Adel Kermiche, 19 år, myrdede i sidste uge en katolsk præst ved at skære halsen over på ham i en kirke i den normanniske by Saint-Etienne-du-Rouvray. Adel Kermiche blev efterfølgende dræbt af fransk politi, og nu afviser byens muslimske samfund at begrave ham, har imam Mohammed Karabila sagt til den franske avis Le Parisien:
”Vi vil ikke tilsmudse islam med denne person,” sagde han og fastslog:
”Vi vil hverken deltage i at gøre liget i stand eller i begravelsen.”
Dén form for afstandtagen er ifølge danske islamkendere usædvanlig. Faktisk kan Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, ikke huske, at hun har oplevet noget lignende:
”Når en imam siger, at man ikke vil give Adel Kermiche en muslimsk begravelse, er det et signal om dyb afstandtagen. Det er et forsøg på at sige, at islam tager afstand: Vi accepterer det ikke, når terroristen siger, at han dræber i islams navn,” siger hun.
Også Thomas Hoffmann, professor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, mener, at udmeldingen sender et stærkt signal:
”Det er den ultimative ekskommunikation fra islam, som her bliver udført.”
Han kalder det for ”en omvendt El-Hussein” med henvisning til Omar Abdel Hamid El-Hussein, der netop fik en muslimsk begravelse, da han blev dræbt af politiet efter sit terrorangreb på kulturhuset Krudttønden og synagogen i København sidste år.
Helle Lykke Nielsen henviser også til El-Husseins begravelse for at understrege, hvor usædvanlig reaktionen fra de franske muslimer er:
”Der blev ikke protesteret med et kny over El-Husseins begravelse på den mest hellige gravplads for en muslim i Danmark,” siger hun med henvisning til den muslimske gravplads i Brøndby.
I går blev der holdt en mindemesse for den myrdede præst i katedralen i Normandiets hovedby, Rouen. Her mødte ifølge Le Parisien omkring 100 muslimer op, ligesom muslimer og katolikker ifølge avisen også har stået sammen i Saint-Etienne-du-Rouvray for at ære den katolske præst.
Ifølge Thomas Hoffmann og Helle Lykke Nielsen er det endnu et tegn på afstandtagen fra terroristen. Begge lægger dog vægt på, at reak-tionen afhænger af det konkrete, lokale miljø.
Thomas Hoffmann peger på, at muslimske menigheder er meget forskellige. Der findes både franske imamer, der er ”helt på den franske stats side og går ind for det sekulære projekt” – og så de ”hardcore, islamistiske, salafistiske imamer”:
”For mig lyder det, som om den her menighed er placeret et sted, hvor den har den mere franske profil,” siger han.
Samme reaktion havde næppe fundet sted i én af Paris’ belastede forstæder eller i Bruxelles’ berygtede Molenbeek, mener Helle Lykke Nielsen:
”Der findes meget lukkede muslimske miljøer, der bedre accepterer Islamisk Stat og deres tilhængere, men når du kommer ud i provinsen, er folk generelt mere velintegrerede,” mener hun.
Det ændrer dog ikke på, at muslimernes markante afstandtagen i Saint-Etienne-du-Rouvray kan slå en vigtig tone an for fremtiden.
Sommeren har været usædvanlig voldelig med angrebet i Nice den 14. juli som det blodigste. Nu kommer de forskelle og spændinger, der altid har været mellem muslimske menigheder op til overfladen, mener Thomas Hoffmann:
”Der er simpelthen splittelse i de muslimske miljøer, der ellers udadtil har været meget homogene i deres udmeldinger. Det er ét af problemerne ved radikalisme og islamisme, at man ikke har diskuteret disse uenigheder i offentligheden,” siger han og fortsætter:
”Lige nu ved de mere progressive grupper, at det er nødvendigt, at der gøres op med denne forfærdelige sommer og vises loyalitet. Jeg gætter på, at der kommer mere af dette, og at brudlinjerne og splittelserne i muslimske miljøer vil træde endnu tydeligere frem – men også at vi vil se eksempler på modreaktioner.”