Den 37-årige socialrådgiver Anna Forsberg har de seneste 12 år arbejdet med kvinder i prostitution i Danmark og Sverige. Hun husker en scene, som hun overværede på gaden på Vesterbro i København.
Politiet anholdt en udenlandsk kvinde, der opholdt sig illegalt i Danmark, mens hun var i færd med at lave en aftale med en kunde.
Efter anholdelsen spadserede manden ganske upåvirket ned ad gaden for at købe sex hos en anden kvinde.
”Den slags ville vi aldrig acceptere i Sverige. I Sverige kan vi åbent tale om, at prostitution er dybt skadeligt og kvindeundertrykkende,” siger Anna Forsberg.
I dag arbejder hun for de svenske kirkers organisation Hela Människan i Malmø, der blandt andet yder social støtte til kvinder, som sælger sex, og hjælper med bolig og arbejde til de kvinder, der ønsker at komme ud af prostitution.
For selvom det har været ulovligt at købe sex i Sverige siden 1999, trives prostitution fortsat på den anden side af Øresund. Ifølge undersøgelser fra Hela Människan er der over 100 massageklinikker i Malmø, og der sælges sex fra 80 procent af dem.
Anna Forsberg er dog ikke i tvivl om, at det svenske forbud har ændret holdningen til prostitution.
”Der har aldrig været en forestilling om, at forbuddet mod at købe sex skulle få prostitution til at forsvinde. Men undersøgelser viser, at forbuddet har ændret holdningen til køb af sex især blandt unge. Loven sender et kraftigt signal om, at vi som samfund ikke accepterer køb af sex,” siger Anna Forsberg.
Gadeprostitution er faldet
I både Sverige, Norge og Island er det forbudt at købe sex, og siden den svenske sexkøbelov trådte i kraft i 1999, er debatten om, hvorvidt Danmark bør følge de andre nordiske lande blusset op ad flere omgange.
Selvom det svenske forbud mod at købe sex nu har eksisteret i mere end to årtier, er det stadig svært at konkludere, om loven har formået at begrænse prostitution.
“Det er ekstremt svært at undersøge det præcise antal og udviklingen af sexarbejdere og købere,” siger Mats Paulsson, der er betjent og tidligere chef for svensk politis enhed mod menneskehandel. I dag rådgiver han blandt andet den svenske ligestillingsmyndighed, som har til opgave at implementere ligestillingspolitiske tiltag.
En af årsagerne til, at det er svært at undersøge udviklingen, er, at prostitutionsmønstret har ændret sig markant siden 1999, hvor sexkøbeloven trådte i kraft.
”Lande som Bulgarien og Rumænien er blevet en del af EU, og sexarbejdere fra de lande er rejst til Sverige. Og så er internettet blevet udbredt, og udbuddet befinder sig derfor på andre platforme end i 1999,” forklarer Mats Paulsson.
Der findes ikke nogen opgørelse over, hvor mange sexarbejdere der er i Sverige. Man ved dog, at antallet af sexarbejdere på gaden er faldet med 50 procent siden 1999. På den anden side ved man ikke noget om, hvor mange sexarbejdere, der er “indenfor,” i det skjulte eller på internettet.
En befolkningsundersøgelse fra 2017 viser, at op mod 1,5 procent af den svenske befolkning har taget imod betaling for sex. Det er det samme tal som i Danmark.
Til gengæld viser samme undersøgelse, at én ud af 10 mænd i Sverige har købt sex. I Danmark er det én ud af fem mænd.
I 1993 mente kun hver tredje svensker, at en mand, der køber sex fra en kvinde, skal behandles som en kriminel. I 2008 svarede syv ud af 10 svenskere ja til at beholde forbuddet.
“Sexkøbeloven har ændret synet på sexarbejdere til at være ofre og på køberne til at være forbrydere. Jeg synes, det er en positiv effekt,” siger Mats Paulsson.
Holdningen har ændret sig
Christian Abrahamsson er politiinspektør i Malmø Politi og leder af den enhed, der arbejder med organiseret kriminalitet og menneskehandel. Han er enig i, at sexkøbelovens største effekt har været, at holdningen til købesex har ændret sig til at være mere negativ end før.
Men han kalder også sexkøbeloven for “det vigtigste redskab” til at mindske menneskehandel i Sverige.
“Vi anvender loven til at anholde sexkøberen og derigennem afhøre den prostituerede som vidne, som dermed kan føre os hen til bagmændene. Det kunne vi ikke gøre, hvis det ikke var ulovligt at købe sex. Vi bruger ham, der køber sex, til faktisk at afdække det, der sker,” fortæller han.
Han fortæller dog også, at der ikke findes nogen opgørelse over omfanget af menneskehandel i Sverige. Og dermed heller ikke hvordan udviklingen har været, siden sexkøbeloven trådte i kraft.
Selvom Christian Abrahamsson ikke kender den konkrete udvikling i omfanget af menneskehandel, ser han ikke noget problem i, at køberne bliver gjort til forbrydere med det mål at finde frem til bagmændene.
“Der er kun én årsag til, at organiseret menneskehandel finder sted. Og det er køberne, som giver dem pengene. Hver eneste køber fodrer organiseret kriminalitet. Og lige så længe, de bliver ved, vil menneskehandel fortsætte,” fortæller han.
Loven bliver af modstandere beskyldt for at gøre sexsælgernes liv endnu mere usikkert. Kritikerne fremhæver, forbuddet mindsker efterspørgslen. Det får sexsælgernes indkomst til at falde, hvilket kan gøre det svært for dem at sige nej til en kunde.
Til det svarer Christian Abrahamsson:
“Vi ved, at personer, der er i prostitution, befinder sig i et risikabelt miljø og er i risiko for vold, voldtægt og mishandling. Den svenske lovgivning giver dem muligheden for at anmelde det til politiet.”
Tom signalpolitik
Den positive holdning til den svenske lov deles ikke af Isabelle Johansson, der er ph.d. i socialantropologi og adjunkt ved Högskolan Kristianstad. Hendes forskning i prostitution og menneskehandel viser blandt andet, at kriminaliseringen af sexkøb har gjort det sværere for personer, som sælger sex, at mødes med deres kunder under sikre forhold.
”Loven er en signalpolitik, der skal profilere Sverige som foregangsland inden for ligeberettigelse, men uden at kvinderne reelt bliver hjulpet. Antallet af svenske mænd, der betaler for seksuelle ydelser er tilsyneladende ikke gået ned. Samtidig rejser en del svenske mænd udenlands for at købe sex. En stor del af dem, der sælger sex i Sverige er migranter. Regeringen siger, at loven har begrænset menneskehandel, men det er der ikke belæg for. Der falder jo meget få domme i sager om menneskehandel,” lyder det fra Isabelle Johansson.
Isabelle Johannssons undersøgelser viser, at der i alle nordiske lande er en negativ holdning til prostitution, men at fordømmelsen er stærkest i Sverige. Andre undersøgelser har vist, at over halvdelen af svenskerne ønsker at kriminalisere personer, der sælger sex.
”Jeg mener, vi bør lægge alle utopiske tanker om at afskaffe prostitution til side og i stedet satse på at hjælpe sexarbejdere med skadesreduktion i form af rettigheder, sundhed og social støtte også til dem, der vil holde op med at sælge sex. Sexarbejdere skal kunne gå til politiet, når kunderne begår overgreb eller på anden måde opfører sig dårligt,” siger Isabelle Johansson.
Hun fremhæver, at kvinder, der sælger sex, er en meget sammensat gruppe. Historien om grov udnyttelse og fattige kvinder fra lande som Nigeria og Thailand, der handles til Sverige og udsættes for vold er kun én side af prostitution. Men der er også kvinder, som selv vælger at sælge sex.
"Jeg kender flere sexarbejdere, som trives med at sælge sex. At sælge sex indebærer en stor fleksibilitet i forhold til arbejdstider. En sexarbejder fra Rumænien kan tjene mere på tre timer end på en måneds almindeligt arbejde i Rumænien,” siger Isabelle Johansson og fortsætter:
”Nogle gange er det at sælge sex det bedste alternativ for mennesker. Jeg har været i kontakt med svenske mænd, der har været i kontakt med de samme danske kvinder i over 10 år mod betaling. Prostitution er et vidt begreb, der rækker fra 15 minutter på et bordel i Tyskland til en årelang kærlighedsrelation, som indebærer betaling. Derfor giver det ikke mening med en lov, der forbyder at betale for sex. Men det giver mening at lave en social indsats for de mennesker, der ønsker det,” mener Isabelle Johansson.
Kvinderne er skadede
Den opfattelse af prostitution er politiinspektør Christian Abrahamsson fra Malmø Politi helt uenig i.
“De, som siger sådan, har ikke mødt en prostitueret. Havde de haft et andet valg, havde de gjort noget andet. Der findes ingen forældre, der ønsker, at deres børn havner i prostitution,” siger Christian Abrahamsson og peger på, at langt de fleste sexarbejdere har psykiske helbredsproblemer eller er fattige.
Samme holdning har socialrådgiver Karin Murman fra den private institution Evonhuset, der hvert år hjælper mellem 60 og 80 kvinder ud af prostitution.
”Mange af dem, jeg møder i Evonhuset, er meget unge kvinder, der sælger sex. Der er flere årsager til, hvorfor de er begyndt at sælge sex, men det kan blandt andet handle om at flygte fra svære følelser, om at få nærhed og bekræftelse eller om at føle, man har kontrol. Mange har været udsat for overgreb som børn,” fortæller hun om de sexsælgere, som Evonhuset hjælper.
Hun mener, at den svenske lov har synliggjort det problematiske ved købesex og har styrket bevidstheden om, at kvinderne har brug for hjælp.
"Loven er på kvindernes side, og den er en del af den svenske lovgivning, der beskriver prostitution som en del af mænds vold mod kvinder," mener Karin Murman.