Prøv avisen

Indsats mod hadprædikanter er stødt på Grundloven

Bertel Haarder har holdt to ”rundkredsmøder” med alle partier, men det er endt resultatløst, og nu fortsætter han forhandlinger med partierne et for et, inden et nyt stormøde den 10. maj.

Ønsket om at undgå et nyt nederlag som i Tvind-sagen skaber svære problemer for regeringens bebudede indgreb mod yderligtgående imamer. Forslaget er nu udskudt til efter sommerferien

TV 2’s programserie ”Moskeerne bag sløret” fik for få uger siden blandt andet regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti til at kappes om at bebude de hårdeste stramninger over for yderligtgående imamer. Regeringen satte et lovforberedende arbejde i gang under integrations- og kirkeminister Bertel Haarder (V), og den 30. marts stillede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i udsigt, at lovgivningen kunne strammes inden sommerferien.

Det kan den ikke, viser det sig nu. Bertel Haarder har holdt to ”rundkredsmøder” med alle partier, men det er endt resultatløst, og nu fortsætter han forhandlinger med partierne et for et, inden et nyt stormøde den 10. maj. Ifølge regeringskilder står det dog allerede nu klart, at eventuel lovgivning tidligst kommer på tale efter sommerferien. Sandsynligvis skal den bilaterale forhandlingsrunde bruges til at udelukke nogle af de mindre partier fra de videre forhandlinger. Det kan gøre det lettere at nå en aftale for eksempel mellem regeringen, Dansk Folkeparti og eventuelt Socialdemokraterne.

Det centrale problem har vist sig at være, at flere af de foreslåede stramninger ikke kan gennemføres uden at komme i konflikt med Grundlovens paragraffer om religions- og ytringsfrihed. Blandt andre justitsminister Søren Pind (V), udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er involveret i at finde holdbare løsninger, og på en række områder har embedsmænd i ministerierne hejst advarselsflagene.

Mest problematisk er ønskerne om at forhindre såkaldte hadprædikanter indrejse og at forbyde hadefulde ytringer i forkyndelsen. Som en ordfører på Christiansborg siger:

”Det handler om at finde grænsen mellem holdninger og handlinger. Normalt siger vi jo, at vi kun vil straffe handlinger og ikke holdninger, men hvis jeg citerer Koranen for, at man godt må slå sine børn, er det så en handling? Det absurde er jo, at hvis man indfører et forbud mod visse typer af forkyndelse, kommer det kun til at ramme religiøse folk. Mens Geert Wilders og nynazister kan rejse rundt og sige præcis, hvad de vil.”

Foreløbig har regeringen bedt embedsmænd om at komme med en mere uddybende forklaring på, hvad Grundlovens fædre havde i tanke, da de skrev paragraf 67. Det er den, der sikrer, at borgerne må forsamle sig for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, men at ”intet må læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”.

Netop denne sidste del af paragraffen bruger Dansk Folkeparti som argument for, at man bør kunne lukke moskéer og tage alle offentlige tilskud fra dem, hvis de rådgiver deres medlemmer, som det fremgik af ”Moskeerne bag sløret”. Partiet vil også foreslå et totalt forbud mod indrejse for udenlandske imamer.

Når det handler om udenlandske forkyndere, satser regeringen på at få en liste over såkaldte hadprædikanter, som skal forbydes indrejse, som man har i Storbritannien. Samt måske en ”boblerliste” over andre forkyndere, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt de bør kunne indrejse eller ej. Der er dog mange uløste spørgsmål, for eksempel at en afvist imam skal kunne klage over afvisningen, og hvordan skal det foregå?

Den del af regeringens udspil, som ser ud til at få den nemmeste vej i forhandlingerne, vedrører folkeoplysningsloven. Her vil man gerne have en tilføjelse om, at for at få folkeoplysningsmidler skal en forening tilslutte sig demokratiske spilleregler og ligestilling mellem kønnene. Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, sekretariatschef Per Paludan Hansen, forstår godt, at politikerne vil forhindre, at folke- oplysningsmidler bruges til aktiviteter, der går imod demokratiet, men han advarer om, at man kan komme til at ramme mange andre end de yderligtgående moskéer.

TV 2-udsendelserne viste, at nogle moskéer angiveligt havde fået kommunale tilskud til idrætsaktiviteter eller lignende, selvom der reelt var tale om koranskoler for børn og unge. En aktivitet der normalt ikke kan søges tilskud til.

”Som jeg forstår det, vil man kunne fratage en forening folkeoplysningsstøtte, hvis et af foreningernes medlemmer har fået en dom for kriminelle handlinger i foreningen. Det, jeg først og fremmest tænker på med hensyn til kriminelle handlinger i foreninger, er, at en kasserer tager af kassen. Hvis man helt generelt tager tilskud fra en forening, fordi dens kasserer har begået noget kriminelt, rammer man jo foreningen dobbelt,” siger Per Paludan Hansen.

Han påpeger, at både Aarhus og Københavns kommuner allerede har taget affære i sager om muslimske organisationer, der måske uberettiget har fået offentlig støtte. Ifølge hans beregninger, drejer det sig højst om et beløb på 20.000 kroner, og derfor finder han det risikabelt at ville ramme hele foreningslivet med nye stramninger for at komme et eventuelt misbrug af offentlige midler til livs.

På Christiansborg ser der ikke ud til at være de store betænkeligheder ved at stramme netop folkeoplysningsloven.

Politisk presser både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Konservative på for at få strammet reglerne hurtigst muligt.

De Konservative er på vej med et beslutningsforslag om, at alle trossamfund, også de ikke officielt godkendte, skal fremlægge åbne regnskaber. Det vil give mulighed for at se, hvilken støtte de forskellige samfund får fra for eksempel mellemøstlige lande til moskébyggerier og lignende.

At partier nu kommer med egne forslag er udtryk for, at det kniber med at finde løsninger for regeringen. Men den ønsker under ingen omstændigheder at komme i konflikt med Grundloven, som det skete for SR-regeringen i 1996, da den fratog Tvindskolerne økonomisk støtte ved lov. Den lov blev i 1999 kendt grundlovsstridig af Højesteret.