Danskerne og broderfolkene i nord er vant til velfærdssamfund, hvor alt fra uddannelse og lægehjælp til børnepasning er gratis – og hvor det sociale sikkerhedsnet sikrer penge på bankkontoen, selvom jobbet forsvinder.
Men kan Danmark og de øvrige skandinaviske lande holde fast i den særlige velfærdsmodel, eller er den truet af indvandringen?
Det spørgsmål var i går til debat i Bella Centret i København, hvor nogle af verdens førende forskere inden for migration i denne uge er til konference.
En af oplægsholderne var økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, og han påpegede, at den skandinaviske velfærdsmodel er særlig sårbar over for indvandring – især over for, hvor indvandringen kommer fra.
Fordi modellen er finansieret via skatterne, er dens overlevelse afhængig af en høj beskæftigelse. Men særligt indvandrere fra lande med lavt indkomstniveau kan have svært ved at få et job i de skandinaviske lande, fordi der her stilles anderledes høje krav til arbejdstagernes kvalifikationer, påpegede Torben M. Andersen.
Indvandrere fra sådanne lande risikerer altså i særlig grad at blive arbejdsløse og dermed en udfordring for det skattefinansierede velfærdssamfund, forklarede han.
– Så den særlige måde, som den skandinaviske velfærdsmodel er skruet sammen på, giver nødvendigvis nogle problemer, hvis du har indvandring af personer med lave kvalifikationer, sagde Torben M. Andersen og oplyste, at netop de skandinaviske lande faktisk har en forholdsvis høj andel af indvandrere med lavere kvalifikationer end befolkningen som helhed.
Hvad kan politikerne så gøre for at beskytte velfærdsmodellen mod disse udfordringer?
Ifølge Torben M. Andersen er der to mulige veje. Enten at ændre selve modellen, sådan som det til dels er sket i Danmark, hvor der ikke længere pr. automatik er fuld social dækning til alle, men kun til dem, der har været i landet i over syv år. Eller at sikre en større udvælgelse af, hvilke indvandrere der får adgang til de skandinaviske lande.
Et andet tema på konferencen var, at indvandring også kan være løsningen på et af de store problemer i fremtiden: Nemlig at der bliver flere ældre og færre hænder på arbejdsmarkedet til at finansiere velfærdssystemet.
– Men det vil kun rigtig løse problemet, hvis det er indvandring af mennesker, der kan komme ind på arbejdsmarkedet, lød det fra Torben M. Andersen.
– Personligt tror jeg, at det kritiske spørgsmål er arbejdsmarkedet. Hvis det lykkes at skabe integration på arbejdsmarkedet, så ser jeg ingen problemer med velfærdsmodellens overlevelse.
Samme synspunkt havde Rita Kumar, der er leder af det regeringsudpegede kontaktråd mellem indvandrerbefolkningen og myndighederne (KIM) i Norge.
– Det er ikke hverken realistisk eller ønskværdigt helt at bremse indvandringen. Vi har brug for arbejdskraft udefra – ikke mindst for at sikre velfærden, sagde hun og efterlyste en mere omfattende indsats for at fastholde indvandrere på arbejdsmarkedet.
– Måske nok noget, der koster penge her og nu, bemærkede hun.
– Men sund integrationspolitik er også sund velfærdspolitik, lød det fra Rita Kumar.