Ikke kun Joachims børn. Andre kongelige har gennem tiden mistet deres titler

Lovændringer, giftermål og skilsmisser har tidligere været grundene til, at danske kongelige ikke længere har kunnet kalde sig prins eller prinsesse

Ikke kun Joachims børn. Andre kongelige har gennem tiden mistet deres titler
Foto: Det Kongelige Bibliotek / Scanpix.

At prins Joachims fire børn har mistet deres prinse- og prinsessetitler, er intet mindre end historisk, fortæller kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen:

"Det er ikke set før, at man tager en beslutning om, at prinser og prinsesser ikke skal beholde deres titler, i ønsket om at slanke kongehuset og lave skel mellem dem, der laver officielt arbejde for kongehuset og dem, der ikke gør det," siger han.

Denne artikel er en del af denne serie:
De kongelige

Joachims børn mister deres titler, men ikke deres arveret til den danske trone. Der er dog andre eksempler fra historien, hvor prinser eller prinsesser har mistet titel og deres plads i arvefølgen:

"Det er for eksempel prins Knud, der efter ændringen af tronfølgeloven i 1953 ikke kun kalde sig prins, men blot arveprins" siger Lars Hovbakke Sørensen.

Ændringen, som gav Margrethe mulighed for at arve tronen, betød at hendes onkel, prins Knud, og dennes børn måtte rykke ned i arvefølgen.

Tronfølgeloven fik dog ikke direkte konsekvenser for arveprinsens børn, men børnene blev i stedet udsat for skikken med fratagelse af titler fra prinser og prinsesser, der gifter sig borgerligt:

"Hans søn Prins Ingolf blev ved med at hedde prins på trods af ændringerne i tronfølgeloven, men da han i 1968 giftede sig med den borgerligt fødte Inge Terney mistede han både arveret og prinsetitlen og fik i stedet adelstitlen greve af Rosenborg," siger Lars Hovbakke Sørensen.

Grev Ingolfs storesøster, prinsesse Elisabeth, levede sammen med den borgerligt fødte instruktør Henning Claus Hermansen i over 20 år til hans død, men da hun forblev ugift, kunne hun beholde sin titel.

Andre kongelige har gennem tiden formået at beholde deres prinsetitel, selvom de giftede sig borgerligt. Et eksempel er barnebarn af kong Christian 9., prins Aage, der giftede sig med den italienske contessa Matilda Calvi di Bergolo. Med ægteskabet mistede han arveretten, men fik lov til fortsat at kalde sig prins.

Kongehuset gik senere helt bort fra skikken om, at ægteskab medførte tab af prins- og prinsessetitlen. 

"Senest ser vi jo prins Joachim, som giftede sig med Alexandra og senere Marie, og kronprins Frederik, som giftede sig med Mary Donaldson. Her beholdt prinserne deres titel og deres borgelige hustruer fik prinsessetitler,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

Efter skilsmissen med Prins Joachim i 2005 beholdt prinsesse Alexandra sin prinsessetitel, som hun først mistede med sit borgerlige ægteskab med Martin Jørgensen i 2007. 

Men slankningen af kongehuset, som fratagelsen af Joachims børns titler er tænkt som, har også en anden historisk pendant. 

"I ændringen af tronfølgeloven i 1953 blev det også besluttet, at tronfølgen kun nedarves efter Christian 10. og Alexandrine. Det vil sige, at alle længere ude i familien ikke længere kunne arve tronen,” siger Lars Hovbakke Sørensen.

En tilsvarende slankning kom aldrig i det engelske kongehus, hvilket betyder, at der nu er flere tusinde tronfølgere, hvor flere danske kongelige indgår, heriblandt dronning Margrethe.