Imamer og præster skal bekæmpe kvindevold

Kvinder med indvandrerbaggrund er markant overrepræsenteret på krisecentre. Nu skal migrantkirker og moskéer inddrages i kampen imod vold mod kvinder, mener præst og imam. Religiøse ledere kan nå grupper, der ellers er vanskelige at få i tale, lyder det fra krisecentre

Sidste år blev 1840 kvinder med indvandrerbaggrund udskrevet fra et krisecenter. Problemet er så omfattende, at de religiøse samfund bliver nødt til at gå langt mere direkte ind i kampen for at bekæmpe vold mod kvinder, der stammer fra Mellemøsten, Afrika og Asien.

Kvinder med indvandrerbaggrund er klart overrepræsenteret på landets krisecentre. En ny undersøgelse fra Lands-organisation af Kvindekrisecentre (LOKK) viser, at 45 procent af kvinderne på landets krisecentre i 2014 havde indvandrerbaggrund, selvom indvandrere med ikke-vestlig baggrund ifølge Danmarks Statistik udgør godt syv procent af befolkningen.

Sidste år blev 1840 kvinder udskrevet fra et krisecenter. Og problemet er så omfattende, at de religiøse samfund bliver nødt til at gå langt mere direkte ind i kampen for at bekæmpe vold mod kvinder, der stammer fra Mellemøsten, Afrika og Asien.

Det mener daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste Hans Henrik Lund og imam Naveed Baig fra moskéen Dansk Islamisk Center, der begge arbejder sammen med kvindeorganisationen Danner for at bekæmpe vold i hjemmet.

De to religiøse ledere vil nu forsøge at mobilisere imamer og migrantpræster, så de sætter større fokus på vold mod kvinder.

Inspirationen stammer fra Egypten, hvor verdenssundhedsorganisationen WHO peger på, at 4 ud af 10 kvinder er udsat for partnervold. Danner støtter i øjeblikket et program, der skal træne 90 imamer fra tre forskellige egyptiske regioner, så de gennem oplysning og diskussion kan være med til at tale om problemet ved fredagsbønnen.

”Vi må se i øjnene, at vold i etniske minoritetsmiljøer er et stort problem. Jeg har selv besøgt projektet i Egypten, og det var meget interessant at se, hvordan de religiøse ledere blev inddraget i indsatsen mod vold. Det er noget, der virkelig batter, når en religiøs leder tager emnet op, og det er der flere imamer i Danmark, der gør,” siger Naveed Baig.

Leder af Kirkernes Integrations Tjeneste Hans Henrik Lund mener også, at landets 265 migrantkirker bør tale langt mere direkte om vold mod kvinder og børn.

”Vi må erkende, at der findes mere vold mod kvinder og børn i de nydanske miljøer. Det handler ikke om religion, men udspringer ofte af, at vold er en måde at løse problemerne på i hjemlandets kultur. Nogle gange sker der en sammenblanding af religion og kultur, så religion fejlagtigt bliver brugt som et argument for at udøve vold. Derfor er det afgørende, at de religiøse ledere tager afstand fra vold,” siger Hans Henrik Lund.

David Ade er præst i migrantmenigheden Jesus Centre på Amager, der primært samler kristne med afrikansk baggrund. Han taler ofte om vold i familien i sine prædikener.

”Det er en vigtig del af det kristne budskab at tale om, hvordan man kan undgå vold og aggression i ægteskabet,” siger David Ade.

Murtaza Al Shawi, der er talsperson for den nyåbnede shia-muslimske Imam Ali Moské på ydre Nørrebro i København støtter initiativet. Han fremhæver, at især moskéerne bør tale mere åbent om vold mod kvinder.

”Det er et godt initiativ. Problemet er kulturelt, og det findes også i vores moské. Selv profeten Muhammed kæmpede for at få fjernet disse modbydelige traditioner i den arabiske kultur,” siger Murtaza Al Shawi.

Projektleder Susanne Fabricius fra rådgivningen Etnisk Ung under LOKK fremhæver, at moskéer og kirker kan nå langt bredere ud end krisecentrene.

”Vi støder ind i mange mennesker, som sætter meget stor lid til, hvad deres præst eller imam siger. Dybest set er det de religiøse lederes forpligtelse at sætte ord på problemer med vold, og de har mulighed for at nå et kæmpestort forum, som vi ikke kan få i tale,” siger Susanne Fabricius.