I Vollsmose tvivler man på effekten af udsmidninger

Danmarks største ghetto-område, Vollsmose, er på ny blevet centrum for opmærksomhed efter dom, der sendte kriminels familie på gaden. I den tungeste del af Odense-bydelen har man dog intet tilovers for myndighederne

Bjarne Andersen, der er formand for Samarbejdsrådet, der tæller ni beboerforeninger i Vollsmose, kritiserer, at der skulle gå så lang tid, fra angrebene på politiet fandt sted, til boligselskabet FAB ophævede lejemålet for den pågældende familie
Bjarne Andersen, der er formand for Samarbejdsrådet, der tæller ni beboerforeninger i Vollsmose, kritiserer, at der skulle gå så lang tid, fra angrebene på politiet fandt sted, til boligselskabet FAB ophævede lejemålet for den pågældende familie. Foto: Christian Birk.

Der er udsatte områder, der er ghettområder, og så er der ”de hårdeste ghetto-områder”.

Sådan har regeringen defineret de socialt udsatte boligområder, og Vollsmose er i den sidste kategori. Med sine 10.000 beboere er Vollsmose Danmarks største ghetto­område, og området er på ny kommet i offentlighedens søgelys, efter at Højesteret i sidste uge gav Fyns Almennyttige Boligselskab ret til at ophæve lejemålet for en kriminel persons familie.

Den unge mand var i 2016 blevet dømt for at kaste sten og en brandbombe efter politiet. Familien boede i Bøgeparken i Vollsmose, det hårdeste område i en af de hårdeste ghettoer i Danmark. Og netop her i Bøgeparken var der ikke stor forståelse for dommen fra Højesteret, da Kristeligt Dagblad i går besøgte det omdiskuterede boligområde. Uden for Mimers Brønd, et mødested for etniske ældre, sidder to ældre mænd i solen. De kender udmærket til sagen, men undrer sig over konsekvensen:

”Der er problemer alle vegne. Den slags sker jo, selvom det selvfølgelig ikke er godt,” siger den ældste af mændene via tolk om angrebene mod politiet, som kostede en familie deres lejlighed.

Mændene ønsker ikke at få deres navne i avisen.

Scootere er et yndet transportmiddel i Vollsmose, og under samtalen med de to ældre herrer dukker pludselig en 24-årig palæstinenser op på scooter. Han kender både den unge mand, som blev dømt for politiangrebet, og hans familie.

”Det er latterligt. Hvad nytter det?”, siger han om boligselskabets opsigelse af familiens lejemål, der kan blive det første af flere, da gerningsmanden bag politiangrebene ikke var alene, og boligselskabet har varslet flere sager .

”Du kan godt sende dem væk, men så dukker de bare op et andet sted og laver kriminalitet. Sådan er det bare i Vollsmose. Det er her, at man hænger ud, og uanset om man sender familien og de kriminelle til Fyrreparken, Kochsgade eller et andet sted i Odense, kommer de tilbage hertil. Kochsgade er fire minutter væk på knallert,” siger den 24-årige, som åbent siger, at han selv er kriminel.

”Man skulle hellere give dem en advarsel. Nu er der også blevet sat videokameraer op for tre millioner kroner, men alligevel var der et skyderi forleden her i Bøgeparken,” siger han.

”Det nytter ikke noget. Der har været problemer i mere end tyve år. Jeg synes hellere, at boligselskabet skulle sørge for, at vi havde det godt,” siger den unge palæstinenser, som har boet i Vollsmose hele sit liv.

Ifølge Bjarne Andersen, formand for Samarbejds­rådet, der tæller ni beboerforeninger i Vollsmose, er det kun et mindretal af beboerne i Vollsmose, som er kritiske over for udsmidningen af den kriminelles familie.

”Folk er blevet klar over, at det ikke går med al den ballade, og i store træk er man begyndt at sige fra,” siger Bjarne Andersen, som har boet i boligområdet Fyrreparken i Vollsmose i 16 år.

Han er selv positiv over for boligselskabet FAB, som besluttede at ophæve lejemålet for den kriminelles familie.

”Samfundet har prøvet med fængselsstraf og økonomiske sanktioner, men det har ikke haft en effekt. Hvis hele familien ryger ud, gør det mere ondt,” siger Bjarne Andersen.

Men han er kritisk over, at der skulle gå så lang tid. Politiangrebene fandt sted for mere end to år siden, påpeger han.

”Folk føler, at deres retsfølelse er blevet krænket, fordi der er gået så lang tid. Hvis man virkelig vil styrke trygheden, skal man sørge for, at der ikke går så lang tid. Når folk er utrygge, er det, fordi retssystemet ikke fungerer,” siger han.

Spørger man Nanna Muusmann, sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet, er kriminalitet dog ikke det, som fylder mest i Vollsmose. Det er snarere ”udsatheden” og overrepræsentationen af unge uden uddannelse og voksne uden beskæftigelse, fortæller hun.

Vollsmose Sekretariatet er en helt central spiller i det udsatte boligområde, og sammen med kommunen, boligorganisationerne og beboerrepræsentanter har sekretariatet som mål at ”forandre Vollsmose fra et særligt udsat boligområde til en bydel i Odense.”

I Vollsmose er man derfor i gang med en gennemgribende fysisk forandring af det udsatte boligområde. Arbejdet er nu i gang i området Hybenhaven, og målet er at forandre Vollsmose fuldstændig. Nye veje skal åbne Vollsmose, hvormed man sikrer, at Vollsmose ikke forbliver den isolerede ø, som den opfattes som i dag, og det omfattende stisystem skal omdannes, så der skabes bedre sammenhæng internt i Vollsmose.

Dette og mere til skal sørge for at skabe den tryghed, som er en mangelvare i Vollsmose i øjeblikket. En tryghedsmåling fra april i år viste, at kun 64 procent af borgerne føler sig trygge. På landsplan gælder det 86 procent.

”I dag ligger mange områder øde hen, og mange af de nuværende byrum er atypiske for byliv. Det medvirker til at skabe utryghed. I ombygningen af Vollsmose har vi derfor fokus på at skabe byrum med tydelige aktivitetsformål. Vi håber på, at det kan få både beboere og besøgende til i højere grad at mødes i Vollsmose.” siger Nanna Muusmann.

Der er i hvert fald et arbejde at gøre for myndighederne i Vollsmose. For flere i Bøgeparken er stærkt utilfredse med, at en hel familie i deres boligkvarter er blevet smidt på gaden på grund af et af familiemedlemmernes kriminalitet. Det gælder blandt andre en somalisk kvinde, som Kristeligt Dagblad møder foran den opgang, hvor familien havde lejet sig ind.

”Vi er allesammen kede af den beslutning. Det er uretfærdigt, at hele familien skal smides ud på grund af hans (den dømte, red.) adfærd. Det burde ikke være sådan i Danmark,” siger kvinden, som ikke ønsker at få sit navn i avisen.

Den nylige sag har understreget, hvordan Vollsmose er blevet et billede på de udfordringer – kriminalitet og uroligheder – som regeringen har ønsket at slå ned på med sin storstilede ghetto-plan. For selvom Vollsmose i virkeligheden ikke kan anskues som en samlet enhed, er boligområdet blevet et af de mest klare symboler på ghettoficering og parallelsamfund, siger lektor Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitet, der har skrevet en lang række artikler om den plagede bydel.

”Mediebilledet er et af de helt klare problemer, som Vollsmose kæmper med. Det er en kæmpe udfordring, fordi det betyder, at mange ikke ønsker at bo i Vollsmose. Det er klart, at der også er reelle problemer, men det fylder også bare meget. Jeg siger ikke, at medierne er unuancerede, men kriminalitet er i den grad blevet en del af fortællingen om Vollsmose og et symbol, som politikere også kan bruge i debatten,” siger Helle Lykke Nielsen.