Prøv avisen

Politiske iagttagere: Inger Støjberg håndtryks-ceremoni er et ”stunt”

Hvorfor overlader Inger Støjberg (V) ikke håndtrykket til for eksempel en embedsmand? Svaret er blandt andet, at det er en oplagt photo opportunity, forklarer Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Integrationsminister Inger Støjberg (V) vil selv stå for at udveksle de omdiskuterede håndtryk til den første grundlovsceremoni for ansøgere om dansk statsborgerskab i morgen. Et ”stunt”, siger flere. V-borgmester undrer sig

Når ni ansøgere om dansk statsborgerskab i morgen møder op til den første grundlovsceremoni i København, hvor de kræves at give hånd for at opnå statsborgerskab, vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) som myndighedsrepræsentant udveksle de omdiskuterede håndtryk.

Men hvorfor ikke overlade håndtrykket til for eksempel en embedsmand? Svaret er blandt andet, at det er en oplagt photo opportunity, forklarer Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i demokrati og vælgernes værdier.

”Inger Støjberg vil vise, at den her lov er trådt i kraft, og at hun selv går forrest og viser vælgere, kritikere og tilhængere, at nu er vi i gang. Hun har jo fået sin vilje på det her punkt,” siger Rune Stubager, som mener, at der er tale om et stunt:

”Ja, det tænker jeg da. Hvis jeg skulle rådgive hende, ville jeg sige, at det er en oplagt mulighed for at give denne sag endnu en tur i manegen,” siger Rune Stubager.

I Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser man til, at man i lovforslaget kan læse, at ”Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i første halvdel af 2019 tilbyde en grundlovsceremoni til afholdelse i København for personer optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse i efteråret 2018”, mens ”kommunalbestyrelserne i 2019 alene er forpligtede til at anvise ansøgerne muligheden for at deltage i én ceremoni i anden halvdel af 2019”. Med andre ord har det altså hele tiden været planen, at den første grundlovsceremoni skulle foregå i statsligt og ikke kommunalt regi.

Men det efterlader Rune Stubager med et spørgsmål:

”Så kunne man jo have ladet en embedsmand tage sig af håndtrykkeriet, hvis det var det, man ville,” siger han.

Jarl Cordua, politisk kommentator og medlem af Venstre, mener, at Inger Støjbergs beslutning om selv at trykke hånd med de ni ansøgere under stor mediebevågenhed er fuld af symbol- og signalværdi, en oplagt profileringsmulighed, som kan være med til at cementere ministerens status som ”en udlændingepolitisk Jeanne d’Arc”.

”Der er noget symbolkraft, noget symbolpolitisk stærkt i det her, som hun naturligvis ikke kan modstå fristelsen for at få eksponeret mest muligt. Der er snart valg, og Inger Støjbergs opgave er at få Venstre til at fremstå så udlændingepolitisk yderligtgående som overhovedet muligt. Selvfølgelig er det et politisk stunt. En selviscenesættelse, selvom det lyder så negativt. Hun er jo ikke den eneste, der laver selviscenesættelser, især i disse valgtider, og grundlovsceremonien er en vedtaget realitet. Så måske er det lidt forkert at sige ’stunt’, der er tale om en markering,” siger Jarl Cordua og fortsætter:

”Og selvfølgelig er det en besked til borgmestrene om, at den her kamp har vi vundet. Hvis I ikke vil trykke hænder, så skal mor her nok gøre det. Det er også en politisk magtdemonstration,” siger Jarl Cordua med henvisning til de borgmestre, der har kritiseret håndtrykskravet i grundlovsceremonien, deriblandt flere Venstre-borgmestre.

En af disse Venstre-borgmestre er Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa Kommune. Han undrer sig over, at Inger Støjberg føler et behov for at være den myndighedsrepræsentant, der udveksler håndtrykkene ved ceremonien.

”Og jeg er spændt på at se, om der er nogen, der ikke giver hånd til Inger Støjberg,” siger han og tilføjer:

”Jeg synes et eller andet sted, det er skudt over målet i forhold til at gøre det til noget særligt denne gang,” siger Thomas Andresen.