Prøv avisen
Politisk analyse

Analyse: I politik er det svært at være sig selv

Hvorfor Esben Lunde Larsen siger farvel til dansk politik og overdrager miljø- og fødevareminister-posten til Jakob Ellemann-Jensen, fremstår som lidt af et mysterium. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringsrokaden viser, at moderne, topstyret og professionaliseret politik harmonerer dårligt med politikere, der lægger vægt på at ”være sig selv”

Det største mysterium ved gårsdagens ministerrokade var, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ikke kunne eller ville fortsætte i sit job.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortalte tidligt på dagen, at han rutinemæssigt havde spurgt til de øvrige ministres fremtidsplaner, efter at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) havde bedt om at blive fritaget for sin post. Esben Lunde Larsen sagde til statsministeren, at han ikke ville stille op til næste folketingsvalg, og konsekvensen blev, at han allerede nu måtte træde tilbage sammen med Søren Pind. Statsministeren har nemlig gjort det til et mål i sig selv at begrænse antallet af ministerrotationer.

Derudover blev minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, Karen Ellemann, bedt om at afgive sit ministerium, og det var øjensynligt den mindst frivillige af de tre retræter. Hun står nu til at blive gruppeformand for Venstres folketingsgruppe, mens hendes bror, Jakob Ellemann-Jensen, er blevet miljø- og fødevareminister.

Uddannelses- og forskningsministeriet er overtaget af erhvervsmanden og iværksætteren Tommy Ahlers, mens Eva Kjer Hansen er blevet minister med ansvar for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde efter Karen Ellemann.

Men hvorfor siger Esben Lunde Larsen farvel til dansk politik? Blot dagen før sin exit brugte han det for en vestjyde lidt usædvanlige ord ”fantastisk” om ministerjobbet og kaldte ministeriet ”et dejligt sted at være”. Det skete i et interview med Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Han står ikke med noget konkret jobtilbud på hånden, og i sin valgkreds i Vestjylland har han i hvert fald indtil nu haft massiv og udelt opbakning. Ved folketingsvalget i 2015 fik han 10.834 personlige stemmer, og det er svært at finde noget sikrere mandat i Venstre, end det han har siddet på.

Selv har han været meget lidt meddelsom om årsagen til sit farvel. På sin Facebook-profil skrev han tirsdag aften, at ”tiden er nu til at prøve noget nyt – det bliver spændende at se hvad”. Da journalister i går spurgte til, hvorfor han har trukket sig, lød det kortfattede svar, at han har spændende ting foran sig, som han har lyst til at engagere sig i.

Måske kom han indirekte svaret nærmere ved ministeroverdragelsen, hvor departementschefen samt den fratrædende og den tiltrædende minister traditionen tro holdt korte taler for hinanden og for ministeriets medarbejdere.

Både departementschef Henrik Studsgaard og Esben Lunde Larsen kom i deres taler med referencer til teologen og filosoffen Søren Kierkegaard, som Esben Lunde Larsen er optaget af. Nævnt blev blandt andet Kierkegaards ord om, at menneske ikke er noget, man er, det er derimod en opgave, man hele livet søger efter en løsning på.

Esben Lunde Larsen fortalte, at han i hele sit liv havde bestræbt sig på at være sig selv, hvad angår værdier, tro og normer, og det vil han også bestræbe sig på i fremtiden.

Henrik Studsgaard pointerede, at det at være minister heller ikke bare er noget, man er – det er en opgave, man hele tiden arbejder på at blive bedre til.

Men at vælge at være sig selv kan være vanskeligt i et politisk klima, hvor topstyring, professionalisering og ensretning tager stadig mere fart.

Esben Lunde Larsen havde til overdragelsen taget et stærkt rødblomstret slips på, næsten som en provokerende kontrast til Jakob Ellemann-Jensens sarte lyseblå slips – og endnu mere en kontrast til det grønne, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt indimellem har optrådt med i den nye markering af Venstre som et grønt parti.

Kampen mellem miljø- og fødevareinteresser, og mellem land-Venstre og by-Venstre er nærmest bygget ind i det sammenlagte ministerium, som Esben Lunde Larsen har haft ansvaret for, og undervejs har det givet knubs. Efter skandalen om fiskeriets kvotekonger blev fiskeriet flyttet fra hans ministerium, men Lundes støtter peger på, at det politiske ansvar for koncentrationen går meget længere tilbage end hans ministertid.

Politik er formentlig hverken mere eller mindre barsk end tidligere, og Esben Lunde Larsen beskrives som robust og målrettet, så at den modgang skulle have fået ham til at opgive politik, forekommer usandsynligt.

Men opgaven med at ”vælge at være sig selv” kan være blevet uoverkommelig.

Søren Pinds begrundelse for at gå ud af politik bærer i øvrigt nogle af de samme træk. I modsætning til sin fratrædelseskollega gav Søren Pind i går interviews til højre og venstre, og han strålede af glæde over, at han nu kan tage hul på et nyt afsnit af sit liv, hvor han kan få tid til at tænke og til at skrive.

Det ligner samlet et budskab om, at selvom vi lever i en individualiseret tid, er der ikke rum til de store, individuelle armbevægelser og til tænksomhed, der går på tværs af partilinjen. I hvert fald ikke i toppolitik. Det får nogle politikere til at køre trætte.