Imam i ny stormoské har rødder i Det Muslimske Broderskab

Den nye imam i Danmarks første store moské bekender sig åbent til den islamistiske bevægelse, som han siger arbejder for integration af muslimer

"Jeg har forbindelser til broderskabet, og det er den organisation, der har lært mig om islam. Jeg er inspireret af Tariq Ramadan og hans tanker om en moderat islam i Europa," siger Jehad Al-Farra. Foto: BERLINGSKENiels Ahlmann Olesenn Denmark

Når organisationen Dansk Islamisk Råd i løbet af efteråret slår dørene op til landets første store moské i København, bliver det med en imam på prædikestolen, der ikke lægger skjul på sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab.

Den 53-årige læge Jehad Al-Farra, der er udset til at blive moskéens imam, siger i et interview med Kristeligt Dagblad, at han har forbindelse til broderskabet, men at organisationen Dansk Islamisk Råd, der har fået 150 millioner kroner fra Qatar til at opføre den nye moské i et industriområde i Københavns nordvestkvarter, er uafhængig og repræsenterer flere muslimske retninger.

Jeg har forbindelser til broderskabet, og det er den organisation, der har lært mig om islam. Jeg er inspireret af Tariq Ramadan og hans tanker om en moderat islam i Europa, siger Al-Farra.

LÆS OGSÅ: Hvilke muslimer får glæde af den nye stormoské?

I modsætning til de fleste iagttagere, der betragter broderskabet som en konservativ, islamistisk bevægelse, og som stræber efter sharialov, kønsadskillelse og i skarpe vendinger fordømmer homoseksualitet, betegner Jehad Al-Farra bevægelsen som moderat:

Broderskabet går ind for, at man skal tilpasse islam til det land, man bor i, siger han.

Lene Kühle, der er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet og har forsket i moskéer i Danmark, finder det usædvanligt, at en dansk imam så åbent bekender sit tilhørsforhold til Det Muslimske Broderskab.

Broderskabet er i dele af debatten blevet en stigmatiseret bevægelse. Det er interessant og positivt, at han taler åbent om sit tilhørsforhold. Men det gør os ikke så meget klogere på hans religiøse holdninger, for broderskabet dækker over et bredt spektrum, siger Lene Kühle, som mener, at det er vigtigt at se på, hvordan de religiøse holdninger i praksis bliver udfoldet i den nye moské.

Thomas Hoffmann, der er professor i koranstudier ved Københavns Universitet, vurderer, at den nye imam på flere områder passer godt ind i broderskabets profil.

LÆS OGSÅ: "Gode muslimer må tilpasse sig det danske samfund"

Som flere af broderskabets ledende figurer har Jehad Al-Farra en naturvidenskabelig uddannelse og har ikke gennemført en traditionel imamuddannelse. Det passer også godt med brødrenes pragmatiske ideologi, at han prioriterer integration af muslimer i det danske samfund højt. Men når man graver lidt dybere, vil mange af de religiøse synspunkter være socialt konservative. Man kan sige, at broderskabet er en form for Indre Mission inden for islam, siger Thomas Hoffmann.

Han tror ikke, at den nye moské vil betyde øget radikalisering blandt muslimer.

Jeg tror ikke, vi skal se moskéen som et gedulgt foretagende, hvor salafistiske grupper mødes for at gå i krig i Syrien, siger Thomas Hoffmann, der også afviser, at støtten fra Qatar giver det konservative emirat direkte indflydelse i moskéen.

Det er en ældgammel tradition i islam at donere til fromme formål. Golfstaterne donerer mange penge for at promovere deres form for sunniislam og for at markere sig som vigtige arabiske stater, men det er ikke ensbetydende med, at de ønsker direkte indflydelse på, hvad der bliver sagt i moskéen, siger Thomas Hoffmann.

Seniorforsker Lorenzo Vidino fra Center for Sikkerhedsstudier i Zürich, der i et årti har fulgt broderskabets aktiviteter i Vesteuropa, advarer til gengæld om, at imamens tætte bånd til organisationen kan fremme ekstremisme.

På den ene side siger broderskabet, at muslimer skal deltage i samfundet. På den anden side prædiker de værdier blandt muslimer, der er uforenelige med et liberalt, vestligt samfund som fordømmelse af homoseksualitet og afvisning af religionsfrihed, siger Lorenzo Vidino.

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har gennem det sidste halvandet år holdt uformelle kaffemøder med Jehad Al-Farra og flere andre danske muslimer. Hans indtryk er, at Jehad Al-Farra arbejder for muslimers integration i det danske samfund.

Jeg har stor tillid til samtalen og til, at vores demokratiske traditioner er så overbevisende, at også mange muslimer vil finde de værdier interessante. Det glæder mig, at muslimerne får en moské, hvor æstetik og religion får lov at mødes. Jeg ved, hvad danske kirker betyder for danskere i udlandet, siger Peter Skov-Jakobsen.

Københavns biskop ser ikke noget problem i, at Qatar donerer 150 millioner kroner til det nye mosképrojekt, så længe moskéen følger dansk lovgivning, og økonomien er gennemsigtig.