Identitetspolitikken er den nye generationskamp

Debatten om eskimo-is afslører et opgør mellem såkaldte progressive unge og reaktionære ældre, påpeger professor i politisk filosofi

Kunstner Stine Linnemann har på Twitter for sjov foreslået, om ikke man skulle omdøbe eskimo-is til ”boomer-is”, hvilket fremprovokerede en voldsom modreaktion fra særligt ældre Twitter-brugere. Genrebillede. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Er det i orden at kalde en is for en eskimo, findes der racisme i Danmark, og kan man overhovedet forholde sig til disse spørgsmål som hvid majoritetsborger?

I efterdønningerne af politidrabet på den sorte amerikaner George Floyd har identitetspolitiske spørgsmål fyldt meget i den danske debat. Identitetspolitikken, der forholder sig til bestemte etniske, religiøse og seksuelle minoriteters rettigheder, har skabt grobund for store uenigheder på tværs af forskellige grupperinger i Danmark. Alligevel er der er én faktor, som spiller en særligt betydningsfuld rolle i forhold til, hvordan man anskuer disse spørgsmål: Alder.

Det er blandt andet kommet til udtryk på sociale medier under den verserende debat om eskimo-isen, hvor mange unge brugere skriver opgivende om de, der ikke ønsker at give afkald på isens oprindelige navn.

”Har seriøst lige haft en diskussion med en, der ikke kan se et problem med at bruge betegnelsen ’eskimo-is’, for vi siger jo også ’hvidløg’. Menneskeheden er fortabt,” skriver en bruger ved navn Freja Wirlander på Twitter.

En facebookbruger ved navn Maja Lindenhann skriver: ”Er godt nok overrasket over, hvor mange kolde og uempatiske kommentarer, der er, fra ellers voksne mennesker, som er intelligente nok til at kunne finde ud af at oprette en profil på LinkedIn, Instagram og Facebook. Jeg tror, nogen har sovet i historietimerne.”

I ”Den Danske Værdiundersøgelse” fra 2017, hvor man blandt andet har undersøgt holdninger og værdier på tværs af generationer, fremgår det, at nogle af de mest afgørende forskelle mellem generationerne eksisterer i forhold til værdipolitiske spørgsmål som homoseksuelles og transkønnedes rettigheder og racisme. De unge har generelt mere progressive holdninger, er mindre bekymrede i forhold til indvandring og går mere ind for kønsligestilling end de ældre generationer. Det forklarer Nils Holtug, professor i politisk filosofi ved Københavns Universitet.

”Nutidens unge er vokset op i et samfund, der i højere grad er præget af diversitet og frisind end de ældre generationer, og det præger deres verdenssyn. De ældre generationer derimod kan føle sig fremmedgjorte af for eksempel, at kønsidentiteterne ikke er så fastlåste, som de var tidligere. Derfor kan man tale om, at der er opstået en generationskløft i forhold til identitetspolitikken,” siger han.

En af de mest åbenlyse måder, denne generationskløft er kommet til udtryk på, er i form af det amerikanske udtryk boomer, der har spredt sig på de sociale medier. Udtrykket, der er en forkortelse af babyboomer-generationen født i efterkrigstiden, bruges nedsættende af unge til at omtale ældre, der er gammeldags, eller som ikke ønsker at tilpasse sig de yngre generationers verdenssyn.

Kunstner Stine Linnemann har på Twitter for sjov foreslået, om ikke man skulle omdøbe eskimo-is til ”boomer-is”, hvilket fremprovokerede en voldsom modreaktion fra særligt ældre Twitter-brugere. Identitetspolitikken kan skabe gnidninger på tværs af generationerne, men Nils Holtug advarer om at overdrive generationskløftens betydning, da vi har oplevet lignende tilstande før. Han sammenligner med ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne, der også var et sammenstød mellem en progressiv generation af unge, og en ældre generation, der mere var interesseret i, at tingene skulle forblive som før.

Når generationskløften de seneste år er kommet så meget til udtryk, hænger det ifølge Nils Holtug ikke nødvendigvis sammen med, at kløften er blevet større, men nærmere, at værdipolitikken er blevet mere dominerende i det politiske rum.

”Der er mange flere politiske debatter i dag, der handler om værdipolitik, og det er en udvikling, der gælder i hele den vestlige verden,” siger han.