I morgen fejrer vi astrologerne, der blev konger. Men hvem var de?

De vise mænd fra juleevangeliet er et godt eksempel på, hvordan der gennem århundreder er blevet digtet videre på fortællinger fra Bibelen

 Læser man om fødslen i Betlehem juleaften, står der intet sted, at der skulle være tale om en flok på tre. Der var derimod bare tale om ”nogle vise mænd”. Og dette er kun ét eksempel på, hvordan historien om de vise mænd har udviklet sig gennem tiden.
Læser man om fødslen i Betlehem juleaften, står der intet sted, at der skulle være tale om en flok på tre. Der var derimod bare tale om ”nogle vise mænd”. Og dette er kun ét eksempel på, hvordan historien om de vise mænd har udviklet sig gennem tiden. Foto: Jonathan Meyer/Unsplash.

Der er noget magisk ved tallet tre. Tre ønsker, tre prøver, tre hunde i ”Fyrtøjet” og tre vise mænd juleaften.

Men måske har iveren over det magiske tretal også taget over. I hvert fald hvis man ser på sidstnævnte eksempel – de tre vise mænd. Læser man om fødslen i Betlehem juleaften, står der nemlig intet sted, at der skulle være tale om en flok på tre, som tog af sted for at se Jesusbarnet. Der var derimod bare tale om ”nogle vise mænd”.

Og dette er faktisk kun ét eksempel på, hvordan historien om de vise mænd, som fejres onsdag og torsdag på helligtrekonger, har udviklet sig gennem tiden. Det fortæller Kasper Bro Larsen, der er professor i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet.

”Helligtrekonger er et godt eksempel på det mere generelle fænomen, at det, vi tror, er bibelhistorien, faktisk er en blanding af bibelhistorien og videre digtning derfra. For eksempel står der intet om et æble i historien om Adam og Eva, og der står ikke noget om, at der skulle være tre konger til stede i Betlehem julenat. De informationer er resultatet af senere overlevering – en form for kristen fanfiktion,” siger han.

Hvis man skal holde sig til det, man ved fra Bibelen, kan vores viden om de vise mænd ifølge Kasper Bro Larsen koges ned til det, der står i Juleevangeliet fra evangelisten Matthæus.

”Her nævnes de som ’magoi’, hvilket man siden har diskuteret hvad betød. Nogle siger stjernetydere, andre magikere. De fleste mener, at der er tale om astrologer fra Persien. Der står ikke noget om, hvor mange de var, men der står, at der var tre gaver, og så har den kirkelige tradition nok sjusset sig frem til, at der måtte være tre,” siger han og tilføjer, at der siden også er blevet digtet om flere vise mænd. I slutningen af 1800-tallet udgav den amerikanske forfatter Henry van Dyke for eksempel bogen ”The Other Wise Man”, der senere blev filmatiseret og handler om en fjerde følgesvend til de vise mænd, som blev forsinket og først fandt frem til Jesus, da han hang på korset.

Under alle omstændigheder er formålet med de tre vise mænd ifølge Kasper Bro Larsen at fortælle, at de viseste vise fra Østen kom for at beundre Israels konge. Dermed sættes Jesus i scene som vismanden over alle vismænd. At de efterhånden også selv blev kaldt konger, kan hænge sammen med forudsigelser fra Det Gamle Testamente om, at fremmede konger skulle besøge Messias.

Herfra blev der kun fyldt mere og mere på historien, siger Kasper Bro Larsen.

”I Matthæusevangeliet står der for eksempel, at de kom fra solopgangen eller Østen. Men omkring det syvende århundrede sagde man, at de kom fra hver deres verdensdel. Man begyndte også at forestille sig dem som en ung, en midaldrende og en gammel mand. Og de fik ridedyr og navne,” siger han og nævner de tre mest kendte navne: Casper, Melchior og Balthazar.

Af nyere ændringer af historien om de vise mænd kan nævnes en ændring af deres køn. I 2004 besluttede Church of England, at man skulle omtale de vise mænd kønsneutralt som ”the magi”, da ordet magoi på oldgræsk ikke kun betegner mænd.

Om det er samme tanke, designeren Jim Lyngvild har haft i sin skildring af de vise mænd, vides ikke. Men i hvert fald er en af de tre følgesvende portrætteret som kvinde i hans krybbespils-udstilling, der siden november er blevet vist på Museum Jorn i Silkeborg.