Danske gymnasier og erhvervsskoler har i mere end et år dannet ramme om en heftig værdikamp.
Meldinger om social kontrol har ført til forslag om at forbyde bederum. Elever, lærere og rektorer har modsat sig en undersøgelse om samme problematik på gymnasier og erhvervsskoler. I januar påviste den samme undersøgelse så, hvordan religiøs social kontrol var et udbredt fænomen på en række ungdomsuddannelser.
På baggrund af problemerne med elever, der eksempelvis ikke respekterer islamkritik, har Undervisningsministeriet nedsat et særligt Dialogforum, som skal komme med anbefalinger til at styrke den demokratiske dannelse på skolerne. Og nu er de 10 forslag altså ude.
Uddannelsesinstitutioner skal blandt andet tilskynde eleverne til demokratisk dannelse til eksempelvis fællesarrangementer og arbejde på ”at skabe respekt og tolerance for det enkelte individ gennem mangfoldige og inkluderende fællesskaber,” lyder det blandt andet fra Dialogforummet, som består af gymnasierektorer, forskere, debattører og andre.
Internt i Dialogforummet er der dog røster, som finder anbefalingerne alt for vage i forhold til de problemer med religiøs social kontrol, som Undervisningsministeriet har dokumenteret. Forfatter og debattør Jaleh Tavakoli mener ikke, at problemerne på skolerne løses med forslagene fra udvalget.
”Jeg vil være ærlig og sige, at vi skulle have været meget mere konkrete og målrettede i forhold til de problemer, der er på skolerne med religiøs social kontrol. I stedet har jeg oplevet en berøringsangst i Dialogforummet, og det betyder, at det hele er blevet alt for blødt,” siger Jaleh Tavakoli.
I september sidste år boykottede både elevorganisationer, lærere og rektorer den omtalte undersøgelse af religiøs social kontrol, som de fandt hetzende over for muslimer. Og netop den aktion har haft betydning for Dialogforummet, hvor flere rektorer er repræsenteret, mener Jaleh Tavakoli:
”Det er ikke nogen hemmelighed, at det har påvirket processen. Derfor håber jeg også, at det bliver lidt strammere end det, der er lagt op til fra vores side. Ellers er det for blødt og ligegyldigt,” siger Jaleh Tavakoli.
Selvom hun savner, at anbefalingerne var mere målrettede, så hun gerne, at de blev obligatoriske. Noget, som der indtil videre ikke er lagt op til fra ministeriets side.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har tidligere talt for, at netop en styrkelse af den demokratiske dannelse var vejen til at løse problemerne med religiøs social kontrol på ungdomsuddannelserne.
Omvendt så Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, gerne et forbud mod bederum på institutionerne. Selvom Marie Krarup ikke tror, at anbefalingerne kan komme udfordringerne til livs på skolerne, vil de ”skærpe opmærksomheden” omkring social kontrol, mener hun.
”På den måde er det bedre end ingenting. Men jeg synes stadig, at man i anbefalingerne bør nævne islam. Det er elefanten i rummet, som ingen taler om. Det er på grund af islam, at man nogle steder ikke har en fri debat i religionstimerne, og at nogle elever ser andre som andenrangsborgere,” siger Marie Krarup.
Også studerende Kanishka Dastageer, der har siddet med i Dialogforummet, så ligesom Jaleh Tavakoli gerne, at anbefalingerne blev pensum for ungdomsuddannelserne:
”Enhver gymnasielærer burde være forpligtet til at udfordre de udemokratiske synspunkter og styrke den demokratiske dannelse,” siger Kanishka Dastageer, som overordnet er mere tilfreds med udkommet af Dialogforummets arbejde end Jaleh Tavakoli:
”Jeg mener, at vores anbefalinger om, at man skal deltage i temauger om demokratisk dannelse og beskæftige sig med dannelsen i alle fag, kan give eleverne en bedre forståelse for frihedsrettighederne,” siger Kanishka Dastageer.
Han er særligt glad for forslaget om, at den demokratiske dannelse skal ”tydeliggøres i de enkelte fags læreplaner,” som det lyder i oplægget fra Dialogforummet:
”Flere elever med ikke-vestlig baggrund har dogmatiske synspunkter på nogle områder, og de synspunkter skal udfordres. Det handler blandt andet om en styrket respekt og tolerance for individets rettigheder, og at flere elever med ikke-vestlig baggrund ikke er bevidste om, at de kan vælge deres egne venner eller have en kæreste af samme køn. Der er en kulturel og værdimæssig ulighed mellem ikke-vestlige elever og etnisk danske elever, og jeg håber, at vi kan komme den ulighed til livs med nogle af disse anbefalinger. Ikke for at pege fingre ad nogen, men for at være solidariske med alle elever,” siger Kanishka Dastageer.
Undervisningsminister Merete Riisager fortæller, at Dialogforummets anbefalinger kan betragtes som et idékatalog, som de enkelte uddannelser kan plukke fra.
”Hvis nogle af anbefalingerne skal være obligatoriske, vil det kræve en politisk bearbejdning,” siger Merete Riis-ager, som ikke deler Jaleh Tavakolis frygt for, at anbefalingerne er for ukonkrete.
”Det er ét skridt ad gangen. Vi har taget et rigtigt væsentligt skridt, så vi ikke havner i en situation som i Frankrig, hvor man oplever voldsomme kultursammenstød på ungdomsuddannelserne, og nu glæder jeg mig til at læse uddannelsessektorens reaktioner på anbefalingerne,” siger Merete Riisager, som altså finder anbefalingerne ”rigtig gode.”
”Det er en forskelligartet gruppe i Dialogforummet, som har haft nogle voldsomme diskussioner, fordi at diskussion om demokratisk dannelse er svær. De kultursammenstød, der finder sted på ungdomsuddannelserne, rækker langt ud for debatten om bederum. Vestlige dannelsesidealer bliver udfordret på skolerne, og de udfordringer skal de enkelte rektorer ikke stå alene med. Derfor vil jeg gerne kvittere for de lettilgængelige og brugbare bud,” siger Merete Riisager.