Hvert år omkring denne tid kan man i forskellige medier læse, at seksualundervisningen i Danmark er for dårlig og underprioriteret. Og næsten hvert år er afsenderen interesseorganisationen Sex & Samfund, der op til sin årlige Uge Sex-kampagne vil gøre opmærksom på, at der er for lidt og for dårlig undervisning i sex, seksualitet, køn, identitet og krop på skoleskemaet.
Organisationen blev for eksempel sidste år citeret i Jyllands-Posten for, at flere bør bruge dens undervisningsmateriale. Det blev ikke deklareret, at Sex & Samfund er en interesseorganisation med en politisk dagsorden. Det gjorde det heller ikke, da DR i januar i år skrev om ngo'ens ønske om at gøre seksualundervisningen til en fast del af skoleskemaet. Sex & Samfund blev heller ikke præsenteret som en part inden for seksualundervisning, da DR i henholdsvis 2018 og 2020 kunne skrive, at organisationen ville have seksualundervisning gjort obligatorisk på henholdsvis lærerseminarierne og i 0. klasse.
Som beskrevet i Kristeligt Dagblad over de seneste dage har Sex & Samfund på trods af beskeden medlemsaktivitet og yderligtgående holdninger til for eksempel køn opnået en særdeles prominent position hos myndigheder og i undervisningssektoren. Men indflydelsen stopper ikke her for Sex & Samfund, som i 2020 omsatte for godt 51 millioner kroner, hvoraf 45.000 kroner kom fra dens 349 medlemmer.
Ligesom i skolen behandles Sex & Samfund ofte i tv-indslag og avis- og webartikler som en neutral ekspertkilde, hvis holdninger og udsagn sjældent bliver udfordret eller deklareret som budskaber fra en interesseorganisation med en seksualpolitisk dagsorden.
Det er udtryk for et mere generelt problem i mediebranchen, mener Søren Schultz Jørgensen, der er selvstændig medieforsker i virksomheden Kontrabande. Problemet er ifølge ham, at for mange journalister ikke forholder sig kritisk til de interesser, som kilder kan have i et felt eller en problemstilling.
“Det er et af mange eksempler på, at organisations- eller erhvervsfolk med specialiseret viden bliver brugt som eksperter, uden at medier forholder sig til den dagsorden og ideologiske hældning, der kan være i deres ekspertudsagn. Det gør sig givetvis endnu mere gældende hos organisationer som Sex & Samfund og organisationer i ngo-sektoren, som journalister opfatter som idealistiske frem for politiske,” siger medieforskeren.
Konsulent for DR
Især DR ser ud til at tillægge Sex & Samfund ekspertautoritet. Inden for de seneste år har organisationen ydet konsulentbistand til DR-programmerne, “Ultra smider tøjet”, “John Dillermand” og “Under dynen med Anna Lin”.
En omtale af sidstnævnte program i dagbladet Information beskrev samarbejdet mellem DR og Sex & Samfund som “tæt”, og i et interview med Jyllands-Posten i februar 2021, gav værten Anna Lin udtryk for, at Sex & Samfund havde haft stor indflydelse på udviklingen af programmet. Til avisen sagde hun:
“Det var en svær opgave. Vi skulle nytænke seksualundervisningen inden for Sex og Samfunds retningslinjer.”
Programserien i seks afsnit var henvendt til børn og unge og handlede om krop, sex og pubertet. Sex & Samfunds synspunkt om, at køn er en social konstruktion, blev afspejlet i værtens tilbageholdenhed med at bruge ord som dreng, pige, mand og kvinde. Som hun sagde i en af udsendelserne:
”Faktisk kan man blive gravid fra første gang, man har sex – hvis altså sexen er mellem en, der har en livmoder og en, der har en pik.”
Denne formulering er formentlig et forsøg på at benytte et inkluderende sprog over for biologiske mænd og kvinder, der ikke identificerer sig med det køn, de har fået ved fødslen.
Ifølge Søren Schultz Jørgensen kan eksemplerne med konsulentbistand være belastende for DR, fordi interesseorganisationen i dette tilfælde ikke bare medvirker som ekspert i en artikel, men kan have været med til at forme det redaktionelle indhold.
”Jeg vil lade tvivlen komme værten til gode vedrørende hendes udtalelse til Jyllands-Posten om, at Sex & Samfund har udstukket retningslinjer for programmet. Det ville være et klokkeklart brud på enhver redaktionel uafhængighed, som især et public service-medie skal have, så jeg formoder, at det var en kluntet formulering,” siger han og tilføjer, at konsulentydelsen i sig selv dog antyder et så tæt samarbejde, at det kan udgøre et presseetisk problem:
”Hvis Sex & Samfund har været med til at præge og påvirke indholdet i bestemte programmer, uden at det er blevet deklareret tydeligt for seere og lyttere, har DR et stort problem.”
Kristeligt Dagblad har spurgt DR, om man har forholdt sig til brugen af en interesseorganisation med særinteresser i tilblivelsen af programmet ”Under dynen med Anna Lin”. Det har man ikke ønsket at forholde sig direkte til, men i stedet afviser chef for B&U i DR Marlene Boel over en mail, at Sex & Samfund har haft redaktionel indflydelse på programmet. Organisationen er kun blevet brugt som konsulent vedrørende fakta om seksualitet, skriver hun videre i mailen, hvor hun også påpeger, at det i udsendelserne er deklareret, at Sex & Samfund er konsulent. Hun fortsætter:
”Vores grundlæggende indgang til alle vores børneprogrammer – fra Minisjang til Ultra – er at blive så klog som mulig på målgruppen, så de oplever vores indhold som relevant og nært. Sådan er det også med ’Under dynen med Anna Lin’, hvor vi har samlet spørgsmål fra børn gennem skolerne, sociale medier, vores Ultra Panel og Børnetelefonen – i alt over 750 spørgsmål om seksualitet, krop og køn. Børnenes spørgsmål og dialogen med dem har været det primære udgangspunkt for programmerne og vores læringsindhold, og vi har i den forbindelse sparret med Sex og Samfund for også at bruge deres store viden om målgruppen på netop de emner. De har aldrig haft indflydelse på vores redaktionelle linje, valg af tematikker, vært, tone og udtryk og har ikke givet retningslinjer for tilblivelsen af programmet.”
Men det passer ikke, hvis man skal tro den pressemeddelelse, DR udsendte i forbindelse med programmets premiere sidste år. Her lød det, at Sex & Samfund netop havde indflydelse på programmets tone og fokus:
”Man har ligeledes brugt både BørneTelefonen og Sex & Samfund som konsulenter, i forhold til om indholdet har den rigtige både tone og fokus i forhold til børnenes behov og sted i livet.”
Kristeligt Dagblad spurgte også DR, hvad Anna Lins udtalelser til Jyllands-Posten om, at programmet skulle tænkes inden for Sex & Samfunds rammer betød. Det svarede DR ikke på.
Institutioner har svigtet
På andre områder har Sex & Samfund også opnået en tæt forbindelse til politikere og myndigheder. For eksempel til Sundhedsstyrelsen, der i 2020 støttede Sex & Samfund med 12 millioner kroner og løbende har samarbejde med organisationen. Det skete blandt andet i forbindelse med en konference om seksuel sundhed i 2019. Ud af organisationens 51 millioner kroner i indtægter i 2020, kom 45 millioner kroner fra offentlige puljer, primært i ministerier og styrelser. Det på trods af et beskedent medlemstal på 349. Til sammenligning har Danmarks Biavlerforening 5500 medlemmer, mens Sex & Samfunds modpart i abortdebatten, Retten Til Liv, har lige knap 2700 medlemmer.
På Christiansborg har Sex & Samfund indtil for nyligt været sekretariat for Folketingets tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder, der blandt andet arbejder for adgang til prævention og abort i udviklingslande samt for at bekæmpe seksuel vold. I dag er organisationen en ”fast ekstern og faglig rådgiver” for udvalget.
Det svarer til at lade den borgerlig-liberale tænketank Cepos blive brugt som en uvildig aktør til at administrere et tværpolitisk netværk om finanspolitik, mener Rasmus Ulstrup Larsen, der er redaktør ved det konservative Årsskriftet Critique. Han kalder det godt lobbyarbejde, at Sex & Samfund har fået sine markante holdninger til at virke så ukontroversielle, at organisationen har fået uvildig ekspertstatus blandt andet i Folketinget.
“Sex & Samfund har nogle holdninger, som man kun finder hos et lille udsnit af befolkningen. Det er holdninger om køn som en social konstruktion, som er udviklet på universiteter, og som man så derfra prøver at udbrede til andre institutioner. Men Sex & Samfund har formået at pakke det mest radikale kønssnak ind i ukontroversielle budskaber om, at alle skal kunne være den, de er, og at vi skal kunne rumme alle. Det er de indpakkede budskaber, som politikere og skoleledere hører,” siger Rasmus Ulstrup Larsen, der er politisk konsulent for Nye Borgerlige, men taler på egne vegne.
Han mener, at Sex & Samfunds mere kontroversielle synspunkter skal findes i, hvordan organisationen for eksempel omtaler køn, som noget man bliver tildelt, frem for noget medfødt.
”Men organisationen turnerer ikke så direkte ud med den slags budskaber, fordi det er dygtige folk. De ved godt, at organisationen ikke kan bevare den ekspertrolle og kæmpe indflydelse, den har fået, hvis den alt for tydeligt giver udtryk for sine mest ekstreme holdninger.”
På Christiansborg har Henrik Dahl, som er undervisningsordfører for Liberal Alliance, også lagt mærke til, at Sex & Samfund har vundet stor indflydelse i både folkeskolen, medierne og hos magthaverne. Han er enig i, at det i høj grad skyldes måden, som organisationen kommunikerer på.
”Sex & Samfund sælger sin dagsorden ved at have en stueren udgave, hvor den siger noget, som ingen kan være uenige i. Eksempelvis at man ikke skal diskrimineres på baggrund af sin seksualitet. Samtidig har den en radikal dagsorden – eksempelvis at der findes mange forskellige køn. Ude på venstrefløjen køber de sikkert ind på begge budskaber, men jeg synes ikke altid, at politikere på midten er gode til at gennemskue, at mange radikale bevægelser formulerer sig med den dobbelthed,” siger han.
Generalsekretær for Sex & Samfund Bjarne B. Christensen skriver i en mail:
“Sex & Samfund er en organisation, der arbejder bredt i det danske samfund. Vores samarbejdspartnere spænder fra Mary Fonden til Twerk Queen og fra Dansk Industri til Enhedslisten. Vi bliver ikke en organisation med radikale holdninger, fordi Henrik Dahl og en konsulent fra Nye Borgerlige siger det. Vi er en åben og ærlig organisation, der ikke arbejder med skjulte dagsordener. Faktisk mener vi bare det, vi gør og siger.”
“Vi samarbejder med en bred række af politikere, myndigheder og andre dele af det danske samfund. Der en lang demokratisk tradition for dialog og kontakt mellem beslutningstagere og medlemsorganisationer. Vi er helt sikre på, at myndigheder og politikere både ønsker dette og kritisk tager stilling til de input, rådgivning og politiske ønsker, som de modtager fra os og andre. Retten til at bestemme over egen krop og seksualitet rummer både konservativ ordentlighed, liberal frihed og socialistisk solidaritet, så det er en dagsorden for alle.”