Prøv avisen

Ikke-vestlige indvandrere får markant færre børn end tidligere

Nydanske familier får i stigende grad det samme antal børn som danske familier. Foto: Arkivfoto/Polfoto

Familiemønstret i ikke-vestlige indvandrerfamilier ligner i stigende grad det danske. I snit får indvandrere fra Tyrkiet nu omkring to børn pr. familie

Det klassiske familiefoto af indvandrerfamilien fra Tyrkiet og Pakistan med fire eller fem børn er blevet stadig sjældnere de seneste 20 år, og nydanske familier får i stigende grad det samme antal børn som danske familier. Det fremgår af Danmarks Statistiks nye udgivelse ”Indvandrere i Danmark 2016”.

Hvor en ikke-vestlig indvandrerkvinde i 1995 fik tre børn i gennemsnit, så er antallet af børn i ikke-vestlige indvandrerfamilier faldet så drastisk de seneste 20 år, at indvandreres fertilitet nu er tæt på det danske niveau. I 1995 fik kvindelige indvandrere med ikke-vestlig baggrund 3,19 børn i gennemsnit, mens kvinder med dansk oprindelse dengang fik 1,74 børn i snit.

Sidste år var gennemsnittet blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund faldet til 1,95, mens fertiliteten blandt kvinder med dansk oprindelse var den samme som i 1995.

Lektor Lene Tølbøll fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet forsker i familiedannelse og reproduktion, og hun ser udviklingen som et resultat af de ikke-vestlige indvandreres tilpasning til danske familiemønstre samt 24-års reglen fra 2002, der har betydet et fald i antallet af familiesammenføringer blandt unge indvandrere.

”Når folk flytter til et andet land og en anden kultur, så optager man elementer af kulturen i det land, man flytter hen. Det gælder også fertilitetsmønstre, og det bliver særligt tydeligt i de nye generationer,” siger Lene Tølbøll og henviser til, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere ifølge Danmarks Statistiks nye tal i snit får 1,8 børn i gennemsnit.

Lene Tølbøll peger desuden på, at den faldende fertilitet også hænger sammen med, at der efter indførelsen af 24-års reglen i 2002 er kommet færre unge familiesammenførte, og at andelen af indvandrere over 40 år er steget.

”Samtidig hører det med til historien, at der er meget store forskelle mellem de forskellige indvandrergrupper,” siger Lene Tølbøll og henviser til, at indvandrerkvinder fra Somalia i snit får 3,2 børn, mens det tilsvarende tal for kvinder fra Bosnien-Hercegovina er 1,5 børn pr. kvinde.

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderer også, at hovedforklaringerne på udviklingen er indvandreres stigende tilpasning til danske familiemønstre samt 24 års-reglen.

”Noget af den meget markante ændring i indvandreres fertilitetsmønster skyldes blandt andet, at det i for eksempel den tyrkiske gruppe er blevet meget mindre almindeligt at gifte sig i en meget ung alder. Det kan både hænge sammen med 24 års-reglen, men også at indvandrere i stigende grad tilpasser sig levemønstret i Danmark,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Selvstænding socialkonsulent Ahmet Demir, der har kurdisk-tyrkisk baggrund, har selv syv søskende, men hans brødre og søstre har alle valgt at få mellem to og tre børn.

”Som det gjaldt for mange i den ældre generation, brugte min mor slet ikke prævention, fordi hun mente, at det var imod Guds vilje. I dag ser vi en ny forældregeneration, der er bevidste om, at de kan bruge familieplanlægning for at give deres børn de bedste vilkår.”

”Samtidig er forældrene i stigende grad karriere-orienterede. Samtidig er det dyrt at have børn. Derfor ønsker de færre børn for at kunne hjælpe de børn, de har, bedst muligt,” siger Ahmet Demir, der forklarer, at disse tendenser gælder i både Danmark og Tyrkiet.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose vil der i 2060 være 507.000 ikke-vestlige indvandrere og 342.000 efterkommere mod 5,1 millioner med dansk oprindelse. Til sammenligning var der i 2015 314.000 ikke-vestlige indvandrere, 138.000 ikke-vestlige efterkommere og fem millioner med dansk oprindelse her i landet.