Imamen taler med to tunger

Det mener den muslimske medicinstuderende Mansoor Dawood, der selv har pakistansk baggrund

Den muslimske medicinstuderende Mansoor Dawood, der selv har pakistansk baggrund
Den muslimske medicinstuderende Mansoor Dawood, der selv har pakistansk baggrund. Foto: colourbox.com.

Hvordan skal man vurdere lederen af Minhaj-ul-Quran, Muhammad Tahir-ul-Qadri?

For at kunne proklamere sig som moderat skal man tage afstand fra dødstraf. Dødsstraf er ikke en islamisk værdi. Men det gør Muhammad Tahir-ul-Qadri ikke.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke gå imod Moses, Jesus og Muhammed

Jeg har set klippet på Den Korte Avis, hvor imamen i et møde med en gruppe lærde fra omkring 2010 tager æren for, at han for godt 25 år siden fik blasfemiloven indført. Det er fint, at Muhammad Tahir-ul-Qadri forsvarer den 11-årige pakistanske pige, der er blevet beskyldt for blasfemi og nu er løsladt igen. Men han tager ikke afstand fra selve indholdet i loven, og det er stærkt problematisk.

Andre siger, at han i en pakistansk sammenhæng må betegnes som moderat?

Jeg anerkender, hvad han gør for at bekæmpe radikal islam. Men i forhold til blasfemiloven siger han en ting i Vesten og noget andet i Pakistan.

Hvis han var moderat, burde han tage afstand fra nogle af de mullaher, der står bag religiøs undertrykkelse. Fra tid til anden dukker der disse sager op, hvor især kristne bliver anklaget for at bryde blasfemiparagraffen. Selvom sagerne ofte falder i retten, sætter disse anklager den anklagedes og de pårørendes liv i fare.

I sagen om den 11-årige må en hel landsby nu flygte, fordi lokale forfølger dem. Muhammad Tahir-ul-Qadri har været med til at gøre den lov mulig.