Hvordan så mit barndomshjem ud, det år jeg blev født? Hvor stod min far på det billede, der blev taget af hans herrefodboldhold i 1965? Hvordan så en kro egentlig ud i 1930’erne?
Spørgsmål som disse har hjemmesiden arkiv.dk, drevet af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) været med til at besvare, siden hjemmesiden gik i luften i 2015.
Siden, hvor man ved hjælp af søgeord kan finde fotografier, kort og andet indscannet materiale fra "gamle dage", agerer som et stort og frit tilgængeligt fotoalbum og havde fra april 2020 til april 2021 i alt 5,4 millioner besøgende. Men snart kan danskerne måske vinke farvel til den populære hjemmeside, der nu i syv år har været lokalarkivernes ansigt udadtil.
Arkiv.dk er nemlig lukningstruet på grund af de strenge persondataregler i gdpr-lovgivningen, oplyser Sammenslutningen af Danske Lokalarkiver. Det er regler, der blandt andet betyder, at hvis det for eksempel drejer sig om af gøre et billede af et fodboldhold fra 1965 tilgængeligt på hjemmesiden, vil lokalarkivernes frivillige skulle indhente samtykke fra alle de afbillede personer, der ikke har været døde i 10 år.
”Et konfirmationsbillede bliver lidt af en opgave lige pludselig. Det er gået over gevind,” lyder det fra Jørgen Thomsen, der er formand for SLA.
Ikke sensitivt indhold
For tre år siden kom lokalarkiverne ind under den EU-indførte gdpr-lov, der skal sikre, at personoplysninger beskyttes i en digital tid. Men det havde været langt bedre, om arkiverne kunne høre under Arkivloven, som fastsætter regler for, hvordan eksempelvis Rigsarkivet håndterer følsomme oplysninger. Det vil dog kræve en lovændring, der, hvis arbejdet igangsættes, ligger et godt stykke ude i fremtiden, siger Jørgen Thomsen.
”Gdpr er en forståelig lovgivning på mange punkter, men det er en fejl, at lokalarkiverne kom ind under den bestemmelse. Man har simpelthen ikke tjekket med virkeligheden. Det materiale, vi har, er noget, der i meget, meget ringe grad vedrører sensitive forhold. Havde det været anbringelsessager eller sager om skattesvig, havde det været noget andet,” siger han.
Han understreger, at eksempelvis historiske børnebilleder allerede beskyttes af en række forholdsregler, som arkivernes frivillige instrueres i. Og får arkiv.dk en henvendelse fra en borger, der ønsker et billede fjernet, vil det ske med det samme.
”Det er bare så ufatteligt sjældent, vi får den slags henvendelser, og man kan jo veje det op mod de millioner af besøgende, som vi må formode bruger os af en grund,” siger Jørgen Thomsen.
For sociolog og forfatter René Karpantschof har arkiv.dk været et uundværligt værktøj i arbejdet med blandt andet den danmarkshistoriske og anmelderroste "De stridbare danskere", han fik udgivet i 2019, og han er ”dybt frustreret” over, at databasen ser ud til at skulle lukkes.
”Det er et kæmpe redskab, hvis lige ikke findes. Netop det, at lokalarkiverne har arbejdet så grundigt med at lægge alting online, har gjort, at man kunne finde ting, som ville være umulige at grave sig frem til ellers. Jeg mener virkelig, at det er idioti,” siger han.
Tapper motivationen
René Karpantschof har ofte brugt databasen til at få detaljer på plads, finde eksempler på personer, begivenheder og bygninger, der kan understøtte fortællingen om samfundsudviklingen i Danmark.
”Meningen med digitaliseringen var jo netop at gøre det historiske materiale mere tilgængeligt. Men når det så må lukkes ned igen, så står man som historiker og er enormt frustreret. For udviklingen er jo samtidig gået i retning af, at der er færre bøger fremme på bibliotekerne og ingen til at hjælpe én ved skranken. Til sidst er materialet der ikke, eller også kan vi ikke tilgå det, og det er rigtig farligt for vores historiebevidsthed, ”siger han.
4000 frivillige lægger noget, der svarer til 350-400 årsværk i de danske lokalarkiver. Ifølge arkivernes formand Jørgen Thomsen er der ikke nogen skæringsdato for, hvornår arkiv.dk kan have sidste åbningsdag, men han finder det forståeligt, at de frivillige kaster håndklædet i ringen, hvis der ikke sker noget snart. Ud over at overholde de strenge regler for tilgængeliggørelse af det nye materiale, arkiverne får ind, skal alt materiale lagt op fra 2015-2018 også gås efter med gdpr-briller.
”Gdpr er noget, der langsomt, men sikkert tapper folks motivation. For os handler det om at råbe vagt i gevær. Selv hvis en lovændring er på vej, kan der let gå tre-fire år, før den træder i kraft, og i den periode vil der stadig være utroligt mange praktiske udfordringer for de frivillige,” siger Jørgen Thomsen.