Prøv avisen

Identitetspolitik truer sammenhængskraften

Blandt andre filosofiprofessor Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet, oplever, at er fortællingen om os versus dem, der præger billedet. Men fokus på identitet risikerer at gå ud over fællesskabsfølelsen. Her er det statsborgerskabsdagen i 2015, hvor nye danske statsborgere blev budt velkommen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix/Arkiv

Mens politikere og befolkning har travlt med at klistre særlige identiteter på sig selv og hinanden, risikerer oplevelsen af fællesskab at forsvinde til fordel for en stammetænkning. Sådan lyder advarslen fra flere iagttagere

Sidste år gik en tv-reklame for TV 2 verden rundt og blev set, liket og kommenteret af flere millioner mennesker. Den danske reklame modtog endda fire internationale priser, for med budskabet ”Alt det vi deler” havde den åbenbart fat i et slogan, der har en særlig appel i de her år. I reklamen ser man en lang række forskellige typer, som vi nemt kan klistre en særlig identitet på, som for eksempel muslim, præst eller fodboldfan, men i stedet for at fokusere på netop disse kategorier peger reklamen på det, de har tilfælles.

Det er ellers ikke den bestræbelse, man ser mest af i det politiske landskab for tiden, lyder det fra blandt andre filosofiprofessor Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet, der oplever, at det i stedet er fortællingen om os versus dem, der præger billedet. Ikke mindst i USA ser Hendricks et markant skifte fra at diskutere emner som arbejdsmarked og sundhedsreformer til primært at være optaget af identitet. Men også i Danmark ser han denne tendens:

”Man ser det for eksempel i vores flygtninge- og indvandrerdebat, i hele betoningen af danskheden og de politiske diskussioner om, hvad der skal til for at kunne kalde sig dansker. Og identitetspolitik er i modsætning til arbejdsmarkedsforhold meget let at forholde sig til, for enten har man en identitet, eller også har man den ikke. Man er enten os eller dem. Derfor kan et fokus på identitet heller ikke undgå at ende i en forsimplet polarisering. For hvis politik ender med at blive et spørgsmål om at vælge side, så er nuancerne truede og dermed også den politiske midte,” siger Vincent F. Hendricks.

Også professor Hans Bonde, der er kønsforsker og historiker, er bekymret for de identitetspolitiske tendenser.

”Identitetspolitikken risikerer at føre os tilbage til en stammetænkning, hvor vi skærper forskellene imellem os i stedet for at have fokus på det, der samler os. Det er den tendens, vi kalder populisme, både på venstre- og højrefløjen, for ved at putte sig selv og andre i bestemte bokse gør man også de andre til en stamme, selvom de måske ikke ønsker det. Det er en undergravelse af andres autonomi og en trussel mod det liberale demokrati,” siger Hans Bonde.

Identitetspolitik kan dog i stedet opfattes som en vigtig friheds- eller ligestillingskamp, mener den internationalt anerkendte sociolog Anthony Giddens. Det gælder ikke mindst inden for spørgsmål om køn og seksualitet, siger han.

”Det handler jo blandt andet om, at nogle grupper nu selv kan foretage valg i forhold til ting, der før ikke stod til diskussion. Hvor traditionen stod i vejen. Identitetspolitik er på den måde set en søgen efter frihed til at være den, man er, for eksempel i forhold til seksuel identitet. Men når det er sagt, så er jeg enig i, at den store trussel mod demokratiet er polariseringen og dermed den politiske midtes forsvinden. Jeg ser bare mere denne udvikling som en slags kulturel krig i verden, der også har med migration og kulturelle sammenstød at gøre,” siger Anthony Giddens, der kalder ”identitetspolitik” for et alt for vagt begreb til at forklare den politiske situation.

Men netop traditionen kan være en vigtig brik til at imødegå et fokus på os og dem, på at putte hinanden i kasser med særlige identitetsmarkører. Det mener formand for Grundtvigsk Forum Kirsten M. Andersen, der især peger på de overleverede myter, fortællinger og sange som afgørende for, at vi kan forstå os selv i sammenhæng med andre – og aldrig kun som et dem og os.

”Vores identitet kan meget let blive iltfattig og åndløs, hvis vi kun står ved siden af hinanden som individer og ikke forstår, at identiteten skal have noget at være i. At der mangler noget, hvis vi kun deler hinanden op i forskellige nu og her-identiteter. Jeg kalder dette noget for en kulturel iklædning, som blandt andet kan findes i H.C. Andersens eventyr, Grundtvigs salmer og den kristne mytologi generelt. Det er betydningshorisonter, som handler om det at være menneske, om at være i det levede liv, og de giver os en verdensforankring, der rækker ud over det, der tilsyneladende splitter os og peger i stedet på det fælles menneskelige,” siger Kirsten M. Andersen.