Den katolske kirke i Struer-Holstebro-området leder i øjeblikket efter større lokaler, der kan erstatte den katolske kirke i Lemvig. Men uden støtte fra det store katolske samfund i Tyskland kan det blive vanskeligt at realisere planerne om at købe en ny bygning, der kan samle lokalområdets katolikker fra især indvandrerlande som Vietnam og Sri Lanka.
Den katolske kirke i Danmark er dermed blot et af de kirkesamfund, der risikerer at blive ramt, hvis Dansk Folkepartis ønske om at afskære trossamfund fra udenlandske donationer bliver til virkelighed.
Kristeligt Dagblad kunne i lørdags fortælle, at 8 af i alt 27 moskéer i Danmark er i gang med at ekspandere eller har ønske om det. De tyrkiske menigheder er tæt knyttet til den tyrkiske regering, og ifølge flere eksperter skal ekspansionen ses som et forsøg på at styrke præsident Erdogans regering og en konservativ udlægning af islam blandt tyrkiske indvandrere.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, ønsker derfor at stoppe pengestrømme til udenlandske moskéer. Men det er en dårlig idé, mener biskop for den katolske kirke i Danmark, Czeslaw Kozon:
”Det vil indskrænke religionsfriheden. Mange trossamfund uden for folkekirken er minoriteter med rødder i andre lande. Vi kunne godt tænke os en kirke i Struer-Holstebro-området, fordi kirken i Lemvig er for lille og ligger langt fra, hvor de fleste katolikker i området bor. Den slags planer er i høj grad afhængige af donationer fra udlandet. Især fra Tyskland, hvor der er oprettet foreninger, som støtter den katolske kirke i Norden. Det ville være kedeligt, hvis det, at man har set sig gal på et trossamfund, skulle gå ud over alle andre,” siger Czeslaw Kozon.
Der er 45.000 registrerede katolikker i Danmark, og antallet vokser på grund af indvandring fra lande som Polen, Filippinerne og Vietnam. Ifølge årsregnskabet fra den katolske kirke i Danmark beløber de årlige indtægter sig til godt 20 millioner kroner, hvoraf godt 4 millioner kroner stammer fra udenlandske donationer. Dertil kommer midler fra enkeltindsamlinger i Tyskland.
Tonny Jacobsen, der er formand for Frikirkenet, præst i Pinsekirken i Vejle og næstformand i Danske Kirkers Råd, fremhæver, at forslaget om at stoppe støtten fra udenlandske donorer især vil ramme mange af de kristne migrantmenigheder for flygtninge og indvandrere.
”Det går tabt i debatten, at der er flere indvandrere, der går i kirke end i moské. Hvis et trossamfund ikke længere må modtage støtte fra udlandet, vil de hårdest ramte blive de mange migrantkirker. Hvis politikerne vil gribe ind, kunne de kigge på støtte fra regeringer som for eksempel den saudiske. Men det er helt forkert at lægge et jerntæppe ned for kirker, der samler og integrerer mennesker fra blandt andet Kina og Sydamerika,” siger Tonny Jacobsen.
I kølvandet på TV 2’s dokumentarserie ”Moskeerne bag sløret” undersøgte en tværministeriel arbejdsgruppe tidligere på året, om det er muligt at begrænse pengestrømme fra udlandet til moskéer i Danmark.
Arbejdsgruppens rapport, der udkom i juni, konkluderede, at det er meget vanskeligt at sætte en stopper for udenlandske donationer til muslimske trossamfund uden at komme på kant med religions- og foreningsfriheden.
Men i forbindelse med lanceringen af rapporten lovede integrationsminister Inger Støjberg (V), at regeringen senere på året vil mødes med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at overveje, hvad der kan gøres.
Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, oplyser, at embedsmænd i øjeblikket er ved at se på, hvordan myndighederne kan ramme ”de problematiske moskéer uden at ramme de velopdragne trossamfund”.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, mener ikke, at Grundloven er en hindring for at stoppe udenlandsk støtte til moskéer.
”Man må gerne være muslim i Danmark, men der skal lægges en dyne ned over islam, så vi forhindrer de dele af islam, der kolliderer med det danske samfunds værdier. Grundloven siger, at der er trosfrihed, men man må ikke praktisere sin tro, så det strider mod den offentlige orden. Og dele af islam strider efter vores opfattelse mod den offentlige orden,” siger Martin Henriksen.
Han mener, at det er muligt at indrette lovgivningen, så den retter sig mod udenlandske tilskud styret af en bestemt politisk dagsorden.
”Hvis den politiske vilje er der, kan vi godt lave en lovgivning, der rammer støtten til de tyrkiske moskéer og ikke den norske kirke,” mener Martin Henriksen.