På højskolerne er unge i ly for karakterræset

Efter at folkehøjskolerne har oplevet modgang i en årrække, meldes der nu om elevfremgang på de lange kurser på landets højskoler, ligesom antallet af højskoler igen er begyndt at stige. Det er positivt, for i en tid præget af præstationskultur kan højskolerne være et kærkomment helle for unge mennesker og klæde dem på til livets udfordringer

Engelsholm Højskole i Vejle.
Engelsholm Højskole i Vejle. . Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Danske unge er pressede. Det er de senere år blevet slået fast i adskillige undersøgelser, debatindlæg og nyhedsindslag. Sværere er det at finde roden til, hvorfor unge mennesker, der lever i et ellers velfungerende samfund, mistrives som aldrig før, og endnu sværere er det at finde kuren.

Når de unge selv sætter ord på, hvad det er, der presser dem i nutidens samfund, dukker ord som ”karrakterræs” og ”præstationsangst” op gang på gang. Ord, der nok ikke var blandt de hyppigst brugte i 1800-tallet, da højskoletanken begyndte at blomstre, og de første folkehøjskoler så dagens lys, men som højskolerne i dag ikke desto mindre kan fungere som modvægt til.

For på højskolerne er det oftest alt muligt andet end karakterer og præstationer, der er i fokus, som artiklerne i tillægget ”Højskole2018” fint illustrerer. Netop derfor kan højskolerne i dag tilbyde unge mennesker det, de har allermest brug for: Et helle fra det pres, de ellers oplever i samfundet, og et rum, hvor det er det hele menneske, som er i centrum.

I et interview på side 6 i dette tillæg formulerer Anders Fogh Jensen, der er ny forstander på Vestjyllands Højskole, på fin vis, hvad det er, højskolerne kan tilbyde eleverne:

”Mit mål er, at eleverne skal gå fra skolen som mere fuldbragte mennesker, end de var, da de kom. For mig er en højskole et sted, hvor man kan prøve nogle ting af. Hvor man ikke skal bedømmes, testes eller nå et bestemt mål.”

En af de unge mennesker, der dette halvår har valgt højskolelivet for netop at prøve forskellige ting af og få en pause fra ”følelsen af, at skolen er én lang konkurrence, hvor man konstant bliver målt og vejet” er 23-årige Ida Kirchheimer. Hun er en af de elever fra Grundtvigs Højskole, som læserne kan møde i en reportage på side 10 og 11 i dette efterårs højskoletillæg.

Vigtigt er det dog også at slå fast, at et højskoleophold ikke kun er en pause fra de forventninger og krav, der huserer uden for højskolemurerne. Højskolerne skal også ruste de unge mennesker til at kunne være en del af den virkelighed, der venter dem på den anden side. En virkelighed, som uddannelses- og jobvalg er en uundgåelig del af.

Og som hovedregel er det netop en styrket ungdom, som højskolerne lukker ud i samfundsfolden igen – noget, som også bliver bemærket af aktørerne på den anden side. Det fremgår af en artikel på side 17 i dette tillæg, hvor Pernille Kindtler, der er sektionschef for vejledning og optagelse på Københavns Universitet, fortæller, ”at et højskoleophold giver en livsduelighed, som er vigtig, når man søger ind på en videregående uddannelse”.