Indsats mod beruselseskultur breder sig

Flere steder bliver ikke kun børn og unge, men også universitetsstuderende og forældre underlagt alkoholregler, men drikkevaner er svære at ændre

"Danskernes holdning til regulering på alkoholområdet er lige så rabiat, som amerikanernes er til regulering i forhold til skydevåben. Vi håber at kunne sætte en proces i gang, som med små skridt kan skabe en holdningsændring i stil med de seneste års ændrede syn på rygning," siger borgmester i Faxe Kommune, Knud Erik Hansen.
"Danskernes holdning til regulering på alkoholområdet er lige så rabiat, som amerikanernes er til regulering i forhold til skydevåben. Vi håber at kunne sætte en proces i gang, som med små skridt kan skabe en holdningsændring i stil med de seneste års ændrede syn på rygning," siger borgmester i Faxe Kommune, Knud Erik Hansen. Foto: .

For et par uger siden vedtog byrådet i Faxe Kommune på Sjælland at forbyde servering af alkohol på alle kommunale skoler, daginstitutioner og fritidsklubber. Det er ikke nyt eller sensationelt, at børn forbydes alkohol, men derimod at forbuddet også gælder alle voksne i sammenhænge, hvor der er børn til stede samt ved rene forældremøder og forældrearrangementer, hvor Faxe Kommune er vært.

LÆS OGSÅ: Nordisk samarbejde vil ændre dansk alkoholkultur

Vi vil gerne sikre, at alle kan være trygge i enhver sammenhæng, der har med børn at gøre. Vi ved, at der i hver skoleklasse og på hver daginstitutionsstue er to børn, hvis forældre har alkoholproblemer. For dem er det ikke uproblematisk, at der serveres øl. Desuden vil vi gerne rejse den debat, om det dog ikke er muligt at være socialt sammen i dette land uden at drikke alkohol, siger Faxes borgmester, Knud Erik Hansen (S), som oplyser, at Sorø, Lolland og Bornholm er andre kommuner, der har taget lignende initiativer.

Også Faxes sundhedsplejersker og sagsbehandlere skal være mere opmærksomme på, om de står over for borgere med alkoholproblemer. Borgmesteren ved godt, at sådanne tiltag er kontroversielle. Men han mener, at der er brug for et opgør med en særlig dansk kultur.

Danskernes holdning til regulering på alkoholområdet er lige så rabiat, som amerikanernes er til regulering i forhold til skydevåben. Vi håber at kunne sætte en proces i gang, som med små skridt kan skabe en holdningsændring i stil med de seneste års ændrede syn på rygning, siger Knud Erik Hansen.

LÆS OGSÅ: Bryggerier: Drik flere øl og afhjælp alkoholproblemet

Som omtalt i gårsdagens avis har mange gymnasier reageret på unges voldsomme alkoholforbrug ved at indføre flere alkoholfrie arrangementer og ture. Også universiteterne har i de seneste år formået at ændre på alkoholkulturen, så der i dag er en klarere grænse mellem studier og fest, forklarer Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet.

Vi har ikke et alkoholforbud for studerende. Men vi har ordensregler, som indskærper, at man skal opføre sig ordentligt, og som i praksis vil kunne bruges til at sætte ind over for studerende, der drikker for meget. Vi foretrækker det på den måde, når det er voksne over 18 år, vi har med at gøre, siger hun.

For universitetets ansatte er regelsættet, at arbejde og alkohol anses for uforeneligt. Selvom de studerendes regler er løsere, er der ikke nævneværdige problemer med alkohol i forbindelse med den almindelige undervisning.

LÆS OGSÅ: Den drikfældige ungdomskultur er under forandring

Hanne Harmsen peger på, at debatten mest har handlet om de berygtede rusture, som tidligere var stærkt præget af alkohol.

Men ved at skrue op for turenes faglige indhold, flytte dem længere frem i studieforløbet og tilknytte undervisere har universiteterne standset dette.

Tidligere kunne et ruskursus nærmest være som en Prag-tur, hvor der blev drukket alt for meget, men det har ændret sig. I dag kan de studerende måske få en øl om aftenen, men der drikkes ikke mere, end at alle kan gennemføre et fagligt program om dagen. Og alle kan være med. Også den kvindelige studerende med muslimsk baggrund, som slet ikke er vant til, at der skal være alkohol indblandet, siger hun.

Jakob Demant er lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet og forsker i unge og alkohol.

Han vurderer, at mange kommuner og institutioner landet over tager risikoen ved det danske overforbrug af alkohol seriøst.

Men det ændrer ikke ved, at Danmark fortsat har en massiv beruselseskultur. Og almindeligvis begrænser indsatsen sig til børn, hvorfor forældrearrangementer som dem i Faxe Kommune er sjældne.

Vi ser som regel en stor velvillighed over for at regulere i forhold til børn og unge, mens indstillingen til voksne er meget liberal. Det viser, at alkoholpolitikken baserer sig mere på moral end på sundhed, siger Jakob Demant.