Ih, hvor er det kommunalt!

Nu går der kommunalpolitik i landspolitikken. En del af landspolitikken frem til kommunalvalget vil være rettet mod, hvad der gavner de enkelte partier ude i kommunerne, skriver professor i statskundskab Peter Nedergaard

Kommunaliseringen af landspolitikken er i gang, skriver Peter Nedergaard. For snart er der kommunalvalg.
Kommunaliseringen af landspolitikken er i gang, skriver Peter Nedergaard. For snart er der kommunalvalg. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

Den 16. november afholdes der kommunalvalg i Danmark. Det er altid et vigtigt valg. Det er det naturligvis i de enkelte kommuner, hvor det afgør sammensætningen af byråd og kommunalbestyrelser for de næste fire år. Men også for landspolitikken er det et vigtigt valg, hvor partierne får testet deres kampform. Det gælder ikke mindst for de to store borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre.

For Socialdemokratiet er valget vigtigt, fordi partiet er det store borgmesterparti. Ved kommunalvalget vil partiet her for første gang siden valget – medmindre der i mellemtiden kommer et folketingsvalg – få en afprøvning af, hvordan tilslutningen er blandt vælgerne. Socialdemokratiet havde som helhed et ganske glimrende kommunalvalg i 2017, men ved folketingsvalget i 2019 gik partiet faktisk lidt tilbage i forhold til folketingsvalget i 2015.

Siden er partiet gået frem i meningsmålingerne, og partiet var på et tidspunkt oppe på omkring en tredjedel af stemmerne. I de seneste meningsmålinger er partiets store tilslutning forduftet noget, og nu ligger Socialdemokratiets tilslutning i meningsmålingerne kun nogle få procentpoint over valgresultatet i 2019. Socialdemokratiet vil gøre meget for, at partiet bliver en kommunalpolitisk succes til november. Herunder vil man gøre brug af landspolitiske initiativer, som man kan tage som regering, til at fremme partiets kommunalpolitiske interesser.

For Venstre er kommunalvalget mindst lige så vigtigt. Partiet er stadig Folketingets næststørste parti, og det samme gælder i den kommunalpolitiske verden, men meningsmålingerne har længe gået Venstre imod. De Konservative truer med at overtage rollen som det største oppositionsparti. Kan Venstre med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen begrænse det kommunalpolitiske nederlag sammenlignet med 2017, vil det blevet anset som en sejr. Det kan blive en platform til, at partiet vender udviklingen i landspolitikken.

De Konservative er ikke noget stort kommunalpolitisk parti, men partiet har enkelte klassiske bastioner. De mest kendte er Frederiksberg og Vallensbæk, hvor partiet har haft borgmesterposten i årtier som to grønne øer i det røde socialdemokratiske hav omkring dem. Tabes borgmesterposten i disse to kommuner, vil det blive set som et nederlag. Der er også en række nordsjællandske kommuner som Helsingør, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm, hvor partiet gerne skulle klare sig godt, hvis der overhovedet skal være troværdighed i påstanden om, at De Konservative er på en solid fremgangskurs i landspolitikken.

Det er en gammel tommelfingerregel i valgforskningen, at den landspolitiske valgvind ved kommunalvalget slår igennem med cirka halv kraft. Hvis et parti som Venstre står til en halvering af stemmerne ved et folketingsvalg, vil denne tendens ifølge tommelfingerreglen slå igennem med en faldende kommunalpolitisk vælgertilslutning for hele landet på cirka 25 procent.

Regeringens forslag til en udflytning og etablering af uddannelsesinstitutioner fra de store byer er et eksempel på et initiativ, som let kan tolkes ind i den kommende kommunalvalgkamp. Der er blandt andet forslag om udflytning af dele af bioanalytiker-, socialrådgiver- og tandlægeuddannelsen til Hjørring, dyrlægeuddannelsen til Foulum, maskinmesteruddannelsen til Thisted og Sønderborg, læreruddannelsen til Svendborg og Hillerød, radiografuddannelsen til Næstved og pædagoguddannelsen til Holbæk.

Der er ikke sat kommunenavn på alle udflytningerne, men med hensyn til de uddannelser, hvor kommunenavnet kendes, har 14 i dag en socialdemokratisk borgmester, mens 6 har en venstreborgmester.

I alle tilfælde vil det sandsynligvis gavne den siddende borgmester ved kommunalvalget til november, at man får tilført en af de eftertragtede uddannelsesinstitutioner til kommunen. At så mange socialdemokratiske kommuner får tilført disse institutioner, er næppe tilfældigt. Samtidig lægger regeringen sandsynligvis op til, at den vil indgå forlig med Venstre.

Det er imidlertid ikke kun regeringen, der tænker kommunalpolitisk i Folketinget. SF’s kraftige modstand mod etablering af et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på Langeland har sikkert en hel del at gøre med, at Langeland Kommune er den eneste, hvor SF har borgmesterposten.

I forståelsespapiret med regeringen og dens støttepartier, som SF har underskrevet, står der ellers om de udvisningsdømte udlændinge, at ”en ny regering vil iværksætte en undersøgelse af, hvor de bedst kan placeres, så længe de opholder sig i Danmark.” Det mente regeringen var på Langeland. SF var uenig, men har ikke angivet et alternativ.

Kommunaliseringen af landspolitikken er i gang.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.