen af 20’erne og har arbejdet i flere år. Men de studerende skænker ikke disse forskelle mange tanker hverken i eller uden for kemilokalet. Det forklarer fem unge i en pause fra øvelsen.

27-årige Mahmoud Awkal, der har palæstinensiske rødder, har arbejdet som lagerassistent, efter at han for syv år siden blev student i Odense. I gymnasiet var naturfag ikke hans stærke side, men en dygtig lærer fik ham sporet ind på interessen for kemi.

21-årige Cheyenne Billones, der stammer fra Filippinerne, drømte som teenager om at blive sangskriver, men besluttede sig siden for at satse på et mere sikkert erhverv. Som de øvrige studerende har Cheyenne Billones valgt uddannelsen på grund af interesse for faget kombineret med gode jobmuligheder. For Cheyenne Billones og flere andre ved bordet spiller det også ind, at deres forældre gerne ser, at de tager en ingeniøruddannelse.

Den 19-årige Dion Larsen, der er opvokset i en dansk familie i Næstved og er begyndt sin diplomingeniøruddannelse lige efter gymnasiet, oplever det ikke som et problem, at mange af hans medstuderende har en anden kulturel baggrund.

”Når vi sidder i studiegrupperne, tænker vi ikke over, om nogen har anden etnisk baggrund, for vi står alle i samme situation og er der for hinanden,” siger Dion Larsen, der under studiet er blevet ven med en studerende med tyrkisk baggrund.

Samme oplevelse har 20-årige Sara Al-Rashedi, der er født og opvokset i Ballerup i en familie med irakisk baggrund:

”Når vi arbejder i kemilokalet, er vi i samme båd, og så tænker vi ikke på, at nogle ser anderledes ud end andre.”

Til gengæld går de ny- og gammeldanske studerende ofte i hver sine gruppe, når der skal laves projekter. Og i fritiden lever de unge også ret adskilte liv.

”Man har en tendens til gå hen til dem, der minder om en selv. Det er lidt sjovt, at man hurtigt ender i snak med dem, der ikke er danskere. Vi kan også se det i forhold til de udvekslingsstuderende. De blander sig heller ikke så meget med de andre danskere, men er sammen med studerende fra deres egne lande,” forklarer Mahmoud Awkal.

Da han gik i gymnasiet i Odense, oplevede han, at danskere og nydanskere var meget adskilte.

”Men sådan synes jeg ikke, det fungerer på DTU. Måske skyldes det, at vi er blevet mere voksne, og at der er bestemte fag, som binder os sammen,” siger Mahmoud Awkal.

Alzbeta Zverbikova fra Slovakiet, der kom til Danmark som 14-årig, går oftest i gruppearbejde med andre nydanskere. Men hun er også kæreste med danske Dion Larsen.

”Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide at arbejde sammen med danskere. Men vi nydanskere har bare noget til fælles. Jeg elsker at høre deres historier om, hvorfor de kom til Danmark, og hvordan de har det med at bo her. Og så hænger det også sammen med sproget. Mange danskere har sværere ved at forstå min accent end nydanskere,” siger Alzbeta Zverbikova.

Hun forklarer, at det desuden kan være en barriere i forhold til de gammeldanske studerende, at hun ikke altid kender dansk kultur og musik.

28-årige Bandula Kumara, der er indvandrer fra Sri Lanka, oplever, at han er blevet taget godt imod på studiet.

”Jeg er buddhist, og min religion og min baggrund er ikke noget problem. Jeg snakker med alle.”

Fredag eftermiddag er der fredagsbar på DTU. Mahmoud Awkal deltager engang imellem, selvom han ikke drikker alkohol. Samtidig har han dannet en Facebookgruppe med en gruppe studerende med dansk baggrund. De mødes for at spise sammen.

”Det behøver ikke være et problem, at andre drikker. Men man kan godt føle sig udenfor, når de andre begynder at blive fulde,” siger Mahmoud Awkal.

Holdets lærer, seniorforsker ved DTU fødevareinstituttet Claus Heiner Bang-Berthelsen, understreger, at Danmarks Tekniske Universitet er en uddannelsesinstitution, hvor målet er at skabe de bedst mulige rammer for forskning og uddannelse. Men der tages ikke særlige hensyn til de studerendes etniske eller religiøse baggrund.

”Jeg kunne da godt dele grupperne op på forhånd, så de studerende kom i grupper med nogen, de ikke kendte, men det gør jeg ikke, for de studerende må selv afgøre, hvem de vil i gruppe med,” siger Claus Heiner Bang-Berthelsen.

Han oplever ikke, at elevernes flerkulturelle baggrund giver faglige udfordringer:

”Den generelle udfordring er, at spændet mellem de meget dygtige og de mindre dygtige studerende er blevet større de senere år, fordi flere kommer ind på universiteterne. Men den problematik gælder bredt blandt de studerende.”

Lars D. Christoffersen, der er dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø på DTU, understreger, at de studerendes diverse baggrund ikke er noget, der fylder i hverdagen.

”Jeg kan huske en enkelt situation for snart fem år siden, hvor nogle studerende spurgte efter et bederum. Jeg forklarede dem, at vi er et sekulært universitet, så det har vi ikke, og det tog de rigtig pænt imod. Vi tænker ikke i kulturel integration, men i uddannelse. Det er en del af vores kultur, at vi har en åbenhed over for andre kulturer, men med studerende fra 106 nationer kan vi ikke tage særlige hensyn,” siger Lars D. Christoffersen.

Sara Al-Rashedi og Mahmoud Awkal studerer mængden af mælkesyrebakterier i en petriskål. Øvelsen indgår i et forskningsprojekt, der blandt andet skal finde fremtidens vegetabilske alternativ til yogurt. Foto: Mikkel Møller Jørgensen