Trods nye udbrud: Kampen mod mæslinger har været en succes

I år er fem danskere ramt af mæslinger. Men inden MFR-vaccinen blev indført i 1987, ramte mæslingeepidemier op til 80.000 danskere om året, primært små børn. Langt de fleste kom sig over sygdommen, men hver epidemi forårsagede både dødsfald og handicap

Sådan ser mæslinger ud, og især for immunsvækkede børn kan sygdommen føre til dødsfald eller alvorlige handicap. Før man indførte vaccine, var der fem til seks dødsfald om året. Siden MFR-vaccinens indførelse har mæslinger ikke forårsaget dødsfald, med undtagelse af et tilfælde i 1988 og et i 1989. – Model
Sådan ser mæslinger ud, og især for immunsvækkede børn kan sygdommen føre til dødsfald eller alvorlige handicap. Før man indførte vaccine, var der fem til seks dødsfald om året. Siden MFR-vaccinens indførelse har mæslinger ikke forårsaget dødsfald, med undtagelse af et tilfælde i 1988 og et i 1989. – Model. Foto: Jim Goodson/Ritzau Scanpix.

I Jesuskirken i Valby er kirkeklokkerne opkaldt efter fire af brygger Carl Jacobsens børn – Alf, Erland, Beatrice og Thorvald. Alle fire børn døde af mæslinger i årene fra 1887 til 1890. Selv en af Danmarks mægtigste mænd kunne intet stille op over for sygdommen med de store røde udslæt.

Nu er sygdommen på spil i Danmark igen. Fem voksne er blevet smittet med mæslinger i løbet af februar. Sygdommen er importeret fra en skiferie i Frankrig, og Statens Serum Institut har typebestemt virussen og konstateret, at den såkaldte genotype er identisk i alle fem tilfælde. Den importerede mæslingevirus har altså spredt sig, hvilket også er i sygdommens natur, da den er yderst smitsom. Ingen af de fem smittede bliver anset for at være i livsfare, og følgesygdomme som hjernebetændelse eller meningitis er usandsynlige og kan behandles med antibiotika, hvis de opdages i tide. Derudover holder myndighederne skarpt øje med de syge og sørger for at begrænse den uhyre smitsomme sygdom ved at isolere sygdomstilfældene og give besked og eventuel behandling til mulige smittede. Først 18 dage efter, at den syge fanger sygdommen, kan vedkommende med sikkerhed ikke smitte længere.

Forrige år blev sygdommen erklæret elimineret fra Danmark, men den kan som i tilfældet i år blive indført af hjemvendte danske turister.

Situationen i dag er mere end markant anderledes end på bryggerens tid. Epidemier fejer ikke længere gennem landet og smitter hele årgange af børn. Og dødeligheden og følgesygdomme som hjernehindebetændelse med dertilhørende kroniske handicap som døvhed, blindhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær er ikke længere hverdag.

Inden indførelsen af MFR-vaccinen i 1987 var mæslinger en sygdom, som alle skulle igennem. Danskere over 45 år regnes derfor for at have haft mæslinger.

Peter Henrik Andersen er afdelingslæge på Statens Serum Institut, og han fortæller, at der kan være en tendens til, at folk fremstiller mæslinger som en ufarlig sygdom.

”Folk siger: ’Jeg har selv haft mæslinger, og det gik fint’. Men ham, der ligger på plejehjem som følge af en hjernebetændelse, eller hende, der døde af sygdommen, siger jo ikke noget. Der er en naturlig selektion, så vores fælleshukommelse mindes sygdommen som ufarlig.”

Selv i moderne tid efter penicillinens opfindelse og indførelse som behandlingstilbud efter Besættelsen, var sygdommen stadig farlig. Omtrent hvert andet år ramte en voldsom epidemi Danmark, hvor omkring 60.000 fik mæslinger, primært børn. I gennemsnit døde tre personer om året fra 1960 indtil 1987. Derudover var der den alvorlige følgesygdom hjernehindebetændelse, som ramte 30-60 tilfælde om året i Danmark.

Konsekvenserne af sygdommen var dermed væsentlige. Alligevel var Danmark sen til at indføre vaccinen mod mæslinger i sammenligning med andre vestlige lande. Anne Hagen Berg skriver ph.d. på Syddansk Universitet om netop indførelsen af MFR-vaccinen, hvor de tre forbogstaver henviser til de tre sygdomme, vaccinen omfatter: mæslinger, fåresyge og røde hunde. Hun fortæller, at vaccinen blev opfundet i 1963 og hurtigt derefter indført i USA, mens den i løbet af 1970’erne blev indført i de fleste vesteuropæiske lande.

”Myndighederne udsendte en rapport i 1973 om mæslinger i Danmark. Den konkluderede, at fem-seks børn døde hvert år af mæslinger. Det var især immunsvækkede børn, så derfor valgte man at tilbyde vaccinen til udsatte risikogrupper. For eksempel på Grønland, hvor der var langt til lægen. Man fulgte udviklingen og holdt fast i, at det ikke var nødvendigt at vaccinere, da man ikke var sikker på langtidseffekter og bivirkninger og derfor ville se tiden an, inden vaccinen blev givet til alle børn.”

Mæslinger ramte derfor i begyndelsen af 1980’erne fortsat hele årgange af børn, og Anne Hagen Berg fortæller, at omkring 4500 børn om året fik behandlingskrævende følgesygdomme på baggrund af mæslinger.

”Synet på vaccinen ændrede sig i løbet i 1980’erne. Mæslinger blev nu anset af både myndigheder, sundhedspersonale og i offentligheden som et generelt problem for børn snarere end for risikogrupper,” fortæller Anne Hagen Berg.

Første forslag om mæslingevaccinen blev fremlagt i Folketinget i 1983, og tre år senere blev det vedtaget. Fra 1. januar 1987 blev danske børn tilbudt vaccine mod mæslinger.

Siden MFR-vaccinens indførelse har mæslinger ikke forårsaget dødsfald, med undtagelse af et tilfælde i 1988 og et i 1989.

Indførelsen af vaccinen har dog medført en særlig sårbar målgruppe blandt danskerne: De såkaldte unge voksne, der er født i årene fra 1975 indtil vaccinens indførelse i 1987.

Peter Henrik Andersen fortæller, at alle børn indtil 12 år blev tilbudt vaccinen, da man regnede med, at teenagere og voksne allerede havde haft sygdommen. Men ikke alle forældre tog imod tilbuddet til deres børn. Derudover var tilslutningen til MFR-vaccinen i begyndelsen på omkring 80-85 procent, så en del voksne i 20’erne er heller ikke vaccinerede. Den sårbare gruppe strækker sig dermed fra omkring 20 til 43 år. Det kan ses i år, hvor flere af de smittede ifølge Peter Henrik Andersen er unge voksne, mens én teenager og en lidt ældre voksen er blevet smittet. Afdelingslægen afviser, at vaccinemodstandere er skyld i de nuværende udbrud.

”Det tror vi ikke har særlig betydning. Oftest bliver børn ikke vaccineret, fordi forældrene har glemt det. Vi har nu et påmindelsesprogram, hvor vi sender breve til forældre og påminder dem om vaccinen. Det har hjulpet, og vi har i disse år den højeste tilslutning til vaccineprogrammet nogensinde.”