Prøv avisen

Det er ikke usædvanligt, at en kvinde får flere aborter

I 2016 var mere end 8 ud af 10 af alle provokerede aborter kvindens første eller anden abort. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Godt 1 ud af 10 aborter udføres på en kvinde, der har fået en abort mindst 3 gange tidligere. Kvinder bruger ikke abort som prævention, men mange mangler viden om krop og graviditet, ligesom arvelig sygdom kan forklare gentagne aborter, siger fagfolk

Abort er en sjælden hændelse for de fleste af de kvinder, der oplever at få en abort i Danmark: I 2016 var mere end 8 ud af 10 af alle provokerede aborter således kvindens første eller anden abort. Ni procent af de i alt 14.175 aborter blev dog udført på en kvinde, som havde haft den oplevelse mindst to gange tidligere, og yderligere ni procent af aborterne var kvindens fjerde eller flere.

Det viser de nyeste, foreløbige tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

Artiklen fortsætter under grafikken

Tallene dementerer ifølge Øjvind Lidegaard, professor i gynækologi og obstetrik på Rigshospitalet, den myte, at nogle kvinder bruger abort som prævention, og det gælder også, selvom aborten er kvindens fjerde eller femte:

”De, der får flere aborter, er primært kvinder, der er blevet så gamle, at de har kunnet nå at få flere. Tallene gælder alle kvindens fertile år, det vil sige en periode på omkring 30 år, og selvom man passer på, kan man godt opleve, at man bliver gravid i menstruationscyklussens såkaldte sikre perioder, hvor man ikke bruger anden beskyttelse, eller i usikre perioder, hvor man bruger for eksempel kondom. Det er en risiko, man skal være opmærksom på, især hvis man er en yngre kvinde, men det er helt urimeligt at sige, at disse kvinder bruger abort som prævention,” siger han.

Formand for Lægeforeningens etiske udvalg samt gynækolog og obstetriker Lise Møller peger på, at tallene også indeholder de kvinder, der får gentagne aborter, fordi der er arvelige sygdomme i familien.

”Hos nogle kan det ske en del gange, at forskellige prøver i forstertilstanden viser, at fostret har arvet en alvorlig sygdom. Det kan være blødersygdom, hvor der er risiko for, at halvdelen af alle drengefostre har sygdommen. Eller cystisk fibrose som er en anden uhelbredelig, genetisk sygdom,” siger hun og tilføjer:

”Over et livsforløb bliver en kvinde jo gravid langt flere gange, end disse aborttal er udtryk for, hvis hun ikke bruger prævention. Jeg synes, tallene er lave, og det svarer også til, hvad jeg klinisk har oplevet. Det er højt sat, hvis jeg har oplevet en eller to kvinder, hvor jeg fik den tanke, at de brugte abort som prævention,” siger hun.

Samme erfaring har Peter Skovbo, overlæge i gynækologi ved Aalborg Universitetshospital samt medlem af abortsamrådet i Region Nordjylland.

Han oplever dog også, at en del personer har dårlig viden om krop og graviditet.

”Jeg undrer mig ofte over, hvor lidt kvinder og mænd ved om kroppen. Mange kommer til scanning og ved slet ikke, hvordan et foster fungerer. Den uvidenhed kan også handle om, hvornår en kvinde har ægløsning og kan blive gravid. Der er fantastisk mange tilbud om viden i dag, og der er sket en klar forbedring fra tidligere, men det er muligt, at aborttallet kunne nedbringes yderligere med mere viden,” siger han.

Anne Bodilsen, formand i Kristelig Lægeforening, mener, tallet er højt, og hun ønsker mere oplysning, når kvinden er blevet uønsket gravid:

”Vi ved jo, at det kan være en rigtig svær beslutning at få en abort, uanset at man fra samfundets side mener, at abort er i orden, og at det er kvindens ret. Derfor mener jeg, man skal overveje, om man skulle gøre mere for at nedbringe antallet, om ikke andet så for kvindens skyld. Det kunne være i form af bedre abortrådgivning, så hun for eksempel ikke føler sig presset til abort af manden eller familien.”

Men færre aborter er ikke nødvendigvis det vigtigste mål for alle kvinder, siger Øjvind Lidegaard. For eksempel bør kvinder, som nærmer sig overgangsalderen, overveje, om hormonel prævention som p-piller og hormonspiral med fordel kan skiftes ud med ”naturlige metoder” – og muligheden for, at det en sjælden gang kan afstedkomme en ekstra abort.

”Risikoen for brystcancer stiger, jo længere kvinden har brugt hormonprævention, og den stiger særligt meget, når hun runder 40 år. Det samme er tilfældet med blodpropper, når det gælder p-piller, men ikke hormonspiral. Hvor mange kvinder med blodpropper og brystkræft skal vi ofre på det alter, der hedder, at abort skal undgås for alt i verden? Er det værre, at et foster på fem uger dør, end at en mor på 45 år får en blodprop eller kræft?” siger han.