297.568 hunde, kaniner, rotter og andre dyr lagde i fjor krop til videnskabelige forsøg i Danmark, og det er det laveste antal i 10 år. Det fremgår af Dyreforsøgstilsynets netop offentliggjorte årsberetning for 2008.
Selvom der ikke er tale om et konstant fald siden 1999, kan det rekordlave antal forsøgsdyr i 2008 ses som udtryk for, at medicinalfirmaer, forskere og uddannelsesinstitutioner i stigende grad er opmærksomme på at bruge færrest mulige dyr i forskningen.
Det mener medlem af Rådet for Dyreforsøg, professor dr.med. Peter Bie fra Syddansk Universitet.
– Der er alle mulige gode grunde til ikke at lave dyreforsøg. De er relativt dyre og relativt usikre. Og samtidig har forskerne fået mulighed for at gøre forarbejdet bedre. Der har inden for de seneste 10 år været en rivende udvikling i de metoder, som man bruger inden, at man til syvende og sidst er nødt til at afprøve for eksempel et nyt lægemiddel på en levende organisme – og altså i første omgang på et dyr, oplyser han.
Derfor kan forskerne i dag nå meget længere i at udvikle og forfine for eksempel et nyt lægemiddel, inden de når til det stadie, hvor lægemidlet skal afprøves på dyr.
Ganske enkelt fordi de metoder, de benyttes – matematiske modeller, dyrkning af cellekulturer, udtagning af enkeltorganer og så videre – er langt bedre i dag, forklarer Peter Bie.
I Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har chefkonsulent Ulla Høegh ikke noget bud på, hvorfor antallet af forsøgsdyr var så lavt i 2008. Også hun påpeger, at forsøgene på dyr koster relativt meget at gennemføre.
Hos Dyrenes Beskyttelse vækker de nye tal umiddelbart opsigt.
– Det er glædeligt i sig selv, at antallet af forsøgsdyr er faldet. Vi mener jo, at det antal dyr, der bruges til forsøg, skal begrænses mest muligt. Om det så er udtryk for et holdbart fald, det må så vise sig, siger Søren Petersen, dyreværnsinspektør og organisationens projektleder for forsøgsdyr.
Faldet til trods mener organisationen dog, at der stadig kan gøres meget for at bringe antallet af forsøgsdyr endnu længere ned. Blandt andet ved at forske mere i alternativer til dyreforsøg. Desuden mener Dyrenes Beskyttelse, at der i dag er alt for stor automatik i, at de, der søger tilladelse til at udføre forsøg på dyr, også får det. Også til forsøg, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved, om de er til væsentlig samfundsmæssig gavn, sådan som det kræves i loven om dyreforsøg.
Samme holdning har formand for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
– Der er brug for en diskussion af, om vi overhovedet skal bruge dyr til alle de forsøg, som vi gør i dag. Hvis folk bilder sig selv ind, at alle disse forsøg går ud på at finde vej til at kurere menneskelige lidelser, så tager de nemlig fejl, siger Peter Sandøe.