Ikke flere ”bøvede” kommentarer om Østerbro: Peter Hummelgaard vil vinde storbyvælgeren tilbage

Vi skal gøre os mere umage, hvis vi både skal rumme den unge akademiker i storbyen og den lavtlønnede lønmodtager i provinsen, mener topsocialdemokrat og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Ikke flere ”bøvede” kommentarer om Østerbro: Peter Hummelgaard vil vinde storbyvælgeren tilbage
Foto: Leif Tuxen. .

I dag kan Peter Hummelgaard godt selv se, at hans udtalelser var både "dumme" og "bøvede", da han for snart et år siden stemplede ind i den debatten om de elendige forhold, som chaufførerne i virksomheden Nemlig.com arbejder under.

Over for Politiken problematiserede den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, at det var "den absolut øvre middelklasse, der måske bor på Østerbro, der får leveret varer, som de betaler ni kroner for i fragt".

I sig selv var Peter Hummelgaards kække bemærkning ikke én, der hævede sig synderligt over den daglige strøm af nyheder. Men den er alligevel relevant at fremhæve her, fordi den har bundklang i en generel fortælling om, at statsminister Mette Frederiksens (S) version af socialdemokratismen først og fremmest henvender sig til de danskere, der er en del af den lavere middelklasse, og som bor i yderområder uden for de store byer. Og knapt så meget for, ja, den øvre middelklasse på Østerbro i København.

Men hvis man spørger Peter Hummelgaard, er det tid til gøre op med det billede, som han selv erkender et ansvar for at have været med til at tegne. I hans øjne skal Socialdemokratiet fortsætte med at være et bredt forankret folkeparti, og derfor er det nu tid til at rette blikket mod de store byer og de veluddannede med en større insisteren, end det hidtil har været tilfældet.

"I vores iver efter at genetablere Socialdemokratiets historiske rolle som arbejderklassens talerør, har vi forsøgt at være meget, meget tydelige i vores politik og retorik. Og det har været utrolig vigtigt for os at gøre,” siger han og fortsætter:

"Men nu er vi også nået frem til en erkendelse af, at vi skal gøre os mere umage for at vise, at det socialdemokratiske telt er stort nok, og at det opleves som stort nok for dem, der ikke tilhører arbejderklassen, men som solidariserer sig med den."

Det socialdemokratiske telt

Det er Peter Hummelgaard selv, der har foreslået at mødes på Ingolfs Kaffebar. Vi er på den del af Amager, hvor velassorterede marskandisere og minimalistiske asiatiske restauranter ligger dør om dør med vandpibecaféer og solarier.

I den lille baggård sidder vi på bænke, der er malet i røde, gule og grønne farver, og i loftet er der pyntet op med kulørte lamper.

Peter Hummelgaard, der er født og opvokset i Kastrup, har været fast gæst på kaffebaren, siden han gik i gymnasiet i Tårnby. I dag bor han i en murermestervilla på Milanovej - også på Amager - men et par kilometer tættere på det indre København og Beskæftigelsesministeriet, hvor han har haft sin gang siden sommeren 2019.

Budskabet, som Peter Hummelgaard har med til interviewet, er markant, fordi han selv har spillet en absolut hovedrolle i Mette Frederiksens politiske projekt. Det har grundlæggende drejet sig om igen at blive et parti for den gruppe af mennesker, der forlod partiet til fordel for især Dansk Folkeparti op gennem de tre forrige årtier.

I den ideologiske revitalisering var en strammere udlændingepolitik, et stærkere fokus på decentralisering og den såkaldte Arne-pension - Peter Hummelgaards politiske svendestykke - de vigtigste ingredienser.

Men siden perioden omkring kommunalvalget i november har der igen været røre i den socialdemokratiske andedam. Regeringspartiet fik en kæberasler af karat i de fire største byer, og det var et resultat, der bekræftede tendensen fra folketingsvalget, hvor partiet i 2019 især gik frem blandt tidligere DF-vælgere i Vestsjælland og i det sydlige Jylland, men tilsvarende tilbage blandt unge og veluddannede i de store byer.

For enhver, der følger dansk politik, står det klart, at chokket i november har haft konsekvenser, og at blødningen skal stoppes frem mod det kommende folketingsvalg. Engang var Mette Frederiksen rød, før hun var grøn, men sådan er det bestemt ikke længere, har hun for nyligt slået fast med syvtommersøm i en kronik i Politiken. På samme måde er retorikken over for EU, de store byer og hele kulturlivet, der tidligere lignede yndlingsaversioner, blevet væsentlig mere positiv. I denne avis har historiker Christian Egander Skov skrevet, at Mette Frederiksens politiske projekt er gået fra at være "en social dystopi til en grøn utopi".

"De fleste af os bor i storbyen og elsker den. Vi tager i øvrigt heller ikke noget fra storbyen ved at sige, at det er rimeligt, at der er udvikling i alle dele af landet," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
"De fleste af os bor i storbyen og elsker den. Vi tager i øvrigt heller ikke noget fra storbyen ved at sige, at det er rimeligt, at der er udvikling i alle dele af landet," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Foto: Leif Tuxen

Peter Hummelgaard slår fast, at han ikke forstår beskyldningerne om, at regeringen skulle være fjendsk over for de værdier og mennesker, der lever i de store byer.

"De fleste af os bor i storbyen og elsker den. Vi tager i øvrigt heller ikke noget fra storbyen ved at sige, at det er rimeligt, at der er udvikling i alle dele af landet. Det mener vi stadig. Men nu har vi et behov for at være mere tydelige. For vi har selv været irriterede over, at det var sådan, det blev opfattet. Men vi kan godt forstå, at folk får det billede, når man følger diskussioner og forhandlinger," indrømmer han.

Om sit udfald mod "den øvre middelklasse på Østerbro" siger han i dag, at "det er en åndssvag måde at skubbe nogle mennesker væk, som ellers gerne vil eller har stået under det socialdemokratiske telt".

Skal trækkes til truget

Peter Hummelgaard fremhæver klimapolitikken som et område, regeringen vil bruge til at ændre billedet af partiet:

"Det har mange store fordele at være en et-partiregering, men det har også de omkostninger, at de indrømmelser, vi skal give andre partier på det grønne område, sætter barren højere. Det er ikke en barre, vi har noget imod at flytte. Men dermed kan oplevelsen godt være, at vi skal trækkes til truget. Nu forsøger vi selv at blive tydeligere på, at det skal vi ikke."

Også i den økonomiske politik er der begyndt at lyde nye toner fra det gamle arbejderparti. I sidste måned indgik regering nemlig en aftale, hvor der bliver skåret i nyuddannedes dagpenge. Aftalen, som Peter Hummelgaard var med til at forhandle på plads, er opsigtsvækkende, fordi det er første gang, at den nuværende socialdemokratiske regering laver en økonomiske reform, der øger udbuddet af arbejdskraft ved at skære i en social ydelse.

Foto: Leif Tuxen

I et interview med Altinget siger Hummelgaards tidligere partikollega Bjarne Corydon, at den slags politik repræsenterer "et tavst, men indiskutabelt knæfald for den økonomisk logik, jeg i sin tid prædikede".

"Det er en doven analyse," begynder Peter Hummelgaard, efter Kristeligt Dagblad har læst ordene op fra den tidligere finansminister, der i dag er chefredaktør på Børsen og persona non grata i Socialdemokratiet.

"Vi viser, at det godt kan lade sig gøre at lave strukturelle reformer på en social retfærdig måde. Ja, vi skærer i satsen for dimittender, der har taget en gratis uddannelse på Statens Uddannelsesstøtte. Til gengæld bruger vi pengene på at styrke dagpengesystemet bredt set. Der er sikkert nogle studerende, der synes, at det er hat og briller, men samfundsmæssigt er det socialt retfærdigt."

En stærk alliance

Men det understreger vel bare, at det er en illusion at lave et politisk projekt, der forener akademikeren i storbyen og den tidligere DF-vælger fra Det Gule Danmark under den samme socialdemokratiske teltdug? Er forskellen på deres interesser, værdier og verdenssyn ikke for store?

"Nej, det er ikke umuligt. Det er det, vi har formået at gøre siden 1930, hvor vi besluttede os for at være et folkeparti. Det er vi stadig, og det skal vi blive ved med at være i et - indrømmet - stadig mere fragmenteret politisk landskab."

Tror du ikke, at den stramme værdi- og udlændingepolitik skræmmer mange i de store byer væk fra jer?

"Når vi fører den udlændingepolitik, som vi gør, og som jeg selv har talt for i mange år, så ved vi da godt, at det taler til nogle mere end til andre. Men vi siger og gør, som vi gør, fordi vi mener, det er det rigtige," siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

"Men et køligt overblik og balancerede, konkrete tiltag skal være udgangspunktet. Når vi ønsker at lave en mere kontant indsats for at få flere kvinder med flygtninge- og indvandrebaggrund i arbejde, handler det jo både om, hvad der er bedst for samfundet, men også om, hvad der reelt hjælper kvinderne til et bedre og friere liv."

Frygter du ikke, at I mister kontakten til den gruppe af vælgere, I har vundet tilbage, hvis I begynder at satse mere på unge og byerne?

“Nej. Vores eksistensberettigelse er, at vi kan rumme en alliance af borgere, der ønsker sig en stærk social kontrakt. Den lavtlønnede, kortuddannede lønmodtager er med til at betale for akademikerens lange uddannelse, og akademikeren er med til at sørge for, at dem med de hårdeste jobs kan få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De har et skæbnefællesskab, vi har et ansvar for at samle," understreger ministeren.