Indvandrere vægter religionsfrihed højere end danskere

Flere troende muslimer end praktiserende kristne støtter retten til at bære religiøse symboler

Mens 92 procent af de etniske danskere i undersøgelsen mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati i landet, så er andelen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere henholdsvis 82 og 78 procent.
Mens 92 procent af de etniske danskere i undersøgelsen mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati i landet, så er andelen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere henholdsvis 82 og 78 procent. Foto: Polfoto.

Nydanskere prioriterer tilsyneladende religionsfrihed højere end etniske danskere. Mens 77 procent af ikke- vestlige indvandrere og 87 procent af efterkommerne mener, at alle borgere skal have mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler, så bakker kun 63 procent af ”gammeldanskerne” op om dette synspunkt.

Det fremgår af en ny medborgerskabsundersøgelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der har undersøgt ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres holdning til det repræsentative demokrati samt ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed baseret på spørgeskemaer med godt 1900 besvarelser.

Mens 92 procent af de etniske danskere i undersøgelsen mener, at det er meget godt eller godt at have et repræsentativt demokrati i landet, så er andelen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere henholdsvis 82 og 78 procent.

Forfatter og historiker Michael Böss, der er lektor ved Institut for kultur og kommunikation på Aarhus Universitet, finder det trist, at nydanske unge i mindre grad end deres forældre støtter demokratiet. Omvendt er der især blandt muslimske indvandrere meget stor opbakning til religionsfrihed, og 95 procent af de praktiserende muslimer støtter i undersøgelsen religionsfrihed og retten til at bære religiøse symboler mod 73 procent af de praktiserende kristne og 83 procent af de praktiserende buddhister.

”Hovedforklaringen på den store opbakning til religionsfrihed blandt muslimer er, at der i de seneste årtier er foregået en vækkelse blandt unge og yngre muslimer verden over. Den kommer blandt andet til udtryk i ønsket om en adskillelse mellem kønnene og i, at yngre kvinder vælger at gå med tørklæde eller anden form for tilsløring, selvom deres egne mødre ikke gjorde det. Når de så møder misbilligelse fra flertalsbefolkningen, mener de, at det er deres religionsfrihed, som bliver krænket. Det er en international tendens, så det er ikke kun i Danmark, man møder den,” siger Michael Böss.

Han mener, at undersøgelsens sammenkædning af religionsfrihed og retten til at bære religiøse symboler er uheldig.

”Det er jo næsten alarmerende, at en tredjedel af danskerne ikke støtter religionsfrihed. Jeg tror, at resultatet hænger sammen med, at undersøgelsen har kædet religionsfrihed sammen med retten til at bære religiøse symboler. Derfor er jeg kritisk over for undersøgelsen. Nogle danskere vil jo tænke, at retten til at bære religiøse symboler for eksempel betyder, at man kan bære niqab,” siger Michael Böss, som vurderer, at andelen af danskere, der går ind for religionsfrihed reelt er højere.

Generalsekretær i Danmission, Jørgen Skov Sørensen, er enig med Michael Böss.

”Hvis man er praktiserende muslim, så går man ind for retten til at bære religiøse symboler. Omvendt kan de såkaldte gammeldanskere, når de svarer på et sådant spørgsmål, være under indflydelse af debatten om niqab, som mange danskere ikke bryder sig om, men det er ikke nødvendigvis af religiøse årsager. Her spiller spørgsmål om kultur og tradition også ind,” siger Jørgen Skov Sørensen.

Jurastuderende og debattør Tarek Hussein, der er troende muslim, finder det bekymrende, at mindst en tredjedel af danskerne i undersøgelsen afviser religionsfrihed og retten til at bære for eksempel hovedtørklæde eller kors.

”Men det er positivt, at så mange efterkommere anerkender religionsfriheden. Det skyldes formentlig, at mange muslimer har følt sig stigmatiseret de senere år. Derfor sætter de pris på en værdi som religionsfrihed,” siger Tarek Hussein. Selvom tallene viser, at de unge efterkommere bakker mindre op om demokratiet end deres forældre, så advarer Tarek Hussein mod at tro, at antidemokratiske holdninger er udbredte blandt nydanske unge.

”Når 78 procent af efterkommerne mener, at det er meget godt eller godt at have et demokrati her i landet mod 82 procent af forældrene, så skal vi være påpasselige med tolkninger. Det kan være udtryk for en kritik mod den måde, demokratiet fungerer på fremfor en ideologisk kritik af demokrati som system,” siger Tarek Hussein.