En prædiken om drab på jøder har netop ført til den første dom efter forkynderlovgivningen nogensinde. Den dømte er imamen Monzer Abdullah, der i går var på anklagebænken i Københavns Byret, hvor han blev idømt seks måneders betinget fængsel.
51-årige Monzer Abdullah – der også kendes under navnene Monzer Baajour og Mundhir Abdallah – var tiltalt efter forkynderlovgivningen samt racismeparagraffen, efter at han i 2017 under en fredagsbøn i den omstridte moské Masjid Al-Faruq på Nørrebro i København holdt en kontroversiel prædiken, hvori han bifaldt drab på jøder. Han blev dømt efter begge paragraffer. Prædikenen lød blandt andet:
”Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel, og jøden vil skjule sig bag sten og træer, og stenen og træerne vil sige: ’O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham’.”
Sagen er af principiel karakter, fordi det er første gang, en person tiltales og dømmes efter forkynderloven, som trådte i kraft i 2017. Loven kriminaliserer billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.
På tilhørerstolene var en lang række støtter mødt op, heriblandt flere medlemmer af den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir, som Monzer Abdullah er aktiv i. Og de lagde ikke skjul på deres opbakning til den tiltalte, som de gerne så frifundet helt. På en tv-skærm blev prædikenen vist i sin fulde længde, og centralt stod spørgsmålet om, hvorvidt det kunne tolkes som opfordring til drab på jøder, når der var tale om en citering af et skriftsted eller en hadith – en betegnelse for en overlevering af islams profet Muhammeds sædvane.
Og det mente anklager Anders Larsson bestemt var tilfældet, idet han pegede på, at det netop var ordet ”drab”, der blev brugt.
”Det er den korrekte og typiske oversættelse. Det handler om drab, og dermed legitimeres det,” sagde Anders Larsson, der krævede mellem 8 og 10 måneders ubetinget fængsel og også lagde vægt på Monzer Abdullahs forbindelse til Hizb ut-Tahrir, som kæmper for et muslimsk kalifat i Mellemøsten.
Argumentet fra forsvarer Henrik Stagetorn lød, at der ikke er tale om en overtrædelse af loven, når man citerer skriftsteder eller hadither.
”Det er efter min opfattelse retorik, og det er ikke en opfordring eller billigelse til drab eller af drab. Vi er ikke i nærheden,” mente Henrik Stagetorn, der ønskede frifindelse af Monzer Abdullah:
”Monzer Abdullah har ingen problemer med jøder som sådan. Det, der optager ham, er besættelsen af Palæstina.”
Anklager Anders Larsson gik hårdt til Monzer Abdullah og ville blandt andet gerne høre mere om hans syn på jøder:
”Hvorfor bruger du citatet med stenen og træerne og jøderne i din prædiken?”, spurgte han.
”Emnet drejer sig om at blive besat. Det drejer sig ikke om besætternes identitet eller religion. Det handler om besat jord, og det, jeg og muslimerne går op i, er befrielsen fra denne besættelse. Det er Palæstina,” svarede Monzer Abdullah, inden han sendte en bredside af sted mod de danske medier:
”Dem, som har bragt den her problemstilling frem, er dem, der har fortolket det her budskab. Det er medierne, der har gjort det. Ikke mig,” lød det.
Anklageren ville også have svar på, om Monzer Abdullah synes, det er i orden, at der dør jøder i Palæstina.
”Spørgsmålet er ikke korrekt at stille mig. Det er ikke min sag. Du skal nærmere stille spørgsmålet til jøden: Hvorfor valgte han at tage til Palæstina og besætte et land?”, svarede Monzer Abdullah og pointerede, at han brugte ordet ”drab” for at styrke sit budskab, ikke for at opfordre til det.
Jakob Skovgaard-Petersen, professor på Københavns Universitet ved institut for tværkulturelle og regionale studier, var indkaldt som vidne og fortalte om baggrunden for islam og synet på jøder i religionen. Vigtigst af alt talte han om det citat og de ord, der danner baggrund for tiltalen. Og her bekræftede han, at ordet ”drab” indgår i den korrekte oversættelse.
”Derfor er det min påstand, at drab på jøder bliver legitimeret gennem talen her,” sagde Anders Larsson.
Henrik Stagetorn erkendte, at der var tale om stærk retorik:
”Det vil jeg ikke være uenig i. Men det er en retorik, der har sit afsæt i Palæstina-konflikten,” sagde han.
Ikke desto mindre er Monzer Abdullah nu dømt. En enig domsmandsret vurderede, at man ikke kunne legitimere udtalelserne som værende en del af en religiøs fortælling, samt at der ikke blev taget udtrykkeligt afstand til ordvalget omkring drab på jøder. Samtidig fandt domsmandsretten, at Monzer Abdullah havde fremsat en konkret trussel mod det jødiske folk og gjort den tilgængelig på internettet.
Dommen blev dog anket til frifindelse på stedet. Selv kalder Monzer Abdullah straffen for forventelig på grund af et ”hadsk politisk klima”.
”Meningen med denne her retssag er at få os i knæ som muslimer. At muslimer underkaster sig deres beskidte politik. Men det vil aldrig lade sig gøre,” siger Monzer Abdullah.
Hos Det Jødiske Samfund er man imidlertid tilfredse med, at byretten er nået frem til, at Monzer Abdullahs udtalelser er strafbare. Men set i lyset af, at dommen er anket, er det for tidligt at konkludere på sagen.
”Det er for tidligt at komme med en konklusion, nu hvor afgørelsen er blevet anket. Men vi er indtil videre blevet bekræftet i, at imamens udtalelser udgør en lovovertrædelse,” siger Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund.