I skyggen af coronavirussen trives mistillid og angst

I grupper på Facebook mødes danskere til udveksling af informationer, bekymringer og spørgsmål om coronavirussen. Og mistillid til myndighederne. Epidemier provokerer en kulturelt forankret angst, forklarer forsker

Indtil videre er 10 danskere smittet med coronavirus.
Indtil videre er 10 danskere smittet med coronavirus. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Dykker man ned i internettets universer, kan man finde mange mere eller mindre plausible forklaringer på den herskende coronaepidemi. Fælles for de talrige teorier er, at de udspringer af en mistillid til myndigheder og etablerede medier. Mistilliden findes også herhjemme i facebookgrupper med navne som ”Corona Danmark info covid 19” og ”Coronavirus Danmark Covid-19”, hvor sidstnævnte med sine 1700 medlemmer er den største. I grupperne mødes danskere i en udveksling af artikler, informationer og bekymringer, men en række brugeres opslag afspejler også en mistillid til de danske myndigheder.

”(..) Her hjemme vil vi ofte høre at virusen er ikke mere farlig end ellers almindelige influenza.....der skal IKKE være panik blandt befolkningen derfor.... det rammer hårdt på økonomien. Vær kritisk!”, skriver en kvindelig bruger i et opslag, mens en mand i et kommentarfelt skriver:

”Min vurdering er at myndighederne har indset at vi mere eller mindre alle sammen bliver smittet på et tidspunkt, og det di så prøver på, at nedtone det så folk ikke går i panik og samtidigt trække smitten ud over tid så der ikke bliver så stort kaos i sundheds systemet.”

Udsagnene er hentet fra gruppen ”Corona Danmark info covid 19”. Den administreres af Michella Sandholt-Hansen, der er 37 år og selvstændig. Hun oprettede gruppen, fordi hendes mand lider af dårligt immunforsvar, og virussen derfor bekymrer og optager hende. Samtidig har hun følelsen af at blive mødt af modstridende oplysninger.

”Man får at vide, at man ikke skal være nervøs, da det bare er en almindelige virus, mens man samtidig bliver fortalt om alle de forholdsregler, ” siger hun.

Michella Sandholdt-Hansen deler selv primært nyhedsartikler, men står også bag et opslag med 16 punkter af modstridende oplysninger. Heraf lyder punkt 10:

”De fleste der dør af virussen er ældre personer på 80. Eller 70. Øh... eller 60, 50, 40 eller 30. De er i hvert fald ældre.”

Michella Sandholt-Hansen tror, at en stor del af forklaringen på de modstridende informationer er, at virussen er så ny, at ingen har det reelle overblik. Men hun føler samtidig ikke, at Sundhedsstyrelsen kommunikerer så åbent, som hun ville ønske.

”Jeg synes, at der bliver lagt lidt låg på, fordi man ikke vil skræmme folk. Jeg ville gerne have, at der kom en mere reel udmelding. Så kunne jeg tage mine forholdsregler, og det ville ikke fylde helt så meget,” siger hun.

Det er ikke så mærkeligt, at coronavirussen optager mange mennesker, fortæller Vibeke Graven, cand.mag. i samfundsfag og filosofi og forsker hos REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.

”Når en epidemi som coronavirussen begynder at tegne sig, bliver der åbnet for en indkodet angst, der er skabt af fortællinger om pesten, kolera og sådan nogle ting. Det er ekstreme eksempler, men som alle ved, dræbte de en masse mennesker, hvilket er kilde til en kulturelt forankret angst,” forklarer hun.

Ifølge Vibeke Graven kan man sagtens have en rationel frygt for coronavirussens risici. Men den mere irrationelle angst skyldes også, at epidemier spreder sig ude af vores kontrol.

”Vi lever i et samfund, hvor vi sætter vores lid til videnskaben. Vi vil gerne kontrollere livet, og en virus som denne bliver symbolet på alt det, der ligger uden for vores kontrol, ” siger hun.

Vibeke Graven vurderer, at den eksistentielle angst provokeret af coronavirussen fylder mere for nogle mennesker. I facebookgrupperne er der en risiko for, at angsten bliver dyrket som et fællesskab, hvilket kan virke selvforstærkende.

På de sociale medier kan man se, at der findes mennesker, der reagerer med mistillid mod de officielle kilder til oplysning. Torben Sangild, ph.d. i moderne kultur ved Københavns Universitet, mener også, at situationen byder på visse af de fællestræk, der plejer at være grobund for konspirationsteorier.

”Der skal være et eller andet, der er lidt uklart eller kan opfattes som om, at alt ikke er kommet frem i lyset. I Kina blev en af de første, der råbte op om coronavirussen, meget tydeligt dysset ned, og det får folk til at spærre øjnene op. Uigennemsigtighed hos myndigheder, om den er oplevet eller reel, er effektivt brændstof,” siger Torben Sangild.

Han fortæller, at man heller ikke skal forklejne, at der historisk set har været regimer, der har ført befolkninger bag lyset. Selvom det er ikke noget, de danske myndigheder har en historie med, er det ikke første gang, at Sundhedsstyrelsen står for skud.

”Da svineinfluenzaen herskede tilbage i 2009, blev myndighederne beskyldt for at være overforsigtige og for at have kommercielle interesser. Denne gang bliver de beskyldt for ikke at være forsigtige nok. Sådan er det med disse teorier. De kan gå lidt frem og tilbage, men det er som regel myndighederne, der er nogle værre nogle,” fortæller han.